Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

F I G U R 3.1. Operationaliseringsdiagram for liberale demokratiaspekter OPTIK B E GREBS- ERFA RIN GS- OPERATIONA L I SERI N GS- Liberal NIV E AU DIMENSI O N S P Ø R G S MÅL Fundamentale forudsætninger Væsentlige karakteristika Individualitet Meningsogytringsfrihed Konkurrence Kan du få lov at være på din helt egen måde i din klasse? Hvor vigtigt ville det være for dig, at du kan få lov at være på din helt egen måde? Kan du sige, hvad du mener i klassen, selvom du er uenig med læreren? Kan du sige, hvad du mener i klassen, selvom du er uenig med de andre elever? I vores klasse har man lov til at sige det, hvis man er rigtig vred I vores klasse er der meget konkurrence mellem eleverne i timerne I vores klasse er der meget konkurrence mellem eleverne i frikvartererne og blive belønnet for denne stræben. I de følgende tre afsnit behandles disse aspekter et efter et i form af elevudsagn samt kvantitative resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. P e r son l i g fr i h e d og in d i v i d ua l i t e t I undersøgelsen interesserer vi os for elevernes personlige frihed og individualitet. Frihed og individualitet er ikke som sådan genuine demokratierfaringer, men de er alligevel tæt knyttet til liberale demokratierfaringer. Frihed og individualitet ligger nøgternt set forud for de liberale demokratierfaringer. De er forudsætninger, der muliggør mere specifikke erfaringer, idet de muliggør og er udtryk for, at individet ikke behøver at spille en fremmed og påtrykt rolle, men kan være sig selv. At være sig selv er i de vestlige landes common sense-sprog i de senere årtier blevet et ofte brugt udtryk, der henviser 43
til, at den enkelte har mulighed for at være, leve og opføre sig i overensstemmelse med sine egne dybere værdier i stedet for at skulle spille en anden. Vi opfatter muligheden for i rimeligt omfang at kunne „være sig selv“ som en central indikator for den liberale demokratikultur i skoleklassen. Dette må ikke misforstås derhen, at det skulle være muligt eller ønskeligt, at vi alle er os selv 100 pct. og altid kan gøre, lige hvad vi har lyst til. Så langt fra. Både hensynet til og respekten for vores medmennesker og vores indlejring i en institution (her en skole), der har formål med os, gør, at vi ikke kan være os selv 100 pct. i den her angivne betydning. Men hvis omvendt størstedelen af eleverne angiver, at de ikke kan være sig selv i klassen, har klassen, må man sige, et markant liberal-demokratisk deficit. Den vil i så fald give et for utilstrækkeligt grundlag for opøvningen af elevernes menings- og ytringsfrihed. Lad os indledningsvis betragte ideen om at være sig selv, som den er behandlet i andre forskeres arbejde. Den liberale demokratiteori fokuserer mest på de ydre rammer for demokratiet. Men man er godt klar over, at bestemte psykologiske, sociale og kulturelle forudsætninger skal være til stede for, at liberal demokratiudøvelse kan finde sted. Med et begreb hentet fra Erich Fromm (1955) kan man sige, at liberal demokratiudøvelse er baseret på tilstedeværelsen af en bestemt menneskelig socialkarakter, en bestemt samfunds- og kulturbestemt mennesketype. Den liberale demokratiudøvelse er således funderet på mennesker, der er dannet som individer, dvs. har et individuelt særpræg. At være medlem i et kollektiv er ikke tilstrækkeligt. At have et individuelt særpræg indebærer, dels at man rent faktisk skiller sig ud fra andre og er forskellig fra andre på visse punkter, dels at man har en bevidsthed om denne forskel og dette særpræg, en selvbevidsthed. I udviklingspsykologien har man de seneste årtier foretaget undersøgelser og udviklet teorier om, at personens selv (selvbevidsthed, selvopfattelse) dannes langt tidligere end før antaget (Cole & Cole, 2001; Sommer, 2003). Allerede kort efter fødslen starter den centrale selvdannelsesproces, og den fortsætter og udbygges hele vejen op gennem udviklingsforløbet (Stern, 2000). I 10-16-års-alderen (fra 4.-9. klasse) udbygges selvdannelsen ved, at opfattelsen af, hvem man er, og hvad man står for, bliver langt mere differentieret. Selvopfattelsen indbygger i stigende grad sammenligninger med andre samt de mellemmenneskelige konsekvenser af at være på en bestemt måde (Cole & Cole, 2001: 589). Op gennem alderen differentieres den enkeltes selvopfattelse, men den bliver også gradvist mere velintegreret. 44
