Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

E r f a r i n g m e d de m o k r a t i s k e beslu t n i n g spr o c e s s e r
Der findes som nævnt på side 107 en række forskellige mere eller mindre
hensigtsmæssige beslutningsformer, der tages i anvendelse, når grupper træffer
beslutninger. I det følgende ser vi nærmere på de beslutningsformer, der
anvendes i danske skoleklasser. Først nogle typiske eksempler, idet vi starter
i en 6. klasse i Nordsjælland:
I går så besluttede vi os at tage i Hillerød Svømmehal her i A-ugen. Og
så har vi også besluttet os at overnatte på skolen en dag.
Hvordan beslutter I de ting?
Læreren skriver nogle ting på tavlen, og så skriver hun Hillerød Svømmehal
og sådan noget. Og så siger hun: „Hvem stemmer for Hillerød
Svømmehal, hvem stemmer for at overnatte på skolen“ og sådan noget.
Så stemmer vi, og hvis der er flertal, så gør vi det… Jeg synes, det er
godt, der er flertal. Fordi så er det de fleste, der vil det. Og så bliver det
bare sådan…
Hvad nu hvis det ikke var muligt at stemme, hvordan ville I så gøre?
Jeg tror, det ville blive læreren, der ville bestemme. Men vi har også plaget
om at overnatte på skolen i rigtig lang tid, fordi parallelklassen gjorde
det. Og så spurgte vi også: „Må vi ikke nok“, og så sagde hun ikke noget.
Men nu spurgte vi igen, og så sagde hun: „Ja, det har I plaget mig om i
lang tid“. Så skrev hun det op på tavlen.
I denne klasse skriver læreren mulighederne op på tavlen, hvorpå der stemmes
om dem efter flertalsprincippet. Eleven mener, at hvis det ikke var muligt
at stemme om tingene, så ville resultatet være, at læreren traf afgørelserne
uden elevernes medvirken.
I en 4. klasse i provinsen ses en anden beslutningsproces:
Sidste gang, der skulle vi se en film, og så skulle vi lave mad, og så skulle
vi spise det imens. Så bestemte vi, hvad for noget mad vi skulle lave, og
hvad for en film vi skulle se.
Hvad gjorde I, da I skulle bestemme det?
Vi trak lod.
Valget mellem forskellige muligheder træffes her gennem lodtrækning. At
træffe afgørelser ved at lade tilfældet råde er næppe en metode, der bibringer
eleverne erfaringer med den demokratiske proces’ kerneområde, om end
lodtrækningen jo er lige for alle. Tættere på disse kerneområder kommer vi
i denne beretning fra en 6. klasse i Københavns omegn.
111