Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

KAPI T E L 5 I N D IVID U ALI T E T O G F Æ L L E S SKA B I SKOLE K L A S S E N Formålet med dette kapitel er at undersøge forholdet mellem liberale og republikanske demokratierfaringer. Den liberale og republikanske strukturering af den hidtidige analyse har sikret et bredt udgangspunkt for vores forståelse af demokratierfaringer i folkeskolen. Spørgsmålet er nu, om eleverne bibringes erfaringer med både de liberale og de republikanske dimensioner af den demokratiske praksis. Hvis den enkelte elevs erfaring er polariseret således, at den demokratiske praksis udelukkende relaterer sig til den individorienterede eller den fællesskabsorienterede del, er bredden i demokratitilegnelsen ikke sikret. Hvis eleven derimod oplever, at demokratisk praksis er funderet i såvel de personlige rettigheder som engagement i fællesskabets bedste, så er der tale om en bred og nuanceret demokratierfaring. En sådan elev har, kan man sige, psykologisk set evnen til at være individ i et fællesskab. Vi tester således, om de liberale og de republikanske demokratiaspekter fremtræder som uforenelige poler eller som sameksisterende elementer i den enkelte elevs erfaringsverden. Forholdet mellem det individuelle og det fælles er særlig interessant, fordi det i skoledebatten ofte antages, at hvis man styrker det ene, svækker man det andet. I mange skolepolitiske debatter har det gennem årene fx været fremført, at den optimale udvikling af hver elevs evner kun kan finde sted, hvis det fælles klassesamvær nedprioriteres. Andre debattører har hævdet, at det er så vigtigt med de fællesskabserfaringer, eleverne kan få i folkeskolen, at man må acceptere, at den individuelle elev i en vis udstrækning må tilpasse sig et fælles tempo og en fælles måde at gøre tingene på. De seneste år har man diskuteret, om den rummelige og fællesskabsorienterende folkeskole kunne forenes med maksimal individuel udvikling via undervisningsdifferentiering. I enkelte kommuner har man omdannet det traditionelle klassefællesskab til mere kortvarige gruppefællesskaber i et forsøg på at lade den optimale individuelle udvikling strukturere det sociale liv. Forholdet mellem individet og det fælles er således af aktuel skolepolitisk interesse. 91
Også i teorierne er forholdet mellem individualitet og fællesskab under ændring. I den klassiske socialpsykologi fremstilles forholdet mellem individ og fællesskab ofte som et modstillingsforhold. Individet indgår fx i relation med andre for at bytte ressourcer, eller fordi man samlet kan opnå flere ressourcer. De seneste årtier er der inden for socialpsykologien udviklet et andet grundsyn, som bl.a. kommer til udtryk i den såkaldte sociale identitetsteori (Tyler et al., 1999). Ifølge denne teori bliver individet sig selv og erhverver sig sin identitet gennem deltagelse i gruppelivet. Individet skaber således sig selv i det sociale. Dette nye perspektiv løser en række problemer i den tidlige gruppepsykologi (Turner & Onorato, 1999). Også danske idéhistorikere og sociologer har udformet tilsvarende teorier om, hvordan selvet er socialt (Schmidt, 1990; Hammershøj, 2002). I udviklingspsykologien findes tilsvarende nye teorier og perspektiver på barnets udvikling (Valsiner & Connolly, 2003; Sommer, 2003). Hos Sommer heddet det, med inspiration fra Stern, at børns udvikling ikke kan forstås abstrakt og løsrevet fra den kulturelle kontekst. Børns kompetenceudvikling er et socialt fænomen. Kompetenceudviklingen er „på samme tid et udtryk for udvikling af barnets samspil med omverdenen og for barnets udvikling af selvet“ (Sommer, 2003: 122ff). Vi må derfor spørge, om det ikke blot i teorierne, men også i det praktiske skoleliv, er sådan, at forholdet mellem selvet og det sociale, mellem individ og fællesskab er under ændring. Vi har i vores undersøgelse mulighed for at belyse et bestemt hjørne af dette spørgsmål, nemlig forholdet mellem fællesskabsorienterede og individorienterede demokratierfaringer, herunder hvorvidt de to slags erfaringer følges ad eller ej. P O L A R I S E R E T EL L E R IN T E G R E R E T DEMOKR A T I E R F A R I NG I analysen af elevernes erfaringer med demokratisk praksis benyttede vi os af en skelnen mellem liberale og republikanske demokratiaspekter. Denne distinktion var analytisk forstået på den måde, at den ikke postulerede, at de demokratiske erfaringer i realiteten faldt i en liberal og en republikansk dimension. I stedet skulle distinktionen blot danne to perspektiver for vores iagttagelser af demokratierfaringer i folkeskolen. Den analytiske skelnen er således blevet brugt som redskab dels til at strukturere dataanalysen og dels til at sikre en bred, dobbeltsidig tilgang til skoleelevernes demokratierfaringer. 92
