Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

Figur 4 Kort sammenfatning af spørgsmål til karakterisering af det familiære netværk. Hvilke faktuelle forhold råder i hjemmet (antal forældre, søskende m.m.)? Hvilke traditioner og vaner har man i hjemmet med hensyn til deltagelse i kulturelle tilbud, fællesaktiviteter m.m.? Hvilke goder findes i hjemmet? (Her spørges til såvel materielle goder, fx bil og opvaskemaskine, som kulturelle goder, fx bøger) Hvilke holdninger, mål og ønsker har forældrene for barnets liv, skolegang m.m.? Hvordan er familiens økonomiske betingelser? og -sted, skolegang, køn og placering i en søskenderække, hvem barnet bor sammen med, og hvilket sprog der tales hjemme. Sproget har betydning, fordi der på de to skoler er et antal elever med anden etnisk baggrund end dansk. Der er ikke mange på Randskolen, men en del på Centerskolen. I valget af skoler og klasser til denne undersøgelse er det tilstræbt at arbejde med social arv på skoler og i klasser, der ikke er meget præget af etnisk og kulturel diversitet, idet det rejser komplekse spørgsmål om, hvad der hænger sammen med social arv, og hvad der hænger sammen med etniske og kulturelle forskelle. Derfor er der ikke en stor andel af tosprogede elever med i undersøgelsen. Der stilles spørgsmål i skemaet til forældrenes uddannelses- og beskæftigelsesgrad, erhverv og ansvarsplacering, da dette har sammenhæng med begrebet social arv i form af intergenerationelle uddannelses- og erhvervsmønstre (jf. Hansen, 1982; Ekspertgruppen om social arv, 1999; Elsborg, Hansen & Hansen, 1999). Ud over disse faktuelle oplysninger er der spurgt til barnets fritidsaktiviteter med eller uden forældre, til barnets og forældrenes forhold til skolen samt til forældrenes holdninger til forskellige spørgsmål, der vedrører barnets uddannelse og fremtid, samt hvad der er vigtigt at lære for at kunne være en fuldgyldig deltager i samfundet og skabe sig en god tilværelse. 5 5. Et muligt alternativ til at bede om svar på spørgsmål i spørgeskemaer er observation af forældre og børn på udvalgte tidspunkter i de hjemlige omgivelser. Der knytter sig imidlertid en række problemer til den form for observation, som skærpes, når der er tale om fokus på børn med forskellige former for vanskeligheder. Observatørens tilstedeværelse vil kunne forandre oplevelsen af at være privat hos såvel forældre som børn og dermed også få stor indflydelse på forskellige samspil, der plejer at finde sted i hjemmet. Desuden vil der være en række faktuelle spørgsmål vedrørende økonomiske forhold og familie- og fritidsliv, som ikke umiddelbart kan observeres. Samtaler med børn og/eller forældre i hjemmet kan give et godt indtryk af familiens symbolske kapital og den FAMILIEBAGGRUND OG SOCIAL ARV HOS BØRNENE I UNDERSØGELSEN 65
Figur 5 Randskolen: økonomisk, uddannelses- og bogkapital. U: ufaglært; F: faglært; MV: mellemlang videregående uddannelse; LV: lang videregående uddannelse. Årlig indtægt er familiens samlede indtægt. Navnene i parentes er de socialt udsatte børn. FAMILIEMÆSSIGE RESSOURCER Besvarelsesprocenterne for de to 3.-klasser var henholdsvis 75 (12 familier) på Randskolen og 68 (13 familier) på Centerskolen. De besvarelser, der indkom, kan fortælle noget om tendenser med hensyn til klassernes familiers forskellige grader af økonomisk, uddannelses- og symbolsk kapital (her målt ud fra bogkapital). Af de to følgende skemaer fra henholdsvis Randskolen og Centerskolen ses en tendens i retning af, at eleverne i 3. klasse på Centerskolen kommer fra familier med større økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer end eleverne på Randskolen. I diagrammerne vises årsindtægt, uddannelsesgrad og bogkapital for hver familie. Årsindtægten er angivet som familiens samlede årlige måde, hvorpå samtaler og samspil mellem forældre og børn foregår. Denne metode er tidligere blevet anvendt i undersøgelsen “Læring og udtryksformer i indskolingen” (Nielsen & Fink-Jensen, 1998, 1999), som ikke fokuserede på børn med specielle vanskeligheder. 66 FAMILIEBAGGRUND OG SOCIAL ARV HOS BØRNENE I UNDERSØGELSEN
Page 1 and 2:
05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6:
Begreber til karakterisering af udv
Page 7 and 8:
udpeger undersøgelsen forskellige
Page 9 and 10:
hjælpe dem med at begribe og hånd
Page 11 and 12:
eflekteres over lærernes oplevelse
Page 14 and 15:
INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersø
Page 16 and 17: lokalområdet og institutionstilbud
Page 18 and 19: INDSKOLING AF UDSATTE BØRN - OG DE
Page 20 and 21: og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23: måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25: Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27: cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29: at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31: måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33: derfor afgørende, at skolens ethos
Page 34 and 35: På individniveau omfatter habitus
Page 36 and 37: perspektiv på samspil i undervisni
Page 38: Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42: Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44: være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46: & Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48: RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50: Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52: til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54: Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56: anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58: trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59 and 60: Ved nyansættelser fortæller leder
Page 61 and 62: Læreres og lederes diskurs om for
Page 63 and 64: der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65: mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 69 and 70: ensstemmelse finder vi dog i 3.c. H
Page 71 and 72: Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74: mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75 and 76: forældrene ikke magter at håndter
Page 77 and 78: hænger nært sammen med lærernes
Page 79 and 80: personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82: i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84: - de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85 and 86: eren frem mod det faglige mål med
Page 87 and 88: må af og til bede ham om at gå ud
Page 89 and 90: Marie samler lapperne sammen til en
Page 91 and 92: Figur 11 Portræt af Nusch Eluard a
Page 93 and 94: Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96: Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98: sen - og i forlængelse heraf også
Page 99 and 100: deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 101 and 102: siden. Fællessang er imidlertid en
Page 103 and 104: forældregruppen også været invol
Page 105 and 106: Disse værdier udmøntes i samspil
Page 107 and 108: vejlede og udfordre børnene indivi
Page 109 and 110: nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112: med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114: ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115 and 116: som her oven i købet er den stærk
Page 117 and 118:
at få Marks mor til at komme til d
Page 119 and 120:
sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122:
ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123 and 124:
hvor Simon fik Dan med i en social
Page 125 and 126:
somhed på forskellige fænomener i
Page 127 and 128:
Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130:
kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132:
forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134:
i meget forskellige miljøer med he
Page 135 and 136:
en række samspilsprocesser og forh
Page 137 and 138:
På Centerskolen er der således et
Page 139 and 140:
I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142:
Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144:
derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146:
Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148:
skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?