Page 2 and 3: den vordende demokrat - en undersø
Page 4 and 5: Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen
Page 6 and 7: INDH O L D Kapitel 1 Skolen som dem
Page 8 and 9: FORORD Bogen Den vordende demokrat
Page 10 and 11: KAPI T E L 1 SKO L E N SOM DE M O K
Page 12 and 13: kratiske færdighedspensum“ indg
Page 14 and 15: demokratiske erfaringer dannes sål
Page 16 and 17: at afklare. Det er som udgangspunkt
Page 18 and 19: så har eleverne her en udstrakt fr
Page 20 and 21: at knytte sig til de spørgsmål, d
Page 22 and 23: Det er i vores sammenhæng de sidst
Page 24 and 25: Nogle forskere argumenterer for, at
Page 26 and 27: og en tilsvarende øget ligestillin
Page 28 and 29: hypoteseformuleringer. Det foregåe
Page 30 and 31: KAPI T E L 2 LIB E R A L E O G R E
Page 32 and 33: for demokratiske ledere for at legi
Page 34 and 35: ende er altså, at stemmeafgivelsen
Page 36 and 37: eskyttende foranstaltninger. På tr
Page 38 and 39: orger“, idet fællesskabets probl
Page 40 and 41: gøre demokratiske erfaringer i en
Page 42 and 43: tilstrækkeligt grundlag for at sik
Page 46 and 47: Forskellige opvækstmiljøer giver
Page 48 and 49: stiger ned gennem klassetrinnene. D
Page 50 and 51: TAB E L 3.3. Elevernes vurdering af
Page 52 and 53: undersøgte dette og fandt, at de e
Page 54 and 55: Meget. Ja, det gør jeg faktisk. Fo
Page 56 and 57: Jeg har det bare sådan, at man ikk
Page 58 and 59: Størsteparten af eleverne er udmæ
Page 60 and 61: elever, der i frikvartererne end i
Page 62 and 63: udtrykke deres individualitet i fol
Page 64 and 65: KAPI T E L 4 FÆL L E S S K A B E T
Page 66 and 67: meratgruppens betydning stiger. Der
Page 68 and 69: gør de ikke i parallelklassen… F
Page 70 and 71: T A B E L 4.1. Elevernes oplevelse
Page 74 and 75: TAB E L 4.6. Sammenhængen mellem e
Page 78 and 79: Den tilsyneladende voksende bevidst
Page 80 and 81: hensyn til selv at føle sig udenfo
Page 82 and 83: Det er godt. Vi er gode venner. Hvo
Page 84 and 85: TAB E L 4.1 2 . Elevernes oplevelse
Page 86 and 87: TAB E L 4.1 3 . Elevernes oplevelse
Page 88 and 89: En tredjedel af de adspurgte elever
Page 90 and 91: hvori eleven kan gøre demokratierf
Page 92 and 93: KAPI T E L 5 I N D IVID U ALI T E T
Page 94 and 95:
Dette kapitel skal undersøge, om d
Page 96 and 97:
er nævnt ovenfor, ikke rammer posi
Page 98 and 99:
I vores klasse er eleverne gode til
Page 100 and 101:
tierfaringer fra de to optikker ikk
Page 102 and 103:
-D -F F B A C D Er du med i fælles
Page 104 and 105:
Op gennem klassetrinnene stiger sty
Page 106 and 107:
- ud fra stærke korrelationer mell
Page 108 and 109:
Elevmedbestemmelsen er således led
Page 110 and 111:
BOKS 6 . 1. Observation A: ”Klass
Page 112 and 113:
E r f a r i n g m e d de m o k r a
Page 114 and 115:
TAB E L 6.1. Elevernes oplevelse af
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
BOKS 6 . 2. Observation B: ”Dansk
Page 120 and 121:
Vores lærer har sagt til os: „Vi
Page 122 and 123:
nødvendigt for tilvejebringelsen a
Page 124 and 125:
BOKS 6 . 3. Elevrådsbeskrivelse A
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
almennytte. Dette spænd eller dile
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
TAB E L 6.9. Sammenhæng mellem ele
Page 134 and 135:
TAB E L 6.1 0 . Korrelationer bland
Page 136 and 137:
Som baggrund for den skepsis, eleve
Page 138 and 139:
eleverne har opbygget på dette tid
Page 140 and 141:
sin stemme udpeger en til at repræ
Page 142 and 143:
til at kæmpe for deres rettigheder
Page 144 and 145:
så, at der praktisk talt ikke er n
Page 146 and 147:
som et engagement i at formidle mel
Page 148 and 149:
T A B E L 7.3. Effekter af variable
Page 150 and 151:
Det godtgøres ligeledes, at positi
Page 152 and 153:
Observationsbeskrivelserne har vær
Page 154 and 155:
vi har kaldt for urbanitet. Hvor k
Page 156 and 157:
TAB E L A . Variable i den tilpasse
Page 158 and 159:
LITTER A T U R Adelson, Joseph (199
Page 160 and 161:
Hove, Peter Andersen (1999). Udvikl
Page 162 and 163:
Stern, Daniel N. (2000). Spædbarne
Page 164 and 165:
Hans Mouritzen (red.) (2003). Er vi
Page 166:
Peter Munk Christiansen & Asbjørn
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?