Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

for demokratiske ledere for at legitimere deres regimer. Til historien hører
også, at man inden for både republikanske og liberale traditioner kan finde
meget vide opfattelser af demokratiet, hvoraf nogle enkelte positioner endda
selv må betegnes som antidemokratiske. I begge traditioner har forskellige
tænkere udtrykt tvetydighed i forhold til demokratiet som styreform. Denne
specifikke diskussion har vi dog ikke i sinde at bringe yderligere op her.
Når demokratibegrebet skal bruges i mindre retoriske sammenhænge som
her, er det derfor blevet mere og mere påkrævet at eksplicitere en ganske
præcis forståelse af det. I en sådan præcisering konfronteres vi dog med et
andet forhold, der sætter en væsentlig grænse for vores præcisering. Det
drejer sig om, at det, undersøgelsen interesserer sig for, nemlig demokratierfaringer
og -praksisser i folkeskolen, helt konkret og i sin formålsformulering
bygger på en meget bred definition af demokrati. Spændingen mellem
disse krav om henholdsvis præcision i vores tilgang til, hvad demokrati er,
og bredde i de erfaringer og praksisser, som vi ønsker at iagttage, søger vi
at imødekomme ved at udspænde demokratiforståelsen mellem to poler,
den liberale og den republikanske.
Vi må endvidere fremhæve, at intentionen med vores brug af disse to
traditioner ikke ligger i forlængelse af en politisk filosofisk eller idéhistorisk
diskussion af traditionerne. Sigtet er derimod blot at lade de to traditioner
være vejledende for opstillingen af to analytiske kategorier, der i vores analyse
tillader os at efterspore to poler i den demokratiske erfaring. Fordelen
ved en analytisk distinktion er dens simplicitet, og konsekvensen heraf er
en kraftig nedtoning af en række nuancer og overlappende elementer i fx
idéhistorien eller den politiske filosofi. Med andre ord afskærer vi os altså
fra på et teoretisk niveau at gå ind i den moderne diskussion om, hvorvidt
der er substantielle forskelle på den liberale og den republikanske tilgang,
og hvori de i givet fald består (se eksempelvis Patten, 1996; Maynor, 2001).
Ud fra empirien vil vi dog kommentere på forholdet mellem liberale og
republikanske erfaringer i kapitel 5.
At skelne mellem liberalt og republikansk demokrati er en opdelingsmetode,
der er brugt i andre undersøgelser. Til tider forekommer opdelingen
dog sammen med en tredje kategori. Medborgerskabsundersøgelsen „Demokrati
og politisk kultur“, der er en del af Demokratiprojektet ved Aalborg
Universitetscenter, skelner mellem liberale, republikanske og socialistiske
strømninger og tager udgangspunkt i de tilhørende begreber om frihed,
fællesskab og lighed, der forstås som de tre sider af medborgerskabsbegrebet
(Andersen & Torpe, 1994). Buch benytter en lignende skelnen mellem
31