Page 2 and 3:
den vordende demokrat - en undersø
Page 4 and 5:
Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen
Page 6 and 7:
INDH O L D Kapitel 1 Skolen som dem
Page 8 and 9:
FORORD Bogen Den vordende demokrat
Page 10 and 11:
KAPI T E L 1 SKO L E N SOM DE M O K
Page 12 and 13:
kratiske færdighedspensum“ indg
Page 14 and 15:
demokratiske erfaringer dannes sål
Page 16 and 17:
at afklare. Det er som udgangspunkt
Page 18 and 19:
så har eleverne her en udstrakt fr
Page 20 and 21:
at knytte sig til de spørgsmål, d
Page 22 and 23:
Det er i vores sammenhæng de sidst
Page 24 and 25:
Nogle forskere argumenterer for, at
Page 26 and 27:
og en tilsvarende øget ligestillin
Page 28 and 29:
hypoteseformuleringer. Det foregåe
Page 30 and 31:
KAPI T E L 2 LIB E R A L E O G R E
Page 32 and 33:
for demokratiske ledere for at legi
Page 34 and 35:
ende er altså, at stemmeafgivelsen
Page 36 and 37:
eskyttende foranstaltninger. På tr
Page 38 and 39:
orger“, idet fællesskabets probl
Page 40 and 41:
gøre demokratiske erfaringer i en
Page 42 and 43: tilstrækkeligt grundlag for at sik
Page 44 and 45: F I G U R 3.1. Operationaliseringsd
Page 46 and 47: Forskellige opvækstmiljøer giver
Page 48 and 49: stiger ned gennem klassetrinnene. D
Page 50 and 51: TAB E L 3.3. Elevernes vurdering af
Page 52 and 53: undersøgte dette og fandt, at de e
Page 54 and 55: Meget. Ja, det gør jeg faktisk. Fo
Page 56 and 57: Jeg har det bare sådan, at man ikk
Page 58 and 59: Størsteparten af eleverne er udmæ
Page 60 and 61: elever, der i frikvartererne end i
Page 62 and 63: udtrykke deres individualitet i fol
Page 64 and 65: KAPI T E L 4 FÆL L E S S K A B E T
Page 66 and 67: meratgruppens betydning stiger. Der
Page 68 and 69: gør de ikke i parallelklassen… F
Page 70 and 71: T A B E L 4.1. Elevernes oplevelse
Page 74 and 75: TAB E L 4.6. Sammenhængen mellem e
Page 78 and 79: Den tilsyneladende voksende bevidst
Page 80 and 81: hensyn til selv at føle sig udenfo
Page 82 and 83: Det er godt. Vi er gode venner. Hvo
Page 84 and 85: TAB E L 4.1 2 . Elevernes oplevelse
Page 86 and 87: TAB E L 4.1 3 . Elevernes oplevelse
Page 88 and 89: En tredjedel af de adspurgte elever
Page 90 and 91: hvori eleven kan gøre demokratierf
Page 94 and 95: Dette kapitel skal undersøge, om d
Page 96 and 97: er nævnt ovenfor, ikke rammer posi
Page 98 and 99: I vores klasse er eleverne gode til
Page 100 and 101: tierfaringer fra de to optikker ikk
Page 102 and 103: -D -F F B A C D Er du med i fælles
Page 104 and 105: Op gennem klassetrinnene stiger sty
Page 106 and 107: - ud fra stærke korrelationer mell
Page 108 and 109: Elevmedbestemmelsen er således led
Page 110 and 111: BOKS 6 . 1. Observation A: ”Klass
Page 112 and 113: E r f a r i n g m e d de m o k r a
Page 114 and 115: TAB E L 6.1. Elevernes oplevelse af
Page 118 and 119: BOKS 6 . 2. Observation B: ”Dansk
Page 120 and 121: Vores lærer har sagt til os: „Vi
Page 122 and 123: nødvendigt for tilvejebringelsen a
Page 124 and 125: BOKS 6 . 3. Elevrådsbeskrivelse A
Page 128 and 129: almennytte. Dette spænd eller dile
Page 132 and 133: TAB E L 6.9. Sammenhæng mellem ele
Page 134 and 135: TAB E L 6.1 0 . Korrelationer bland
Page 136 and 137: Som baggrund for den skepsis, eleve
Page 138 and 139: eleverne har opbygget på dette tid
Page 140 and 141: sin stemme udpeger en til at repræ
Page 142 and 143:
til at kæmpe for deres rettigheder
Page 144 and 145:
så, at der praktisk talt ikke er n
Page 146 and 147:
som et engagement i at formidle mel
Page 148 and 149:
T A B E L 7.3. Effekter af variable
Page 150 and 151:
Det godtgøres ligeledes, at positi
Page 152 and 153:
Observationsbeskrivelserne har vær
Page 154 and 155:
vi har kaldt for urbanitet. Hvor k
Page 156 and 157:
TAB E L A . Variable i den tilpasse
Page 158 and 159:
LITTER A T U R Adelson, Joseph (199
Page 160 and 161:
Hove, Peter Andersen (1999). Udvikl
Page 162 and 163:
Stern, Daniel N. (2000). Spædbarne
Page 164 and 165:
Hans Mouritzen (red.) (2003). Er vi
Page 166:
Peter Munk Christiansen & Asbjørn
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?