Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

TAB E L 6.1 0 . Korrelationer blandt grundlæggende liberale og republikanske demokratierfaringer på den ene side og erfaringer af konkret medbestemmelse og opfattelse og erfaring af elevråd på den anden side (insignifikante er udeladt) HVOR TIT ER E L E- HVOR TIT FÅ R HVOR VIG- HVILKEN VERNE ME D TIL A T ELEVERN E L O V TIL TIGT SYN E S BET Y D N ING BES T E MME, HV O R - AT L A V E NOG E T DU, DET E R H A R ELEV DAN U N DERVIS- ANDET I T I MERNE, FOR EN S K O - RÅDET FOR NINGE N S K AL E N D DET LÆR E R E N LE AT H A V E DIG? VÆRE? HAR BE STEM T ? ET ELEVRÅ D ? Kan du få lov til γ 0,09 0,06 0,07 at være helt på din egen måde i p 0,005 0,009 0,005 din klasse? N 4.191 4.252 4.138 Er der et godt γ 0,14 0,09 0,23 0,23 fællesskab i din klasse? p 0,000 0,004 0,000 0,000 N 2.104 4.258 4.320 4.190 Er du med i γ 0,17 0,21 fællesskabet i p 0,000 0,000 din klasse? N 4.246 4.132 S A M M ENFA TNI N G I folkeskoleloven bliver der lagt vægt på, at eleverne skal have medindflydelse på undervisningens form og indhold. Sigtet med dette synes at være, at eleverne får en række praktiske erfaringer med demokratisk deltagelse. På langt sigt er formålet, at erfaringerne fra folkeskolen skal omsættes til demokratisk medborgerskab i videre samfundsmæssig forstand. I kapitlet har vi undersøgt, hvilke muligheder eleverne har for at være medbestemmende, dels i klassen dels på skolen via elevrådene. Hvad angår medbestemmelse i klassen, fandt vi, at eleverne havde meget forskellige oplevelser af deres indflydelse. I forhold til medbestemmelsen spiller læreren og skolen en central rolle, idet den demokratiske proces kræver praktiske demokratiske færdigheder, som eleverne skal tilegne sig i samme bevægelse, som de udfoldes. Der er mange måder at træffe beslutninger på i klassen. De fleste elever har erfaringer med både diskussion og afstemning. Generelt oplever eleverne de to procedurer som sammenhængende, idet hovedparten af eleverne angiver, at de altid diskuterer emnerne, før de skrider til afstemning. Hvis de skal vælge mellem de to beslutningsformer, foretrækker halvdelen diskussion, mens 133
en tredjedel synes, at afstemning er det bedste. Eleverne foretrækker således at udøve deres medbestemmelse gennem diskussion. Når der stemmes om tingene, så bliver afgørelsen generelt accepteret af dem, der nedstemmes. I beslutninger, som vedrører det faglige indhold i timerne, er der delte meninger blandt eleverne om medbestemmelsens berettigelse. Nogle elever siger, at de ikke anser det for ønskeligt at blive inddraget i beslutninger vedrørende undervisningen, da et sådan engagement blot ville forpurre effektiv indlæring. I disse situationer forekommer det nødvendigt, at læreren i første omgang tager sit faglige ansvar, men siden bliver det lige så vigtigt at iværksætte processer, der kan give eleverne mod og lyst på at deltage. Folkeskolens formålsparagraf efterlader ikke plads til, at eleverne kan vælge ikke at have medindflydelse – netop det har de ikke indflydelse på. Eleverne skal indgå virksomt i beslutningerne for at sikre, at alle får lærerige erfaringer med demokratiske processer. Men der findes også elever, der ser yderst positivt på medindflydelse på undervisningen. De udtrykker, at en inddragelse af eleverne både er ansvarliggørende og fagligt motiverende for den enkelte elev. I den kvantitative analyse fandt vi, at når det drejer sig om den konkrete medbestemmelse i timen, angiver hovedparten af eleverne, at de ikke kan ændre på forløbet af den enkelte undervisningstime. Kun lidt under en tredjedel oplever, at de tit har indflydelse på undervisningen, mens der dog er en tendens til, at eleverne får lidt mere indflydelse, når de kommer op på de højere klassetrin. I forhold til indflydelsen på undervisningen ser det ud til, at eleverne i den danske folkeskole går „glip af“ væsentlige erfaringer af demokratisk medbestemmelse. I demokratiet på skolen som helhed er det den centrale instans elevrådet, der som elevernes formelle demokratiske organ skal sørge for, at eleverne får medindflydelse på organiseringen af deres hverdag. I interviewene nævnes elevrådet som elevernes mulighed for at fremføre deres ønsker med vægt. På et helt generelt spørgsmål om elevrådets vigtighed svarer eleverne, at elevrådet er en væsentlig instans. Tre fjerdedele mener, at elevrådet er vigtigt eller meget vigtigt for skolen. Det er interessant at notere sig, at andelen af elever, som angiver, at elevrådet er vigtigt, er faldende op gennem klassetrinnene. For den enkelte elev betyder elevrådet ikke noget særligt. Således oplever 64 pct. af eleverne, at elevrådet kun har ringe betydning for dem, og denne andel vokser på de højere klassetrin. Selvom et stort flertal mener, at elevrådet er vigtigt for skolen, så betyder det altså ikke meget for den enkelte elev personligt. 134
