Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Besvarelserne af det første spørgsmål (a) fortæller, at et markant flertal af
eleverne på 7. til 9. klassetrin oplever, at de ikke har særlig udpræget indflydelse
på deres undervisning. 52 pct. af eleverne svarer, at de ikke særlig tit er
med til at bestemme, hvordan undervisningen skal være, 15 pct. siger aldrig.
Heroverfor er der 29 pct., der mener, at de tit eller meget tit har indflydelse
på undervisningen. Denne fordeling dækker over en aldersudvikling, idet
der er en moderat tendens fra 7. til 9. klassetrin i retning af mere medbestemmelse
i undervisningen.
Lad os se, om der er forskel på de enkelte klasser. I en enkelt af de 129
klasser på 7.-9. klassetrin er det mellem 80 og 90 pct. af eleverne, der
oplever udstrakt elevindflydelse på undervisningen. I 15 klasser, svarende til
12 pct. af 7.-9. klasserne, er det et flertal af eleverne, der oplever udstrakt
elevindflydelse på undervisningen. Heroverfor er der altså 88 pct. af 7.-9.
klasserne, hvor mindre end halvdelen af eleverne oplever, at der er klar
elevindflydelse på undervisningen.
Eleverne i undersøgelsen oplever altså gennemgående, at de ikke har
større indflydelse på undervisningen, men i nogle klasser (lidt mere end hver
tiende) er der tydelig medbestemmelse, så det ser ud til, at det godt kan lade
sig gøre at udforme pædagogikken på denne måde.
Det andet spørgsmål (b) i tabel 6.5 viser ingen tydelig forskel op gennem
klassetrinnene. Af alle eleverne mener 79 pct., at de ikke særlig tit kan
ændre på lærerens dagsorden. En tiendedel siger, at det aldrig sker, og en
anden tiendedel, at de tit kan ændre dagsordenen for en aktuel undervisningstime.
I forhold til målsætningerne om udstrakt elevmedindflydelse i folkeskoleloven
synes besvarelserne på de to forrige spørgsmål ikke videre opmuntrende.
Det er endog eleverne på 7.-9. klassetrin, der er blevet spurgt. Nogle
vil måske sige, at eleverne blot ikke er opmærksomme på, at de rent faktisk
bliver inddraget, eksempelvis ved at lærerne tilrettelægger undervisningen
under hensyntagen til ønsker og behov fra de enkelte elever. Dette kan være
rigtigt, men demokratierfaringer får eleverne jo kun, hvis de selv oplever
at være medbestemmende.
Det er dog også vigtigt at holde sig for øje, at elevmedindflydelsen må
have en grænse på grund af skolens andre pædagogiske opgaver. Desuden
er det langtfra givet, at alle elever ønsker medindflydelse. I interviewmaterialet
giver mange elever snarere udtryk for at ønske lærerbestemmelse
end at ønske selvbestemmelse. De ønsker kvalificeret undervisning fra en
lærer med erfaring, kundskab og autoritet ud fra en betragtning om, at det
120