Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

TAB E L 6.6. Elevernes oplevelse af elevrådets personlige betydning opdelt på klassetrin. Pct. H V I L K E N B E T Y DNI N G H A R E L E V R Å DET F O R DIG ? Meget stor Stor Lille Slet ingen Total N betydning betydning betydning betydning 4. klasse 12 30 45 13 100 636 5. klasse 10 34 46 10 100 864 6. klasse 10 32 49 9 100 651 7. klasse 8 28 51 13 100 774 8. klasse 4 26 56 14 100 739 9. klasse 3 21 57 18 100 682 Total 8 29 50 13 100 4.346 γ = 0,17; p = 0,000. Et flertal af eleverne på 64 pct. tillægger elevrådet lille eller slet ingen betydning. Selvom de fleste elever mener, det er vigtigt for en skole at have et elevråd, så vidner disse tal om, at den personlige betydning af elevrådet opleves som lille. Dog mener 29 pct. af eleverne, at elevrådet har stor og 8 pct. meget stor betydning. Opbakningen er således ikke overvældende. Hvis vi betragter svarene fra de forskellige klassetrin, er tendensen, at eleverne fra de mindre klasser gennemgående tillægger elevrådet større betydning end eleverne i de større klasser. Lignende resultater får vi, når vi spørger eleverne om, hvor vigtigt de synes, det er for en skole at have elevråd, og når vi spørger dem, hvad de synes om de ting, der bliver besluttet i elevrådet. Der er ingen kønsforskelle, men der er en klart faldende tilslutning til elevrådet op gennem alderstrinnene. Hvorfor er mon eleverne i de større klasser mindre interesseret i elevrådsarbejdet end eleverne i de mindre klasser? Et svar kunne være, at de ting, eleverne typisk har indflydelse på gennem elevrådet, opfattes som perifere af de ældre elever. Fra undersøgelsens kvalitative interview ved vi, at nogle typiske elevrådsemner kan være indkøb af nye fodbolde og fodboldmål til skolegården, skolefester, toiletforhold samt det sociale klima i skolegård og på gangarealer. De fleste steder er der måske tale om, at emnerne appellerer til elever fra mellemtrinnene, mens de store elever opfatter indflydelsesområderne som ret begrænsede. Det er vigtigt at præcisere, at der ikke er noget i teorierne om aldersudvik- 125
ling (jf. kapitel 1), der kan forklare, at engagementet i elevrådene falder. Tværtimod skulle man egentlig tro, at eleverne med stigende intellektuel modenhed, stigende evne til at se en sag fra andres side og stigende evne til at tænke principielt, skulle blive mere interesserede i elevrådsarbejde med stigende alder. Forklaringen må derfor formentlig søges i skolens kultur og i den pædagogiske udformning af det totale skolemiljø. Sandsynligvis spiller også den generelle ungdomskultur i samfundet en rolle, en ungdomskultur, der med medier og reklamer i ryggen glorificerer den ikke-skoleprægede del af ungdomslivet. Hvor da n fung erer ele v r å d e ne? Men hvor godt synes eleverne nu i almindelighed, at elevrådet fungerer? En dreng i 8. klasse oplever implementeringen af elevrådets forslag på denne måde: Det tager lang, lang, lang tid. Jeg tror, vi har bedt om en kantine, siden jeg kom ind i 2. klasse. Der bad de om en kantine dengang også, og det har vi først fået her i år (hvor eleven går i 8. klasse). Så det kan godt tage lidt tid. Eleven peger på langsommeligheden som et problem i elevrådsarbejdet. Langsomme processer forekommer at være et gennemgående tema for mange udtalelser om elevrådene. Men hvorledes dette nærmere skal tolkes, er til diskussion. Eksempelvis er utålmodigheden til stede i mange interview, hvor grunden formentlig ikke alene kan tilskrives elevrådenes beslutningsprocesser og implementeringen af deres beslutninger. I uddraget ovenfor er der for eksempel tale om en kantine. Nu kan kantiner naturligvis tage mange forskellige udformninger, men ofte forbinder man jo noget ganske omfattende med en kantine; måske endda så omfattende, at seks år fra idé til resultat ikke er så lang tid endda. Et problem for medbestemmelsen kan altså også være urealistiske ønsker fra de medbestemmende. Imidlertid er der ingen tvivl om, at den oplevede langsommelighed kan gøre det håbløst for eleverne at identificere sig med fællesprojekterne. Eleverne på højere klassetrin er endvidere i den situation, at alt, hvad de iværksætter, formentlig først bliver realiseret, når de ikke længere går på skolen. I disse situationer skal deltagelse i elevrådet bæres af en form for idealisme eller eventuelt fornøjelsen ved at være med i beslutningsprocessen og ikke så meget af egennytte. Elevrådserfaringerne foregår således i et spænd mellem egennytte og 126