Page 2 and 3:
den vordende demokrat - en undersø
Page 4 and 5:
Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen
Page 6 and 7:
INDH O L D Kapitel 1 Skolen som dem
Page 8 and 9:
FORORD Bogen Den vordende demokrat
Page 10 and 11:
KAPI T E L 1 SKO L E N SOM DE M O K
Page 12 and 13:
kratiske færdighedspensum“ indg
Page 14 and 15:
demokratiske erfaringer dannes sål
Page 16 and 17:
at afklare. Det er som udgangspunkt
Page 18 and 19:
så har eleverne her en udstrakt fr
Page 20 and 21:
at knytte sig til de spørgsmål, d
Page 22 and 23:
Det er i vores sammenhæng de sidst
Page 24 and 25:
Nogle forskere argumenterer for, at
Page 26 and 27:
og en tilsvarende øget ligestillin
Page 28 and 29:
hypoteseformuleringer. Det foregåe
Page 30 and 31:
KAPI T E L 2 LIB E R A L E O G R E
Page 32 and 33:
for demokratiske ledere for at legi
Page 34 and 35:
ende er altså, at stemmeafgivelsen
Page 36 and 37:
eskyttende foranstaltninger. På tr
Page 38 and 39:
orger“, idet fællesskabets probl
Page 40 and 41:
gøre demokratiske erfaringer i en
Page 42 and 43:
tilstrækkeligt grundlag for at sik
Page 44 and 45:
F I G U R 3.1. Operationaliseringsd
Page 46 and 47:
Forskellige opvækstmiljøer giver
Page 48 and 49:
stiger ned gennem klassetrinnene. D
Page 50 and 51:
TAB E L 3.3. Elevernes vurdering af
Page 52 and 53:
undersøgte dette og fandt, at de e
Page 54 and 55:
Meget. Ja, det gør jeg faktisk. Fo
Page 56 and 57:
Jeg har det bare sådan, at man ikk
Page 58 and 59:
Størsteparten af eleverne er udmæ
Page 60 and 61:
elever, der i frikvartererne end i
Page 62 and 63:
udtrykke deres individualitet i fol
Page 64 and 65:
KAPI T E L 4 FÆL L E S S K A B E T
Page 66 and 67:
meratgruppens betydning stiger. Der
Page 68 and 69:
gør de ikke i parallelklassen… F
Page 70 and 71:
T A B E L 4.1. Elevernes oplevelse
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
TAB E L 4.6. Sammenhængen mellem e
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Den tilsyneladende voksende bevidst
Page 80 and 81:
hensyn til selv at føle sig udenfo
Page 82 and 83:
Det er godt. Vi er gode venner. Hvo
Page 84 and 85: TAB E L 4.1 2 . Elevernes oplevelse
Page 86 and 87: TAB E L 4.1 3 . Elevernes oplevelse
Page 88 and 89: En tredjedel af de adspurgte elever
Page 90 and 91: hvori eleven kan gøre demokratierf
Page 92 and 93: KAPI T E L 5 I N D IVID U ALI T E T
Page 94 and 95: Dette kapitel skal undersøge, om d
Page 96 and 97: er nævnt ovenfor, ikke rammer posi
Page 98 and 99: I vores klasse er eleverne gode til
Page 100 and 101: tierfaringer fra de to optikker ikk
Page 102 and 103: -D -F F B A C D Er du med i fælles
Page 104 and 105: Op gennem klassetrinnene stiger sty
Page 106 and 107: - ud fra stærke korrelationer mell
Page 108 and 109: Elevmedbestemmelsen er således led
Page 110 and 111: BOKS 6 . 1. Observation A: ”Klass
Page 112 and 113: E r f a r i n g m e d de m o k r a
Page 114 and 115: TAB E L 6.1. Elevernes oplevelse af
Page 118 and 119: BOKS 6 . 2. Observation B: ”Dansk
Page 120 and 121: Vores lærer har sagt til os: „Vi
Page 122 and 123: nødvendigt for tilvejebringelsen a
Page 124 and 125: BOKS 6 . 3. Elevrådsbeskrivelse A
Page 128 and 129: almennytte. Dette spænd eller dile
Page 132 and 133: TAB E L 6.9. Sammenhæng mellem ele
Page 136 and 137: Som baggrund for den skepsis, eleve
Page 138 and 139: eleverne har opbygget på dette tid
Page 140 and 141: sin stemme udpeger en til at repræ
Page 142 and 143: til at kæmpe for deres rettigheder
Page 144 and 145: så, at der praktisk talt ikke er n
Page 146 and 147: som et engagement i at formidle mel
Page 148 and 149: T A B E L 7.3. Effekter af variable
Page 150 and 151: Det godtgøres ligeledes, at positi
Page 152 and 153: Observationsbeskrivelserne har vær
Page 154 and 155: vi har kaldt for urbanitet. Hvor k
Page 156 and 157: TAB E L A . Variable i den tilpasse
Page 158 and 159: LITTER A T U R Adelson, Joseph (199
Page 160 and 161: Hove, Peter Andersen (1999). Udvikl
Page 162 and 163: Stern, Daniel N. (2000). Spædbarne
Page 164 and 165: Hans Mouritzen (red.) (2003). Er vi
Page 166: Peter Munk Christiansen & Asbjørn
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?