Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

og en særlig karakter. Værdierne kommer til udtryk i æstetik, i samværsformer,
i prioriteringer, arbejdsfordelinger, aktivitetsmuligheder, anerkendelse
samt inkluderende og ekskluderende processer. Ethos betegner således
en række kvaliteter, som kan være meget vanskelige at registrere i form
af faglige præstationer, men som er væsentlige for elevernes læringsmuligheder.
Mortimore et al.’s resultater suppleres til dels af PISA-undersøgelsen
(Andersen et al., 2001), der udpeger tre forhold som betydningsfulde
for skolens muligheder for at kompensere for negativ social arv,
nemlig 1) skolen i relation til socio-økonomiske forhold: 11 at der er lav
social segregering på skolen, 2) egenskaber hos læreren (vurderet af skoleledere):
at lærerne har en høj undervisningsmoral, er entusiastiske i deres
arbejde, er stolte over skolen og værdsætter boglige færdigheder, og 3)
elev-lærer-relationen (vurderet af elever): at der er et godt forhold mellem
elever og lærere, at eleverne oplever, at lærerne viser interesse for deres
arbejde, og at eleverne bliver lyttet til og får hjælp, hvis de har behov for
det.
Spørgsmålet om mindsket social segregering er et strukturelt forhold,
som effektive skoler netop kan kompensere for ifølge den omtalte
undersøgelse af Mortimore. Imidlertid har senere undersøgelser rejst tvivl
om resultater som dette. Som grundlag for undersøgelsen “International
School Effectiveness Research Project” (ISERP) samledes en række eksisterende
undersøgelsesresultater, der viste, at “skoleeffektivitet” ikke er
enkelt at måle (Reynolds et al., 1994). 12 I denne opsamling påpeges det, at
flere undersøgelser inden for de seneste år viser, at kun 8-15 pct. af variationerne
i elevers testresultater kan sættes i sammenhæng med effektivitetsfaktorer
på klasse- og skoleniveau (Reynolds & Cuttance, 1991), at
skolens effektivitet kun har lille indflydelse på elevers præstationer sammenlignet
med lærer- og klasseeffektivitet (Scheerens & Creemres, 1989),
at skolers effektivitet ikke er stabil over flere år, men kan svinge meget
(Nuttall et al., 1989), at faglige og sociale testresultater viser sig at kunne
være helt uafhængige af hinanden, selvom man tidligere troede, at effektive
skoler var effektive på flere af disse områder samtidig (Mortimore et
al., 1988), og at en og samme skole kan have forskellig effektivitet for
11. Denne er den væsentligste enkeltfaktor i PISA-undersøgelsen.
12. Denne og alle efterfølgende referencer til den omtalte opsamling er citeret fra Grøterud & Nilsen
(1998) og Reynolds et al. (1994).
INDLEDNING 19