Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

engageret ansigtsudtryk siger hun: “{ Eller at hun er blevet slået ned, eller at der er nogen, der har sat ild til hendes hus. Hendes ansigt var begyndt at smelte, og så var det begyndt at se rigtig forfærdeligt ud!” Sanne gentager det, Carina siger, mens hun skriver det op som noter på tavlen. Carina fortsætter: “Og så har ambulancen {, og så får hun en paryk på!” Imens denne dialog finder sted, sidder Simon med hånden i vejret. Mads har hele tiden kontakt med sidekammeraten Anders. Begge er optaget af at bladre rundt i bogen, der ligger foran dem. Sanne: “Mads, prøv at kigge på billedet!” Carina fortsætter: “Og så fordi hun er blevet slået ned, så er hun lidt gag-gag!” Sanne gentager ordene og skriver dem på tavlen: “Sikken en historie, du kan fortælle om hende!” Mads sidder meget uroligt og vikler armene ind i sin bluse. Så gentager han højt: “Gag-gag!” Analyse Mads deltager kun i samtalen med udbrud, som er relateret til fjollede og mærkelige udtryk fra andre børn. Mads oplever tilsyneladende ikke samtalen om maleriet som meningsfuld. Derimod indgår han i et samspil med Anders om noget helt andet. Sanne opfordrer ham – ligesom det var tilfældet med Marie – til at deltage, men lader ham være og kommenterer heller ikke hans udbrud. Sanne kunne have skældt begge børn ud og holdt fast i, at der gælder samme regler for alle. Fx at man deltager i samtalen ved at række hånden i vejret. Ved at overhøre Mads’ bemærkning og se stort på Maries leg med papirlapperne positionerer hun disse børn som nogle med særlige rettigheder. At give visse børn særlige rettigheder kræver en meget fin balance i forhold til de andre børn i klassen, som nødvendigvis må acceptere, at Marie og Mads har en særlig position. Imidlertid styrker det lærerens egen position i forhold til de andre børn, at der er konsensus blandt lærerne om at positionere disse elever på denne måde. Det viste sig i musik, og det viser sig også i idrætstimen, hvor Mads er kropsligt meget aktiv og klatrer højt op i tove og ribber på tidspunkter, hvor der spilles bold. Hvor der – som i Maries tilfælde – er tale om et engagement i en SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN 89
Figur 11 Portræt af Nusch Eluard aktivitet, som ikke er en fælles aktivitet, kan der imidlertid også være tale om, at en faglig læringsmulighed forpasses. Maries papirspil (se eks. 3) bliver ikke afbrudt, ved at Sanne kræver, at Marie engagerer sig i klassens fælles aktivitet, og heller ikke synliggjort som en faglig aktivitet. Det kunne det måske være blevet ved at spørge til logikken i papirlapperne – om det er et scrabble-spil, memory eller andet – og inddrage Maries aktivitet som en mulig faglig aktivitet. Måske er det diskursen om Marie som en svag pige, der skal stryges med hårene, der gør, at læreren ikke gør Marie synlig som en ansvarlig agent og deltager i klassens sociale praksisfællesskab – enten en, der kan bidrage 90 SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN
Page 1 and 2:
05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6:
Begreber til karakterisering af udv
Page 7 and 8:
udpeger undersøgelsen forskellige
Page 9 and 10:
hjælpe dem med at begribe og hånd
Page 11 and 12:
eflekteres over lærernes oplevelse
Page 14 and 15:
INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersø
Page 16 and 17:
lokalområdet og institutionstilbud
Page 18 and 19:
INDSKOLING AF UDSATTE BØRN - OG DE
Page 20 and 21:
og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23:
måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25:
Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27:
cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29:
at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31:
måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33:
derfor afgørende, at skolens ethos
Page 34 and 35:
På individniveau omfatter habitus
Page 36 and 37:
perspektiv på samspil i undervisni
Page 38:
Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42: Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44: være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46: & Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48: RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50: Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52: til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54: Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56: anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58: trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59 and 60: Ved nyansættelser fortæller leder
Page 61 and 62: Læreres og lederes diskurs om for
Page 63 and 64: der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65 and 66: mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 67 and 68: Figur 5 Randskolen: økonomisk, udd
Page 69 and 70: ensstemmelse finder vi dog i 3.c. H
Page 71 and 72: Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74: mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75 and 76: forældrene ikke magter at håndter
Page 77 and 78: hænger nært sammen med lærernes
Page 79 and 80: personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82: i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84: - de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85 and 86: eren frem mod det faglige mål med
Page 87 and 88: må af og til bede ham om at gå ud
Page 89: Marie samler lapperne sammen til en
Page 93 and 94: Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96: Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98: sen - og i forlængelse heraf også
Page 99 and 100: deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 101 and 102: siden. Fællessang er imidlertid en
Page 103 and 104: forældregruppen også været invol
Page 105 and 106: Disse værdier udmøntes i samspil
Page 107 and 108: vejlede og udfordre børnene indivi
Page 109 and 110: nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112: med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114: ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115 and 116: som her oven i købet er den stærk
Page 117 and 118: at få Marks mor til at komme til d
Page 119 and 120: sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122: ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123 and 124: hvor Simon fik Dan med i en social
Page 125 and 126: somhed på forskellige fænomener i
Page 127 and 128: Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130: kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132: forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134: i meget forskellige miljøer med he
Page 135 and 136: en række samspilsprocesser og forh
Page 137 and 138: På Centerskolen er der således et
Page 139 and 140: I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142:
Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144:
derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146:
Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148:
skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?