Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
At indtage en sådan “fjollerolle”-position kan være en måde at<br />
distancere sig fra det, som situationen handler om. Samtidig kan det være<br />
en mulighed for at positionere sig i forhold til andre børn i klassen. Vi ser<br />
således, at Mads som fjollet positionerer sig i forhold til Simon.<br />
Simons måde at forholde sig på i musiktimen dannede et tydeligt<br />
mønster. Først forholdt han sig sagligt. Det viste sig bl.a. i hans opmærksomhed<br />
på, hvad læreren sagde, <strong>og</strong> i ønsket om at få lov til at spille.<br />
Selv om begge drenge løber op til instrumenterne, fordi de gerne<br />
vil spille, er det kun Mads, der får lov. Peter giver ikke Simon n<strong>og</strong>en faglige<br />
udfordringer. De udfordringer, der ligger i at deltage i fællessang <strong>og</strong> tage<br />
hensyn til kammeraternes spil ved at være stille, tager Simon ikke op. Han<br />
benytter dem i stedet til at få opmærksomhed fra Mads.<br />
Efter at opgaverne er delt ud til bestemte elever, <strong>og</strong> han ikke selv<br />
har fået udfordringer, begynder han at forstyrre på forskellig vis. Her har<br />
han en nem medspiller i Mads, hvis rastløshed viser sig i kropslig uro. I de<br />
øjeblikke, hvor Mads er optaget af at lære at spille, går Simon rundt <strong>og</strong><br />
dasker lidt på forskellige instrumenter <strong>og</strong> ser ud til at kede sig. Det bliver<br />
synligt, at Simons måde at deltage på har stor betydning for Mads i <strong>den</strong>ne<br />
situation, men ingen betydning for Dan, som er meget fokuseret på at<br />
spille.<br />
Simon deltager på en forstyrrende måde, som virker udfordrende<br />
på læreren. Peters rummelighed over for Simon er mindre end over for<br />
Mads. Simon har ikke udfordret læreren fagligt, som han gjorde i dansk,<br />
men derimod modarbejdet det projekt, musiklæreren har sat i gang, ved at<br />
komme med sære lyde i pauserne, slå på andres instrumenter <strong>og</strong> være<br />
kropsligt urolig.<br />
Peter forstår, at n<strong>og</strong>le børn har særlig behov for støtte, fx Dan,<br />
Mads <strong>og</strong> Marie. Samtidig ser det ud, som om han stiller n<strong>og</strong>le andre krav<br />
til Simon. Peters holdninger til ham kan forstås som en forventning om,<br />
at et barn som Simon, der har let ved at lære, <strong>og</strong>så kan klare at vente på tur,<br />
at tage hensyn til andre etc. Med andre ord kan et barn med særlig faglig<br />
styrke <strong>og</strong>så forventes at have højt udviklet social kompetence.<br />
Det er imidlertid ikke givet, at det forholder sig sådan. Vi har set,<br />
at Simon kunne vise hensyn over for Dan i dansktimen, hvor han nærmest<br />
agerede, som en lærer kunne finde på at gøre. I situationen med at lære<br />
grønlandsk lå d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så en søgen efter udfordring, som havde betydning for<br />
alliancen mellem de to.<br />
Simon kan godt sidde længe med hån<strong>den</strong> i vejret <strong>og</strong> således udvise<br />
tålmodighed i situationer, hvor han må regne med at blive hørt før eller<br />
SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN 99