Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

sige, at (1) jo mindre eleverne vurderer, at nogle i klassen mobbes, (2) jo
mere eleverne betragter sig som del af fællesskabet, og (3) jo bedre fællesskabet
vurderes, desto mindre angives nogle elever at skifte mening i en diskussion,
når de hører andres mening. At skifte mening kan måske opfattes som for
drastisk en handling i en diskussion, og at man snarere skulle tale om at
modificere sin mening. Der er nok tale om en væsentlig forskel mellem det
tredje spørgsmål og de øvrige. At skifte mening i en diskussion korrelerer
stærkest med spørgsmålene til de to negative aspekter i den republikanske
optik, nemlig om nogen mobbes, og nogen er udenfor. Med andre ord
svarer elever, der angiver, at nogle elever bliver mobbet eller er uden for
fællesskabet, ofte bekræftende på, om nogle elever skifter mening på grund
af andres meninger. Ud fra denne empiriske korrelation bliver det nærliggende
at tro, at vi, ved at spørge til meningsskifte foranlediget af andre
elevers mening, snarere er kommet til at spørge til en negativ form for
manipulation, der opstår, idet nogle holdes udenfor og/eller mobbes. En
sådan form for pres har naturligvis ingen plads i demokratiet set i en republikansk
optik, hvor man på grund af andre ændrer sin mening, fordi man
indser det fornuftige og værdifulde i den andens holdninger. Men måske
ville en liberalt orienteret kritiker påpege, at skyggesiden ved vægtningen
af fællesskabet netop træder frem her, hvor opmærksomheden på den fælles
meningsdannelse og værdiharmonisering kan siges at tvinge nogle elever til
at skifte mening.
Sammenfatter vi nu korrelationstabellerne i tabel 5.1 og 5.2, kan vi konkludere,
at de fleste væsentlige spørgsmål, såvel internt i kapitel 3 som internt
i kapitel 4, korrelerer positivt og stærkt med hinanden. Tilstedeværelsen af
disse korrelationer sandsynliggør et vist empirisk hold i den opstillede analytiske
distinktion. En elev, der har udtrykt liberale erfaringer i et spørgsmål,
har høj sandsynlighed for også at gøre det i et andet spørgsmål. Det samme
gælder, hvis erfaringen er republikansk. I begge tilfælde kunne den interne
korrelation mellem demokratiaspekter tolkes i retning af et bagvedliggende
liberalt eller republikansk fænomen, eksempelvis i form af en bestemt klassekultur,
en bestemt klasselærers opstilling af rammer for den demokratiske
erfaring eller en bestemt kognitiv orientering hos den enkelte elev.
Før vi udtaler os nærmere herom, skal forholdet mellem de to typer
erfaringer i empirien testes mod hinanden. Med andre ord skal vi se, om
de liberale og republikanske erfaringer danner modpoler, eller om de følges
ad. Dette kan belyses ved at teste for en sammenhæng mellem de liberale
og de republikanske demokratiaspekter. Korrelerer de iagttagede demokra-
98