Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

almennytte. Dette spænd eller dilemma sættes på spidsen af den nævnte
langsommelighed set i relation til elevernes egen hastige udvikling.
Men spændet mellem egennytte og almennytte er jo også et væsentligt
element i det statslige demokrati. Demokratiske processer er ofte langsommelige
processer. Man kan argumentere for, at elevernes erfaring af trægheden
i elevrådssammenhænge ganske realistisk simulerer den demokratiske
praksis i det øvrige samfund, hvorfor den må anses for umiddelbart velegnet
til at forberede det kommende samfundsliv.
Vedrørende aktiviteterne i elevrådet siger en 7. klasses-dreng i Storkøbenhavn:
Vores elevrådslærer for det store elevråd, han glemmer for det meste,
at vi har elevrådsmøde. Ellers kommer han lige ind og siger: „Nå, har
I elevrådsmøde, jeg går igen“. Mens jeg har været med, der har vi ikke
haft ét elevrådsmøde, ordentligt. Jo, et har vi haft. Men det var så fordi,
det var alle elevrådsrepræsentanterne helt nedefra og til toppen. Men så
var vi så på elevrådstur, hvor det var alle elevrådsrepræsentanterne, der
tog af sted op til Vig for at diskutere tingene. Hvad de gerne ville have,
var, at der skulle blive bedre på skolen og sådan noget. Der er mange
børn, der tager det meget seriøst, det gør de fleste. Men læreren tager
det ikke seriøst nok.
Denne elev uddyber problemet med, at elevrådet ikke tages alvorligt af
lærerne. Denne elev mener således, at en del af skylden for, at elevrådet ikke
fungerer, må pålægges en useriøs elevrådslærer, der ikke viser noget initiativ
til at hjælpe eleverne med at få elevrådet til af fungere. På mange skoler er
der en lærer tilknyttet elevrådet, som har en støttende og rådgivende funktion.
Dette bliver dog ikke altid opfattet som en vigtig post, og derfor kan
eleverne risikere, at de ikke får den opbakning, som i visse sammenhænge
er nødvendig for at få rådet til at fungere. Eleverne må naturligvis også selv
kunne gøre deres for at etablere et velfungerende elevråd. Spørgsmålet er
dog, hvor meget eleverne egenhændigt skal præstere for at få medindflydelsen,
og hvor meget elever skal hjælpes til at blive medbestemmende, når
nu elevrådet er skrevet ind i folkeskoleloven.
Også uden for skolen kan elevrådet have svært ved at blive taget alvorligt,
hvilket en pige fra 5. klasse i Storkøbenhavn oplevede, da eleverne forsøgte
at komme igennem med et forslag:
Der var noget med, at vi gerne ville have klasseværelserne større eller
have skabe på gangen. Så skriver vi et brev op til kommunen. Og så
127