Page 2 and 3:
den vordende demokrat - en undersø
Page 4 and 5:
Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen
Page 6 and 7:
INDH O L D Kapitel 1 Skolen som dem
Page 8 and 9:
FORORD Bogen Den vordende demokrat
Page 10 and 11:
KAPI T E L 1 SKO L E N SOM DE M O K
Page 12 and 13:
kratiske færdighedspensum“ indg
Page 14 and 15:
demokratiske erfaringer dannes sål
Page 16 and 17:
at afklare. Det er som udgangspunkt
Page 18 and 19:
så har eleverne her en udstrakt fr
Page 20 and 21:
at knytte sig til de spørgsmål, d
Page 22 and 23:
Det er i vores sammenhæng de sidst
Page 24 and 25:
Nogle forskere argumenterer for, at
Page 26 and 27:
og en tilsvarende øget ligestillin
Page 28 and 29:
hypoteseformuleringer. Det foregåe
Page 30 and 31:
KAPI T E L 2 LIB E R A L E O G R E
Page 32 and 33:
for demokratiske ledere for at legi
Page 34 and 35:
ende er altså, at stemmeafgivelsen
Page 36 and 37:
eskyttende foranstaltninger. På tr
Page 38 and 39:
orger“, idet fællesskabets probl
Page 40 and 41:
gøre demokratiske erfaringer i en
Page 42 and 43:
tilstrækkeligt grundlag for at sik
Page 44 and 45:
F I G U R 3.1. Operationaliseringsd
Page 46 and 47:
Forskellige opvækstmiljøer giver
Page 48 and 49:
stiger ned gennem klassetrinnene. D
Page 50 and 51:
TAB E L 3.3. Elevernes vurdering af
Page 52 and 53:
undersøgte dette og fandt, at de e
Page 54 and 55:
Meget. Ja, det gør jeg faktisk. Fo
Page 56 and 57:
Jeg har det bare sådan, at man ikk
Page 58 and 59:
Størsteparten af eleverne er udmæ
Page 60 and 61:
elever, der i frikvartererne end i
Page 62 and 63:
udtrykke deres individualitet i fol
Page 64 and 65:
KAPI T E L 4 FÆL L E S S K A B E T
Page 66 and 67:
meratgruppens betydning stiger. Der
Page 68 and 69:
gør de ikke i parallelklassen… F
Page 70 and 71:
T A B E L 4.1. Elevernes oplevelse
Page 72 and 73:
TAB E L 4.3. Elevernes vurdering af
Page 74 and 75:
TAB E L 4.6. Sammenhængen mellem e
Page 76 and 77: TAB E L 4.7. Elevernes vurdering af
Page 78 and 79: Den tilsyneladende voksende bevidst
Page 80 and 81: hensyn til selv at føle sig udenfo
Page 82 and 83: Det er godt. Vi er gode venner. Hvo
Page 84 and 85: TAB E L 4.1 2 . Elevernes oplevelse
Page 86 and 87: TAB E L 4.1 3 . Elevernes oplevelse
Page 88 and 89: En tredjedel af de adspurgte elever
Page 90 and 91: hvori eleven kan gøre demokratierf
Page 92 and 93: KAPI T E L 5 I N D IVID U ALI T E T
Page 94 and 95: Dette kapitel skal undersøge, om d
Page 96 and 97: er nævnt ovenfor, ikke rammer posi
Page 98 and 99: I vores klasse er eleverne gode til
Page 100 and 101: tierfaringer fra de to optikker ikk
Page 102 and 103: -D -F F B A C D Er du med i fælles
Page 104 and 105: Op gennem klassetrinnene stiger sty
Page 106 and 107: - ud fra stærke korrelationer mell
Page 108 and 109: Elevmedbestemmelsen er således led
Page 110 and 111: BOKS 6 . 1. Observation A: ”Klass
Page 112 and 113: E r f a r i n g m e d de m o k r a
Page 114 and 115: TAB E L 6.1. Elevernes oplevelse af
Page 118 and 119: BOKS 6 . 2. Observation B: ”Dansk
Page 120 and 121: Vores lærer har sagt til os: „Vi
Page 122 and 123: nødvendigt for tilvejebringelsen a
Page 124 and 125: BOKS 6 . 3. Elevrådsbeskrivelse A
Page 128 and 129: almennytte. Dette spænd eller dile
Page 132 and 133: TAB E L 6.9. Sammenhæng mellem ele
Page 134 and 135: TAB E L 6.1 0 . Korrelationer bland
Page 136 and 137: Som baggrund for den skepsis, eleve
Page 138 and 139: eleverne har opbygget på dette tid
Page 140 and 141: sin stemme udpeger en til at repræ
Page 142 and 143: til at kæmpe for deres rettigheder
Page 144 and 145: så, at der praktisk talt ikke er n
Page 146 and 147: som et engagement i at formidle mel
Page 148 and 149: T A B E L 7.3. Effekter af variable
Page 150 and 151: Det godtgøres ligeledes, at positi
Page 152 and 153: Observationsbeskrivelserne har vær
Page 154 and 155: vi har kaldt for urbanitet. Hvor k
Page 156 and 157: TAB E L A . Variable i den tilpasse
Page 158 and 159: LITTER A T U R Adelson, Joseph (199
Page 160 and 161: Hove, Peter Andersen (1999). Udvikl
Page 162 and 163: Stern, Daniel N. (2000). Spædbarne
Page 164 and 165: Hans Mouritzen (red.) (2003). Er vi
Page 166: Peter Munk Christiansen & Asbjørn
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?