Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Storkøbenhavn svarer følgende på spørgsmålet, om de i klassen er gode til
at lytte til hinanden:
Nogle gange. Nogle gange så bliver der meget larm, og så hører de ikke.
Men nogle gange, så kan de godt. Men det er sjældent, at der bliver lyttet
– at alle lytter på en. Fordi så er der lige nogen, der skal vise et eller
andet. Det er sjældent, synes jeg.
Denne elev fremhæver en konkret hindring for, at man kan lytte til hinanden,
nemlig at der er for meget larm og for lidt koncentration i klassen.
I en skoleklasse kan og skal man ikke kunne høre en knappenål falde til
jorden, men for at der skal være mulighed for samtale, så kræver det en vis
opmærksomhed på den talende part. En pige fra en 6. klasse i en forstadskommune
til København har en anden oplevelse af, hvordan man lytter til
hinanden i klassen. Hun siger:
Altså, det er ikke det der med, at man bare afbryder og sådan noget. Jeg
synes, det er ret godt til sådan ligesom at sige: „Ej, hvad vil du egentlig
gerne sige“. Også når vi diskuterer nogle ting, så lytter man også til
hinanden og ikke bare snakker videre, hvis der er en, der starter på et
eller andet. Så det synes jeg egentlig, vi er ret gode til.
Efter pigens opfattelse er der i hendes klasse en opmærksomhed på den
talende part, og der bliver vist interesse for det, der bliver sagt. Her nævner
eleven således to konkrete metoder til at gøre samtalen demokratisk, nemlig
at man ikke afbryder, og at man hører efter. Når lytteren følger disse råd,
så er der mulighed for, at samtalen bliver en positiv demokratisk erfaring,
hvori det fælles bedste kan træde frem.
I spørgeskemaet tog eleverne stilling til følgende påstand: I vores klasse er
eleverne gode til at lytte til hinanden i timerne. Svarene er opdelt på klassetrin
og gengivet i tabel 4.13.
Svarene deler sig på midten, idet 53 pct. af eleverne tilkendegiver, at de
for det meste eller altid er gode til at lytte til hinanden i timerne, mens 45
pct. siger, at det aldrig eller kun nogle gange er tilfældet. Når det handler om
at lytte, er eleverne altså mere forbeholdne i deres vurdering af samtalekulturen,
end når det handler om at tale sammen. Måske er det sværere at
lytte end at tale. Opdelt på klassetrin viser materialet samme tendens, som
vi præsenterede i samtalespørgsmålet. På de yngste klassetrin er man mere
tilbøjelig til at mene, at eleverne altid er gode til at lytte til hinanden, end
man er på de ældre klassetrin. Sammenhængen er signifikant, men svag.
84