Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

stiger ned gennem klassetrinnene. Denne usikkerhedsfaktor findes ligeledes ved næsten alle de følgende tabeller. Mellem kønnene findes en svag tendens til, at pigerne i højere grad oplever at kunne være på deres egen måde end drengene. For at vurdere, hvilken værdi eleverne tillægger retten til at være på sin egen måde, stillede vi dem over for den hypotetiske situation, at de skulle flytte til en ny klasse, og spurgte dem: Hvor vigtigt ville det være for dig, at du kan få lov til at være helt på din egen måde? Svarene fremgår af tabel 3.2. Samlet er det mere end halvdelen af eleverne, der opfatter det som meget vigtigt at kunne få lov til at være helt på sin egen måde, hvis de skulle skifte klasse. Kun 12 pct. synes at lægge mindre vægt på retten til individualitet. Der er markante forskelle både mellem klassetrin og mellem drengenes og pigernes svar. Sidstnævnte forskel gjorde sig langtfra gældende med samme kraft i foregående spørgsmål. Der er nu en moderat tendens til, at pigerne lægger noget mere vægt på retten til at kunne være sig selv i den tænkte situation, end drengene gør. Styrken af tendensen op gennem klassetrinnene er igen moderat i retning af, at eleverne på de ældre klassetrin lægger TAB E L 3.2. Elevernes vurdering af, hvor vigtigt det ville være at få lov at være på deres egen måde ved et forestillet klasseskifte opdelt på klassetrin og køn. Pct. HVOR VIGTIGT VIL L E D E T VÆRE F O R D I G , A T D U K A N F Å L O V TIL A T VÆR E H E L T P Å D I N EGEN MÅ D E Meget Temmelig Lidt Slet ikke Ved ikke Total N vigtigt vigtigt vigtigt vigtigt 4. klasse 41 31 18 2 8 100 700 5. klasse 52 27 13 3 5 100 904 6. klasse 50 32 11 2 5 100 669 7. klasse 58 32 7 1 2 100 799 8. klasse 67 27 4 0 2 100 762 9. klasse 69 25 4 1 1 100 684 Total 55 29 10 2 4 100 4.518 Pige 63 26 7 1 3 100 2.192 Dreng 49 32 12 3 4 100 2.319 Total 55 29 10 2 4 100 4.511 Klassetrin: γ = 0,23; p = 0,000. Køn: γ = 0,29; p = 0,000. 47
større vægt på at kunne få lov at være på deres egen måde end eleverne på de yngre klassetrin. Da både klassetrin og køn har betydning for besvarelsen af det stillede spørgsmål, bliver det interessant at opstille endnu en tabel. Tabellen skal afsløre, om det forholder sig således, at køn har forskellig betydning på forskellige klassetrin. Svaret findes i tabel 3.3. Yderst til højre i tabellen vises de beregnede, statistiske mål for effekten af køn på hvert klassetrin. For 4. klassetrin er det ikke muligt med tilstrækkelig statistisk sikkerhed at bestemme nogen kønseffekt. Men den antydede tendens (værdien af -koefficienten) på klassetrinnet ligger dog fint på linje med de øvrige, signifikante tendenser på de andre klassetrin. Den samlede tendens er, at kønsforskellen bliver større fra 4. til 9. klassetrin, hvilket kommer til udtryk ved de svagt stigende sammenhængsmål op gennem klassetrinnene. 1 Således er der kun en moderat sammenhæng mellem køn og vigtigheden af at kunne få lov til at være på sin egen måde på 5. klassetrin, mens den på 9. klassetrin er noget stærkere. 2 Denne sammenhæng kan formuleres som, at pigerne har kraftigere tendens til i stigende grad at værdsætte deres individualitet op gennem klassetrinnene end drengene. I forhold til vores forventning har vi således fået bekræftet vores antagelse om, at med stigende alder (og elevernes deraf følgende mere differentierede og reflekterende selv) bliver det mere vigtigt at kunne være sig selv og kunne være til stede med sit individuelle særpræg i klassen. Vi har derimod fået kuldkastet vores forventning om, at kønnene skulle stå lige i dette spørgsmål. Det er vigtigst for pigerne at kunne være sig selv og være til stede med deres individuelle særpræg, og det bliver tilsyneladende vigtigere jo ældre, de er. Vi kan nu spørge, hvordan denne kønsforskel kan forklares. I kapitel 1 nævntes tre teorier til forklaring af kønsforskelle i skoleklassen, reproduktionsteorien (kønsmagtsteorien), identifikationsteorien og kønskonstruktionsteorien (Bjerrum Nielsen, 2000). Inspireret af de to første teorier er foretaget en række empiriske undersøgelser, der viser, at piger er meget optaget af relationer (og derfor i stor udstrækning dyrker venindedyader), mens drenge er mere optaget af sagforhold i den ydre verden (og derfor færdes mere i grupper) (Bjerrum Nielsen & Rudberg, 1991). At piger synes at være mere optaget af relationer, giver en udmærket forklaring på, hvorfor de lægger mere vægt end drenge på at kunne være til stede med deres individualitet i klassefællesskabet. 48
