Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

En tredjedel af de adspurgte elever tilkendegiver, at man ikke særlig tit tager emner op til diskussion, der er uenighed om. Heroverfor er det 61 pct. af eleverne, der siger, at man tit eller meget tit tager uenighedsemner op i klassen. Sammenhængen mellem klassetrin og at snakke om uenigheder viser sig signifikant i en Chi i anden-test og har altså ingen entydig, gennemgående retning. Man kan undre sig over, at den stigende individualisering op gennem klassetrinnene ikke fører til, at der er mere uenighedsdiskussion på de højeste klassetrin. Vi skal et øjeblik opholde os ved sammenhængen mellem samtalekulturen, det vil sige, hvor gode eleverne er til at tale sammen, og diskussion af uenighed i skoleklassen. Der er ingen tvivl om, at de to elementer må have noget med hinanden at gøre. Men alligevel kunne man godt tænke sig, at elever, der er gode til at tale sammen i almindelighed, kunne have visse problemer, når det ligefrem kom til diskussion af uenigheder. Diskussion af uenigheder er, kunne man sige, en specifik svær del af en god samtalekultur. Vi kan nu spørge, om evnen til at diskutere uenigheder er vigtig for elevernes opfattelse af samtalekulturen. Sammenhængen mellem samtalekulturen og omfanget af uenighedsdiskussion er opstillet i tabel 4.15. Der er en moderat sammenhæng mellem, hvor hyppig uenigheden er, og hvor god samtalekulturen i klassen er. At der diskuteres ting, som ikke TAB E L 4.1 5 . Sammenhæng mellem elevernes oplevelse af at tale sammen i deres klasse og elevernes vurdering af, hvor tit de taler om emner præget af uenighed i deres klasse. Pct. I VORES KL A SSE ER VI GOD E TIL A T TAL E SAM M E N A L L E SAM M EN, N Å R VI SID D E R I K L A SSEN HVOR TIT SNA K K E R Ja, det Det Det passer Nej, det Ved Total N I O M T I NG , I E R passer passer for kun nogle passer ikke UENI GE OM I D I N K L A SSE? altid det meste gange aldrig Meget tit 33 41 18 5 3 100 580 Tit 20 52 22 4 2 100 2.131 Ikke særlig tit 17 45 29 6 3 100 1.437 Aldrig 25 33 20 18 4 100 84 Ved ikke 21 36 28 2 13 100 246 Total 21 47 24 5 3 100 4.478 γ = 0,19; p = 0,000. 87
TAB E L 4.1 6 Korrelationskoefficienter for sammenhængen mellem elevernes oplevelse af at tale sammen i deres klasse og elevernes vurdering af, hvor tit de taler om emner præget af uenighed i deres klasse γ - K O E FFICIEN T N P 4. klasse 0,07 607 0,217 5. klasse 0,08 808 0,105 6. klasse 0,17 605 0,008 7. klasse 0,30 748 0,000 8. klasse 0,28 716 0,000 9. klasse 0,28 646 0,000 er lette at blive enige om, bliver således ikke opfattet som nedbrydende for samtalen, men kan modsat forstås som en del af en god samtalekultur. Elaborerer man denne sammenhæng på klassetrin, optræder en bemærkelsesværdig stigning i korrelationen op gennem klassetrinnene, hvor der især mellem 6. og 7. klassetrin sker en voldsom stigning. Endvidere er korrelationen kun signifikant fra 6. klassetrin og opad, således som det fremgår af tabel 4.16. Tabellen viser en tendens til, at diskussion af uenighed i højere grad er relateret til god samtalekultur på de ældre klassetrin. Forbindelsen mellem de to størrelser findes ikke på samme måde hos de yngre klassetrin. Tallene tyder således på, at en afgørende demokratisk færdighed først udvikles på 7.-9. klassetrin, nemlig den færdighed at kunne tale godt sammen, når man er uenige. Måske har eleverne først her den reciprocitet, den evne til at indtage den andens perspektiv, som en sådan uenighedssamtale forudsætter. Piaget beskriver (1969: 64ff), hvordan der lige præcist på det her påpegede tidspunkt sker en slags „decentrering af jeg’et“. Under alle omstændigheder peger vores tal på, at der ligger en vigtig pædagogisk opgave på 7.-9. klassetrin: at videreudvikle evnen til uenighedssamtale. S A M M ENFA TNI N G I dette kapitel har genstanden for undersøgelsen været elevernes erfaringer med republikanske demokratielementer. Den overordnede konklusion er, at eleverne i overvejende grad oplever, at klassefællesskabet har det godt (86 pct.). Dermed eksisterer udgangspunktet for en demokratisk praksis, 88
