Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
om elevernes baggrund, 6 deres indlæring <strong>og</strong> udvikling 7 samt særlige kendetegn<br />
ved skolerne 8 fandt, at der var slående forskelle mellem de mindst<br />
<strong>og</strong> de mest effektive skoler.<br />
Et hovedresultat af <strong>undersøgelse</strong>n er “generelt, at skoler, som er<br />
effektive til at forstærke én gruppes fremskridt, <strong>og</strong>så er effektive for andre<br />
grupper, <strong>og</strong> de, der er mindre effektive for én gruppe, er <strong>og</strong>så mindre<br />
effektive for andre. 9 En effektiv skole vil ofte ’løfte’ alle elevers præstation<br />
uanset køn, social klasse eller etnisk tilhørsforhold” (ibid., s. 514). Denne<br />
<strong>undersøgelse</strong> resulterede i formuleringen af “12 nøglefaktorer for effektivitet”<br />
(Mortimore et al., 1988), der omfatter organisatoriske forhold: 1.<br />
målrettet, dial<strong>og</strong>isk ledelse, 2. dial<strong>og</strong> med ansvarlig viceinspektør, 3. involvering<br />
af lærere, 4. fælles retningslinjer blandt lærere; undervisningsmæssige<br />
forhold: 5. struktur <strong>og</strong> frihed i lektionerne, 6. intellektuelle udfordringer<br />
<strong>og</strong> kreativ fantasi, 7. arbejdsaktivitet, engagerende indhold <strong>og</strong> feedback,<br />
8. veldefineret fokus <strong>og</strong> individuelle hensyn, 9. megen kommunikation,<br />
10. skriftlig planlægning <strong>og</strong> evaluering; skole-hjem-samarbejde: 11.<br />
forældre involveres; generelt: 12. positiv ethos.<br />
Som led i <strong>undersøgelse</strong>rne af effektive skoler <strong>og</strong> socialt udsatte<br />
børn udviklede Maughan (1988) <strong>den</strong> teori, at skolen virker på <strong>den</strong> enkelte<br />
elev gennem en kumulativ effekt af forskellige kendetegn, der udgør skolens<br />
“ethos”. Disse kendetegn øger eller reducerer elevens engagement i<br />
skolegang <strong>og</strong> i<strong>den</strong>tifikation med skolen. Ethos betyder på engelsk “moralsk<br />
holdning”, “særpræg”, “sædvane” <strong>og</strong> “karakter” 10 . Dette vedrører<br />
både, at bestemte værdier (“moralske holdninger”) kommer klart til udtryk<br />
i <strong>den</strong> daglige praksis, <strong>og</strong> at disse værdier giver skolen et særligt præg<br />
6. Social, etnisk, spr<strong>og</strong>mæssig <strong>og</strong> familiemæssig baggrund. Børnehaveerfaring <strong>og</strong> færdigheder ved<br />
optagelse i grundskolen.<br />
7. Læsning, skriftlig matematik, praktiske matematiske færdigheder, skriftlig kreativitet, talefærdighed<br />
<strong>og</strong> evne til at kommunikere effektivt.<br />
8. Skolernes karakteristika, deres organisation <strong>og</strong> indlæringsmiljøet.<br />
9. De generelt effektive skoler var 14 ud af 50, hvor skolerne havde positiv indflydelse på elevernes<br />
udvikling på de fleste k<strong>og</strong>nitive <strong>og</strong> ikke-k<strong>og</strong>nitive områder. Fem skoler var ineffektive på de fleste<br />
områder.<br />
10. I en del danske sammenhænge er “ethos” blevet oversat til “skoleklima”. Denne oversættelse fjerner<br />
desværre <strong>den</strong> grundlæggende pointe i begrebet “ethos”, at der er tale om værdier i skolen, som<br />
kommer til udtryk i <strong>den</strong> daglige praksis. Ved forklaringer af begrebet “ethos” på engelsk vil det være<br />
oplagt at anvende begrebet “climate”. På engelsk er det almindeligt at anvende dette begreb i<br />
overført betydning til at betegne “stemning” eller “moralsk vurdering”, hvorimod en overført<br />
betydning af begrebet “klima” på dansk ikke i nær samme grad er almindelig (“an intellectual<br />
climate”, “a climate for negotiation”). I stedet for det mere snævre begreb “klima” anvender vi<br />
derfor begrebet “ethos”.<br />
18 INDLEDNING