Page 2 and 3: den vordende demokrat - en undersø
Page 4 and 5: Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen
Page 6 and 7: INDH O L D Kapitel 1 Skolen som dem
Page 8 and 9: FORORD Bogen Den vordende demokrat
Page 10 and 11: KAPI T E L 1 SKO L E N SOM DE M O K
Page 12 and 13: kratiske færdighedspensum“ indg
Page 14 and 15: demokratiske erfaringer dannes sål
Page 16 and 17: at afklare. Det er som udgangspunkt
Page 18 and 19: så har eleverne her en udstrakt fr
Page 20 and 21: at knytte sig til de spørgsmål, d
Page 22 and 23: Det er i vores sammenhæng de sidst
Page 24 and 25: Nogle forskere argumenterer for, at
Page 26 and 27: og en tilsvarende øget ligestillin
Page 28 and 29: hypoteseformuleringer. Det foregåe
Page 30 and 31: KAPI T E L 2 LIB E R A L E O G R E
Page 32 and 33: for demokratiske ledere for at legi
Page 34 and 35: ende er altså, at stemmeafgivelsen
Page 36 and 37: eskyttende foranstaltninger. På tr
Page 38 and 39: orger“, idet fællesskabets probl
Page 40 and 41: gøre demokratiske erfaringer i en
Page 42 and 43: tilstrækkeligt grundlag for at sik
Page 44 and 45: F I G U R 3.1. Operationaliseringsd
Page 46 and 47: Forskellige opvækstmiljøer giver
Page 50 and 51: TAB E L 3.3. Elevernes vurdering af
Page 52 and 53: undersøgte dette og fandt, at de e
Page 54 and 55: Meget. Ja, det gør jeg faktisk. Fo
Page 56 and 57: Jeg har det bare sådan, at man ikk
Page 58 and 59: Størsteparten af eleverne er udmæ
Page 60 and 61: elever, der i frikvartererne end i
Page 62 and 63: udtrykke deres individualitet i fol
Page 64 and 65: KAPI T E L 4 FÆL L E S S K A B E T
Page 66 and 67: meratgruppens betydning stiger. Der
Page 68 and 69: gør de ikke i parallelklassen… F
Page 70 and 71: T A B E L 4.1. Elevernes oplevelse
Page 74 and 75: TAB E L 4.6. Sammenhængen mellem e
Page 78 and 79: Den tilsyneladende voksende bevidst
Page 80 and 81: hensyn til selv at føle sig udenfo
Page 82 and 83: Det er godt. Vi er gode venner. Hvo
Page 84 and 85: TAB E L 4.1 2 . Elevernes oplevelse
Page 86 and 87: TAB E L 4.1 3 . Elevernes oplevelse
Page 88 and 89: En tredjedel af de adspurgte elever
Page 90 and 91: hvori eleven kan gøre demokratierf
Page 92 and 93: KAPI T E L 5 I N D IVID U ALI T E T
Page 94 and 95: Dette kapitel skal undersøge, om d
Page 96 and 97: er nævnt ovenfor, ikke rammer posi
Page 98 and 99:
I vores klasse er eleverne gode til
Page 100 and 101:
tierfaringer fra de to optikker ikk
Page 102 and 103:
-D -F F B A C D Er du med i fælles
Page 104 and 105:
Op gennem klassetrinnene stiger sty
Page 106 and 107:
- ud fra stærke korrelationer mell
Page 108 and 109:
Elevmedbestemmelsen er således led
Page 110 and 111:
BOKS 6 . 1. Observation A: ”Klass
Page 112 and 113:
E r f a r i n g m e d de m o k r a
Page 114 and 115:
TAB E L 6.1. Elevernes oplevelse af
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
BOKS 6 . 2. Observation B: ”Dansk
Page 120 and 121:
Vores lærer har sagt til os: „Vi
Page 122 and 123:
nødvendigt for tilvejebringelsen a
Page 124 and 125:
BOKS 6 . 3. Elevrådsbeskrivelse A
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
almennytte. Dette spænd eller dile
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
TAB E L 6.9. Sammenhæng mellem ele
Page 134 and 135:
TAB E L 6.1 0 . Korrelationer bland
Page 136 and 137:
Som baggrund for den skepsis, eleve
Page 138 and 139:
eleverne har opbygget på dette tid
Page 140 and 141:
sin stemme udpeger en til at repræ
Page 142 and 143:
til at kæmpe for deres rettigheder
Page 144 and 145:
så, at der praktisk talt ikke er n
Page 146 and 147:
som et engagement i at formidle mel
Page 148 and 149:
T A B E L 7.3. Effekter af variable
Page 150 and 151:
Det godtgøres ligeledes, at positi
Page 152 and 153:
Observationsbeskrivelserne har vær
Page 154 and 155:
vi har kaldt for urbanitet. Hvor k
Page 156 and 157:
TAB E L A . Variable i den tilpasse
Page 158 and 159:
LITTER A T U R Adelson, Joseph (199
Page 160 and 161:
Hove, Peter Andersen (1999). Udvikl
Page 162 and 163:
Stern, Daniel N. (2000). Spædbarne
Page 164 and 165:
Hans Mouritzen (red.) (2003). Er vi
Page 166:
Peter Munk Christiansen & Asbjørn
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?