Page 2 and 3:
den vordende demokrat - en undersø
Page 4 and 5:
Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen
Page 6 and 7:
INDH O L D Kapitel 1 Skolen som dem
Page 8 and 9:
FORORD Bogen Den vordende demokrat
Page 10 and 11:
KAPI T E L 1 SKO L E N SOM DE M O K
Page 12 and 13:
kratiske færdighedspensum“ indg
Page 14 and 15:
demokratiske erfaringer dannes sål
Page 16 and 17:
at afklare. Det er som udgangspunkt
Page 18 and 19:
så har eleverne her en udstrakt fr
Page 20 and 21:
at knytte sig til de spørgsmål, d
Page 22 and 23:
Det er i vores sammenhæng de sidst
Page 24 and 25:
Nogle forskere argumenterer for, at
Page 26 and 27:
og en tilsvarende øget ligestillin
Page 28 and 29:
hypoteseformuleringer. Det foregåe
Page 30 and 31:
KAPI T E L 2 LIB E R A L E O G R E
Page 32 and 33:
for demokratiske ledere for at legi
Page 34 and 35:
ende er altså, at stemmeafgivelsen
Page 36 and 37:
eskyttende foranstaltninger. På tr
Page 38 and 39: orger“, idet fællesskabets probl
Page 40 and 41: gøre demokratiske erfaringer i en
Page 42 and 43: tilstrækkeligt grundlag for at sik
Page 44 and 45: F I G U R 3.1. Operationaliseringsd
Page 46 and 47: Forskellige opvækstmiljøer giver
Page 48 and 49: stiger ned gennem klassetrinnene. D
Page 50 and 51: TAB E L 3.3. Elevernes vurdering af
Page 52 and 53: undersøgte dette og fandt, at de e
Page 54 and 55: Meget. Ja, det gør jeg faktisk. Fo
Page 56 and 57: Jeg har det bare sådan, at man ikk
Page 58 and 59: Størsteparten af eleverne er udmæ
Page 60 and 61: elever, der i frikvartererne end i
Page 62 and 63: udtrykke deres individualitet i fol
Page 64 and 65: KAPI T E L 4 FÆL L E S S K A B E T
Page 66 and 67: meratgruppens betydning stiger. Der
Page 68 and 69: gør de ikke i parallelklassen… F
Page 70 and 71: T A B E L 4.1. Elevernes oplevelse
Page 74 and 75: TAB E L 4.6. Sammenhængen mellem e
Page 78 and 79: Den tilsyneladende voksende bevidst
Page 80 and 81: hensyn til selv at føle sig udenfo
Page 82 and 83: Det er godt. Vi er gode venner. Hvo
Page 84 and 85: TAB E L 4.1 2 . Elevernes oplevelse
Page 86 and 87: TAB E L 4.1 3 . Elevernes oplevelse
Page 90 and 91: hvori eleven kan gøre demokratierf
Page 92 and 93: KAPI T E L 5 I N D IVID U ALI T E T
Page 94 and 95: Dette kapitel skal undersøge, om d
Page 96 and 97: er nævnt ovenfor, ikke rammer posi
Page 98 and 99: I vores klasse er eleverne gode til
Page 100 and 101: tierfaringer fra de to optikker ikk
Page 102 and 103: -D -F F B A C D Er du med i fælles
Page 104 and 105: Op gennem klassetrinnene stiger sty
Page 106 and 107: - ud fra stærke korrelationer mell
Page 108 and 109: Elevmedbestemmelsen er således led
Page 110 and 111: BOKS 6 . 1. Observation A: ”Klass
Page 112 and 113: E r f a r i n g m e d de m o k r a
Page 114 and 115: TAB E L 6.1. Elevernes oplevelse af
Page 118 and 119: BOKS 6 . 2. Observation B: ”Dansk
Page 120 and 121: Vores lærer har sagt til os: „Vi
Page 122 and 123: nødvendigt for tilvejebringelsen a
Page 124 and 125: BOKS 6 . 3. Elevrådsbeskrivelse A
Page 128 and 129: almennytte. Dette spænd eller dile
Page 132 and 133: TAB E L 6.9. Sammenhæng mellem ele
Page 134 and 135: TAB E L 6.1 0 . Korrelationer bland
Page 136 and 137: Som baggrund for den skepsis, eleve
Page 138 and 139:
eleverne har opbygget på dette tid
Page 140 and 141:
sin stemme udpeger en til at repræ
Page 142 and 143:
til at kæmpe for deres rettigheder
Page 144 and 145:
så, at der praktisk talt ikke er n
Page 146 and 147:
som et engagement i at formidle mel
Page 148 and 149:
T A B E L 7.3. Effekter af variable
Page 150 and 151:
Det godtgøres ligeledes, at positi
Page 152 and 153:
Observationsbeskrivelserne har vær
Page 154 and 155:
vi har kaldt for urbanitet. Hvor k
Page 156 and 157:
TAB E L A . Variable i den tilpasse
Page 158 and 159:
LITTER A T U R Adelson, Joseph (199
Page 160 and 161:
Hove, Peter Andersen (1999). Udvikl
Page 162 and 163:
Stern, Daniel N. (2000). Spædbarne
Page 164 and 165:
Hans Mouritzen (red.) (2003). Er vi
Page 166:
Peter Munk Christiansen & Asbjørn
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?