Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

hvori eleven kan gøre demokratierfaringer af republikansk karakter. Vigtigheden
af at have et godt fællesskab bekræftes i elevernes pointering af
den afgørende betydning, som fællesskabet ville have, hvis de skulle skifte
til en ny klasse.
Selvom fællesskabet overordnet betragtes som godt og vigtigt, så er der
dog elever, der står udenfor. En gruppe på 8 pct. af eleverne siger, at de
står udenfor. Dette svarer til mellem en og to elever i hver af de undersøgte
klasser.
Spørger man mindre personligt, idet eleverne bedes om at vurdere, om
der er nogen i klassen, som føler sig udenfor, så svarer hver fjerde, at det
er der altid eller for det meste. Ved en klassevis opdeling viser der sig at
være en del klasser, hvor enkelte elever føler sig udenfor, samtidig med at
store dele af de øvrige elever i klassen ikke vurderer, at der er nogle, der
er udenfor i klassen. Der er altså en manglende erkendelse af omfanget af
udenforstående.
Et af de fænomener, der kan medvirke til, at elever holdes uden for fællesskabet,
er mobning. Godt halvdelen af eleverne angiver, at der finder
mobning sted i deres klasse, og selvom der er en del klasser i undersøgelsen,
hvor mobning ikke er noget problem, er tallene alligevel alarmerende.
Mobningen aftager ikke over klassetrinnene, hvilket sætter den pædagogiske
indsats i relief. Mobning er det eneste sted, vi har kunnet bestemme en
kønseffekt. Drengene er mere tilbøjelige til at mene, at der foregår mobning
i deres klasse.
Vigtige demokratiske processer i klassefællesskabet viser sig generelt at
fungere godt. Tre fjerdedele af eleverne oplever således, at de er gode til
at samarbejde i klassen, og næsten lige så mange mener, at samtalekulturen
er god. Lydhørheden over for hinanden viser sig dog at være lidt mindre
god – kun halvdelen af eleverne angiver, at den er god.
En anden vigtig demokratisk erfaring er diskussionen af uenighed. Her
oplever over halvdelen af eleverne, at der ofte bliver diskuteret emner, der
hersker uenighed om i klassen. I den forbindelse er det interessant og positivt
i et republikansk perspektiv, at der er en tydelig sammenhæng mellem
meget diskussion om uenighedsforhold og vurdering af samtalekulturen
som god. Det vil sige, at diskussionen af uenighedsemner bidrager positivt
til samtalekulturen, hvilket må betragtes som en væsentlig pointe i forhold
til elevernes demokratiske erfaringer.
Over klassetrinnene sker væsentlige forandringer. Helt grundlæggende
kan disse forandringer siges at komme til udtryk i de ældre elevers mindre
89