Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

en baggrundsgruppes sag og skulle forsvare sine handlinger over for baggrundsgruppen.
Som medlem af både elevrådsgruppen og klassegruppen
vil repræsentanterne også kunne gøre erfaringer med at være i en såkaldt
marginalposition og evt. en marginal konflikt med loyalitetspres fra to sider.
I heldige tilfælde vil repræsentanterne tillige gøre erfaringer med at være
en person, der virkelig kan udrette noget. Den dertil svarende egenskab,
self-agency eller self-efficacy, regnes i udviklingspsykologien ofte for en
central egenskab for personlighedsudviklingen (Gecas, 2003).
Strukturen muliggør dog også væsentligt mindre værdifulde erfaringer af
at blive valgt ved et tilfælde, eller fordi andre ikke vil, samt erfaringer af at
blive mødt af manglende interesse og af ikke at kunne få noget igennem.
For dem, der vælger, men ikke selv bliver valgt, indskrænker erfaringsdannelsen
sig formentlig til erfaringer af en mere passiv rolle, hvor der ikke er
tilsvarende muligheder for at opleve at kunne være med til at forme tingene,
men snarere mulighed for at forholde sig til, hvor godt eller dårligt den
valgte udfører sin rolle. Denne erfaring er til gengæld grundlæggende for
det repræsentative demokrati.
I det følgende ser vi nærmere på, hvad der egentlig foregår på elevrådsmøder,
og hvordan selve processerne løber af stablen.
En beskrivelse af et rimeligt velfungerende elevrådsarbejde får vi fra pige
fra en 6. klasse i Københavns omegn i den følgende, fyldige beskrivelse,
Elevrådsbeskrivelse A.
I uddraget præsenteres en række dimensioner af elevrådsarbejdet. Først
og fremmest er der naturligvis aspektet omkring medbestemmelsen i snæver
forstand, som for eksempel når lærerne indfører en regel om fodboldspillet
i frikvartererne, men eleverne synes, at det er urimeligt, og får den lavet
om gennem elevrådet. I bredere forstand kan elevrådet siges at være det
officielle organ for elevernes medbestemmelse. I elevrådet formuleres elevernes
mening med styrke over for lærerne og skoleinspektøren, der ifølge
denne elev ofte har andre holdninger end børnene. Elevrådet er således
en af elevernes muligheder for at sætte dagsordenen. Elevrådsarbejdet er
endvidere vigtigt for pigen, forstået på den måde, at det optager hende som
interesse, og at hun tager det på sig som en opgave for fællesskabet. Det vil
sige, at hun har en fornemmelse for det fællesprojekt, elevrådet udgør for
eleverne. For eleven er det tilfredsstillende at være med til at gøre skolen
bedre, også i situationer, hvor hendes indsats ikke kommer hende selv til
gode, men hvor det vigtige er, at der har været elever med i beslutningen.
Rådsarbejdet retter sig altså mod elevernes fælles bedste, frem for snævre
122