Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

BOKS 6 . 1.
Observation A: ”Klassens tid”
6.V på en københavnsk skole har haft dansk, hvor eleverne arbejder roligt og disciplineret.
Der er 21 elever i klassen – 14 drenge og 7 piger. De skal nu have “Klassens
tid” med den samme mandlige lærer.
“Klassens tid” starter med, at elevrådsrepræsentanterne – Eva og Niels – fortæller om,
hvad der har været diskuteret i elevrådet for tiden. Niels fortæller med stort engagement
og stor selvtillid. Eva siger også lidt. Der er to ting, klassen skal tage stilling til:
Om de har lyst til at abonnere på en ungdomsavis, og om klassen vil deltage i en
fodboldturnering. Niels vil have en hurtig afstemning om de to punkter. Han ved godt,
hvordan man træffer “effektive” beslutninger. Læreren griber ind! Han vil have, at
klassen først skal diskutere, om de vil abonnere på avisen. Han siger: “Der er nogle
elever, der er bedre til at udtrykke sig klart end andre, men deres meninger er ikke
bedre end andres”. Diskussionen er rodet og ustruktureret, der er larm og råb. Eva
prøver roligt at fortælle, hvad avisen handler om. Eleverne kan ikke blive enige. På et
tidspunkt beslutter læreren, at afgørelsen om avisen skal udsættes.
Læreren griber nu ind og opfordrer eleverne til mødestyring. Niels griber sagen i egen
hånd og bliver mødestyrer. Han forsøger at styre mødet, dog blander læreren sig en
del og styrer også en del. Læreren prøver at få en diskussion i gang om fodboldturneringen.
Diskussionen er kaotisk! Larm, resignation og stor forvirring. Eleverne kan slet
ikke overskue, hvordan fodboldturneringen skal foregå, og om de har lyst til at være
med. Skal turneringen være for både små og store klasser? Skal den være for både
piger og drenge? Elevrådet har ikke lagt en fast plan frem. Det ender med, at læreren
gennemtrumfer sit eget forslag, nemlig at klassen først skal udarbejde et skriftligt oplæg
om, hvordan turneringen skal være. “Så kommer jeres klasse til at bestemme,
hvordan det skal foregå”, som han siger. De diskuterer nedsættelse af et arbejdsudvalg.
Mohammed rækker hånden i vejret. “Er du med i det her Mohammed”, spørger
læreren kontant. Mohammed tager hånden ned. “Så er jeg mere rolig”, siger læreren.
Lidt modvilligt melder nogle elever sig til udvalget, der skal lave et oplæg om turneringen,
som så kan gå videre til elevrådet.
Næste punkt på dagsordenen er “månedens venner”. Her styrer læreren det, han gennemgår
de enkelte gruppers aktiviteter. Niels dominerer ikke mødet længere. På dette
tidspunkt virker det som om, at læreren fra starten forsøger at lade eleverne selv køre
mødet, men det glider af sporet, og læreren griber ind og sætter sine egne ideer
igennem. Klassen har ingen indøvet praksis i, hvordan de skal køre sådan et elevmøde.
Det sidste punkt er juleafstemning. Her skal eleverne selv bestemme, hvad de vil lave i
tre timer den sidste dag inden juleferien. Et udvalg har lavet et forslag. Læreren vil
gerne have et skriftligt forslag, men det har de ikke lavet. De foreslår banko. Efter lidt
snak nedstemmer klassen forslaget. Eleverne skal komme med nye forslag til en aktivitet
til juleafslutningen, som så skal besluttes. Nu bliver der kaos for alvor. Læreren forsøger
af al kraft at styre mødet. Læreren siger til eleverne, at de skal være seriøse.
Der er tale om en hård irettesættelse. Der er megen uro i klassen, og mødet virker
ustruktureret. En elev foreslår rundbold. Læreren afviser det bestemt. Noget så useriøst
vil han ikke være med til i hans timer.
En elev foreslår, at de skal lave en quiz. Forslaget bliver skrevet op på tavlen. De
snakker også om, de skal spise lidt morgenmad sammen. Der mangler disciplin i klassen,
og læreren taber tråden. Mohammed rækker hånden i vejret. Læreren siger til
109