Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

orger“, idet fællesskabets problemer og værdier også delvist er den enkeltes. Det vil sige, at den enkelte borger i et vist omfang optager fællesskabet og i sine egne handlinger skal medtænke „det fælles bedste“. Gennem politisk lighed, der forstås som alles lige ret til at artikulere sine synspunkter og gøre sin indflydelse gældende i fællesskabet, forventes en fællesvilje at træde frem fra den politiske interaktion. De republikanske demokratiidealer bliver ikke forsvarligt realiseret i den politiske praksis, hvis denne alene handler om enkelte individers stemmeafgivelse. Såvel før som efter politiske beslutninger og valg er der brug for løbende og uformel værdiafstemning. Den mere omfattende deltagelse adskiller således den republikanske tilgang til demokrati fra den liberale (se eksempelvis Pateman, 1970; Macpherson, 1977). I den aktive deltagelse ligger der for republikanerne to fordele. For det første kan man generelt sige, at deltagelsen indebærer en art civil demokratisk kontrol, idet borgerne sikrer sig mod arbitrær magtudøvelse ved selv at være en aktiv del af det politiske felt. Eksempelvis mener Honohan (2003), at frihed sikres gennem medlemskabet af et politisk fællesskab, hvori deltagerne som samlet størrelse kan udøve magt over egne liv. På den måde bliver borgerens frihed garanteret af disses selvstyre, da en tilstedeværelse i det politiske felt sikrer mod vilkårlig udøvelse af magt. Den anden fordel ved den aktive deltagelse er, at den bibringer borgeren politisk indsigt og kundskab samt et bestemt demokratisk sindelag. Når individer indgår i det politiske liv og deltager i beslutninger, der vedrører fællesskabet, så optrænes forståelsen for demokrati, og der udvikles et demokratisk sindelag. Mere præcist består det demokratiske sindelag i en forståelse af og en evne til at tænke i baner af det fælles bedste. Ud over at styrke den demokratiske kontrol og den politiske medbestemmelse bibringer deltagelsen den enkelte borger essentielle demokratiske færdigheder. Den republikanske forståelse af frihed, således som den er antydet med Honohans ord ovenfor, kræver yderligere bemærkninger. Hvor den liberale tilgang opererer med et hovedsageligt negativt frihedsbegreb, så antager frihedsbegrebet i en republikansk tilgang en mere positiv karakter. Det vil sige, at frihed ikke bare er friheden fra udefrakommende kræfters begrænsninger, men også en frihed til at udøve sin vilje og agere politisk, dvs. at regulere og styre for det fælles bedste. Der er således tale om en frihed, som aktualiseres i retten til gennem deltagelse at gøre sig til en del af et fællesskab, der har kraften til at udrette noget. Omvendt sikrer deltagelsen også den enkelte mod ufrihed, idet den enkelte selv er delagtig i udformningen af fællesskabets udformning. 37
Dele af den nyere republikanske politiske filosofi udvikler denne tanke i en mere instrumentel retning, som fokuserer på, at konstitutionen af rettigheder sikres gennem det politiske fællesskabs selvstyre (fx Pettit, 1997). Deltagelsesrettigheden er således afgørende for at sikre individets ret til medbestemmelse og for at gøre det muligt for individerne at beskytte sig mod at blive underlagt illegitim politisk magtudøvelse. Retten til at deltage i demokratiet er derfor muligheden for at sikre sig, at man ikke underlægger sig andre, men øver sin medindflydelse på de beslutninger, der træffes. I den republikanske tilgang ligger der altså en udvidelse af begrebet om politisk deltagelse, sådan at det pointerer en mere aktiv deltagelsesstrategi fra borgerne end den blotte stemmeafgivelse. Dermed indebærer den republikanske tilgang på den ene side en tro på, at den enkelte borger er i stand til at gennemskue og påvirke komplekse politiske beslutningsprocesser, og på den anden siden en erkendelse af, at dette kræver demokratiske evner, som kun udvikles gennem borgerens aktive inddragelse i demokratisk-institutionelle processer. Dette er også en væsentlig forudsætning for i det hele taget at opnå et integreret samfund, idet et fælles grundlag for samfundsorganiseringen kun tilvejebringes gennem deltagelse i de politiske fællesskaber. Den demokratimodel, som man kan skimte i den republikanske tilgang, kan også benævnes udviklingsdemokrati, idet den bygger på en forestilling om udviklingen af individet og fællesskabet. I denne tilgang er individet og fællesskabet ikke (natur)givne størrelser, men må i stedet opfattes som besiddende udviklingspotentialer, der stimuleres gennem gensidig interaktion. Individet skal involvere sig i en demokratisk tilegnelsesproces ved at indgå i formningen af fællesskabet. Dette giver både individuelle demokratiske kompetencer og almen politisk lighed. Således er udviklingen af individ og fællesskab gensidigt afhængige. Ope r a t ional i s e r i ng Som et komplementært perspektiv til at undersøge folkeskoleelevers demokratiske erfaringer ud fra en liberal tilgang har vi operationaliseret den republikanske tilgang i en række konkrete spørgsmål. I konkretiseringen af de demokratiske elementer i en republikansk forståelse bliver fællesskabet af fundamental betydning. I denne optik er fællesskabet grundlaget for den demokratiske proces, og vi kan derfor betegne tilstedeværelsen af et velfungerende fællesskab som en nødvendig forudsætning for at kunne 38
