Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

– ud fra stærke korrelationer mellem essentielle indikatorer fra hver af de
to optikker – ud til, at der er tale om sameksisterende demokratiaspekter
end gensidigt udelukkende eller urelaterede. I det omfang, eleverne er
bibragt demokratierfaringer, er der tale om erfaringer med såvel liberale
som republikanske demokratiaspekter og erfaringerne udtrykker derved en
bred og flerfacetteret erfaring med demokratisk praksis.
For folkeskolen må denne konklusion være tilfredsstillende, idet alt peger
i retning af, at skolen formår at bibringe eleverne en bredt funderet erfaring
med demokratisk praksis, der ikke reproducerer det ofte opstillede modsætningsforhold
mellem individualitet og fællesskab. En udbredt frygt for,
at en forøget opmærksomhed på eleven i sin individualitet skulle svække
fællesskabet eller vice versa, synes derfor ikke velbegrundet. Dilemmaet
mellem at skulle styrke enten fællesskabet på bekostning af den enkelte
elevs frihed eller at prioritere de enkelte elever på bekostning af erfaringer
med fællesskabet synes derfor at opløse sig i elevernes erfaring af en gensidig
konstituering af individuelle og fællesskabsorienterede demokratiaspekter.
Der iagttages en tendens til en karakteristisk aldersudvikling: eleverne
synes med stigende alder at integrere de to slags demokratierfaringer bedre.
Tallene for aldersudvikling fører til en forsigtig antagelse om et udviklingsspring
i 12-års-alderen, hvad angår integration af demokratierfaringerne, et
spring svarende til Piagets faseskift.
Der iagttages en signifikant kønsforskel: Pigerne har en bedre integration
af de fællesskabsorienterede og den individorienterede demokratierfaringsdimension
end drengene.
105