Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

KAPI T E L 3
I N D IVID E T S R E T T I G HED E R I
DEN D A N S K E FOLK E S K OLE
Lad os nu betragte det indsamlede datamateriale fra folkeskolens 4.-9.
klasse. I dette kapitel følger vi sporet fra den liberale opfattelse af demokrati,
der leder os forbi centrale dimensioner som personlige frihedsrettigheder,
ytringsfrihed og ret til individualitet.
Hvis danske skoleelever skal opnå fortrolighed med demokrati anskuet fra
et liberalt perspektiv, er det afgørende, at de lærer individuelle rettigheder
at kende fra deres almindelige skolehverdag. „At lære“ betyder som nævnt
i kapitel 1 mere end tilegnelse af abstrakt viden om for eksempel, hvilke
rettigheder den enkelte har i forskellige situationer. Elevernes kundskaber
om rettigheder skal strække sig længere end til at kunne opremse deres rettigheder
på forespørgsel. Skolegangen må igangsætte tilegnelse af personlige
rettigheder i praksis. Eleverne skal bibringes erfaringer med at hævde og
udøve deres ret, at sondre mellem egen og andres ret samt at træffe afgørelser
vedrørende ret og uret.
At gøre erfaringer med personlige rettigheder i praksis indebærer, at
eleverne eksplicit tildeles visse rettigheder, at de gives mulighed for at
håndhæve disse i forskellige situationer, og at de oplæres i at finde grænsen
for, hvornår egne handlinger går ud over andres rettigheder.
H O V E D R E S U L TATE R F R A E T
L I BER A L T PER S PEKTI V
Som introduktion opsummeres nedenfor i figur 3.1 operationaliseringen fra
kapitel 2. I diagrammet er opstillet analysetemaerne og disses operationaliseringer
til spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen.
De grundlæggende demokratiaspekter i den enkelte skoleklasse kan med
udgangspunkt i den liberale idétradition siges at handle om retten til at
være den, man er, retten til at ytre sig frit – herunder retten til at udtrykke
sine følelser – og retten til i fri konkurrence med andre at yde sit bedste
42