Page 2 and 3: den vordende demokrat - en undersø
Page 4 and 5: Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen
Page 6 and 7: INDH O L D Kapitel 1 Skolen som dem
Page 8 and 9: FORORD Bogen Den vordende demokrat
Page 10 and 11: KAPI T E L 1 SKO L E N SOM DE M O K
Page 12 and 13: kratiske færdighedspensum“ indg
Page 14 and 15: demokratiske erfaringer dannes sål
Page 16 and 17: at afklare. Det er som udgangspunkt
Page 18 and 19: så har eleverne her en udstrakt fr
Page 20 and 21: at knytte sig til de spørgsmål, d
Page 22 and 23: Det er i vores sammenhæng de sidst
Page 24 and 25: Nogle forskere argumenterer for, at
Page 26 and 27: og en tilsvarende øget ligestillin
Page 28 and 29: hypoteseformuleringer. Det foregåe
Page 30 and 31: KAPI T E L 2 LIB E R A L E O G R E
Page 32 and 33: for demokratiske ledere for at legi
Page 34 and 35: ende er altså, at stemmeafgivelsen
Page 36 and 37: eskyttende foranstaltninger. På tr
Page 40 and 41: gøre demokratiske erfaringer i en
Page 42 and 43: tilstrækkeligt grundlag for at sik
Page 44 and 45: F I G U R 3.1. Operationaliseringsd
Page 46 and 47: Forskellige opvækstmiljøer giver
Page 48 and 49: stiger ned gennem klassetrinnene. D
Page 50 and 51: TAB E L 3.3. Elevernes vurdering af
Page 52 and 53: undersøgte dette og fandt, at de e
Page 54 and 55: Meget. Ja, det gør jeg faktisk. Fo
Page 56 and 57: Jeg har det bare sådan, at man ikk
Page 58 and 59: Størsteparten af eleverne er udmæ
Page 60 and 61: elever, der i frikvartererne end i
Page 62 and 63: udtrykke deres individualitet i fol
Page 64 and 65: KAPI T E L 4 FÆL L E S S K A B E T
Page 66 and 67: meratgruppens betydning stiger. Der
Page 68 and 69: gør de ikke i parallelklassen… F
Page 70 and 71: T A B E L 4.1. Elevernes oplevelse
Page 74 and 75: TAB E L 4.6. Sammenhængen mellem e
Page 78 and 79: Den tilsyneladende voksende bevidst
Page 80 and 81: hensyn til selv at føle sig udenfo
Page 82 and 83: Det er godt. Vi er gode venner. Hvo
Page 84 and 85: TAB E L 4.1 2 . Elevernes oplevelse
Page 86 and 87: TAB E L 4.1 3 . Elevernes oplevelse
Page 88 and 89:
En tredjedel af de adspurgte elever
Page 90 and 91:
hvori eleven kan gøre demokratierf
Page 92 and 93:
KAPI T E L 5 I N D IVID U ALI T E T
Page 94 and 95:
Dette kapitel skal undersøge, om d
Page 96 and 97:
er nævnt ovenfor, ikke rammer posi
Page 98 and 99:
I vores klasse er eleverne gode til
Page 100 and 101:
tierfaringer fra de to optikker ikk
Page 102 and 103:
-D -F F B A C D Er du med i fælles
Page 104 and 105:
Op gennem klassetrinnene stiger sty
Page 106 and 107:
- ud fra stærke korrelationer mell
Page 108 and 109:
Elevmedbestemmelsen er således led
Page 110 and 111:
BOKS 6 . 1. Observation A: ”Klass
Page 112 and 113:
E r f a r i n g m e d de m o k r a
Page 114 and 115:
TAB E L 6.1. Elevernes oplevelse af
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
BOKS 6 . 2. Observation B: ”Dansk
Page 120 and 121:
Vores lærer har sagt til os: „Vi
Page 122 and 123:
nødvendigt for tilvejebringelsen a
Page 124 and 125:
BOKS 6 . 3. Elevrådsbeskrivelse A
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
almennytte. Dette spænd eller dile
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
TAB E L 6.9. Sammenhæng mellem ele
Page 134 and 135:
TAB E L 6.1 0 . Korrelationer bland
Page 136 and 137:
Som baggrund for den skepsis, eleve
Page 138 and 139:
eleverne har opbygget på dette tid
Page 140 and 141:
sin stemme udpeger en til at repræ
Page 142 and 143:
til at kæmpe for deres rettigheder
Page 144 and 145:
så, at der praktisk talt ikke er n
Page 146 and 147:
som et engagement i at formidle mel
Page 148 and 149:
T A B E L 7.3. Effekter af variable
Page 150 and 151:
Det godtgøres ligeledes, at positi
Page 152 and 153:
Observationsbeskrivelserne har vær
Page 154 and 155:
vi har kaldt for urbanitet. Hvor k
Page 156 and 157:
TAB E L A . Variable i den tilpasse
Page 158 and 159:
LITTER A T U R Adelson, Joseph (199
Page 160 and 161:
Hove, Peter Andersen (1999). Udvikl
Page 162 and 163:
Stern, Daniel N. (2000). Spædbarne
Page 164 and 165:
Hans Mouritzen (red.) (2003). Er vi
Page 166:
Peter Munk Christiansen & Asbjørn
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?