Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

SAMMENFATNING HVAD KAN SKOLEN? KAPITEL 5 Negativ social arv ses i skolen Hvordan bliver negativ social arv synlig og mærkbar i skolen? Negativ social arv i form af forældres sociale, økonomiske og/eller familiemæssige problemer kan give børn forskellige vanskeligheder i forhold til at deltage i skolens aktiviteter og dermed lære det faglige indhold. Sådanne vanskeligheder kan komme til syne hos børnene i form af uro, manglende opmærksomhed på det, lærerne finder væsentligt, koncentrationsvanskeligheder og faglige vanskeligheder. Uro i form af motorisk bevægelse og støj samt manglende opmærksomhed i form af, at børnene kan være optaget af noget andet end det, læreren finder væsentligt, kan hænge sammen med, at børnene populært sagt “keder sig”. Ikke nødvendigvis fordi de faglige aktiviteter i sig selv er kedelige, men fordi netop børn med negativ social arv kan have svært ved at opleve disse aktiviteter som meningsfulde og forståelige og som aktiviteter, de kan finde ud af at deltage i og opleve, at de “får noget ud af”. Koncentrationsvanskeligheder kan både hænge sammen med manglende oplevelse af meningsfuldhed og med, at børnene ikke har fået tilstrækkelig hjælp af opmærksomme voksne til at udvikle koncentrationsevnen, ved at voksne i samspil med børnene har henledt deres opmærk- SAMMENFATNING 123
somhed på forskellige fænomener i verden og har fordybet sig i undersøgelse af disse fænomener sammen med børnene. Endelig kan der ligge organiske problemer til grund for koncentrationsvanskeligheder. Faglige vanskeligheder kan hænge sammen med manglende oplevelse af meningsfuldhed og forståelighed af de faglige udfordringer, ligesom faglige vanskeligheder kan blive forstærket af barnets egen eventuelle uro, manglende opmærksomhed på det, lærerne lægger vægt på i undervisningen, og koncentrationsvanskeligheder. Desuden kan faglige vanskeligheder også hænge sammen med særlige individuelle problemer hos det enkelte barn. I det omfang vanskeligheder som uro, manglende opmærksomhed på det, lærerne finder væsentligt, koncentrationsvanskeligheder og faglige vanskeligheder skyldes negativ social arv, er det noget, skolen kan bidrage til at kompensere for. Det forudsætter, at skolen forholder sig til de problemer, der hænger sammen med, at børn med negativ social arv har særlige vanskeligheder i forhold til skolens pædagogiske diskurs, rekontekstualisering mellem hjem og skole samt oplevelse af sammenhæng. Med disse begreber kan man analysere problemstillinger vedrørende negativ social arv og få en ny forståelse af, hvordan negativ social arv kan give forskellige former for vanskeligheder i skolen, og hvordan processer i skolen kan kompensere for disse vanskeligheder. Etableringen af det teoretiske analyseredskab er et af undersøgelsens resultater. I skolen er “fag” etableret på særlige måder i den pædagogiske diskurs (fx som “dansk” eller “matematik”), der er anderledes end de måder, hvorpå fagenes indhold bruges og læres i hverdagen (fx ved at tale sammen, ved at dele slik eller ved at købe ind). Børn med negativ social arv kan have svært ved at forstå den pædagogiske diskurs som meningsfuld, fordi den er anderledes end praksis i hjemmet. Det kan fx skyldes, at deres forældre ikke er fortrolige med den pædagogiske diskurs og derfor ikke spontant bruger dele af den eller kan forklare den for børnene (fx: Nu har I delt rosinerne, hvor mange fik I så hver? Når I er tre, der fik 10 rosiner hver, hvor mange var der så i alt? Det hedder at “lægge sammen”/”at regne”). Når pædagogisk diskurs (faglighed i skolen) ikke indgår som forståelig og meningsfuld i hjemmet, bliver det vanskeligt for børn at rekontekstualisere de værdier og kompetencer i hjemmet, som de lærer og udvikler i skolen. Ligeledes bliver det vanskeligt at rekontekstualisere de værdier og kompetencer i skolen, som børnene har lært og udviklet hjemme. 124 SAMMENFATNING
Page 1 and 2:
05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6:
Begreber til karakterisering af udv
Page 7 and 8:
udpeger undersøgelsen forskellige
Page 9 and 10:
hjælpe dem med at begribe og hånd
Page 11 and 12:
eflekteres over lærernes oplevelse
Page 14 and 15:
INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersø
Page 16 and 17:
lokalområdet og institutionstilbud
Page 18 and 19:
INDSKOLING AF UDSATTE BØRN - OG DE
Page 20 and 21:
og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23:
måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25:
Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27:
cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29:
at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31:
måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33:
derfor afgørende, at skolens ethos
Page 34 and 35:
På individniveau omfatter habitus
Page 36 and 37:
perspektiv på samspil i undervisni
Page 38:
Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42:
Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44:
være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46:
& Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48:
RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50:
Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52:
til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54:
Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56:
anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58:
trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59 and 60:
Ved nyansættelser fortæller leder
Page 61 and 62:
Læreres og lederes diskurs om for
Page 63 and 64:
der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65 and 66:
mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 67 and 68:
Figur 5 Randskolen: økonomisk, udd
Page 69 and 70:
ensstemmelse finder vi dog i 3.c. H
Page 71 and 72:
Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74: mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75 and 76: forældrene ikke magter at håndter
Page 77 and 78: hænger nært sammen med lærernes
Page 79 and 80: personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82: i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84: - de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85 and 86: eren frem mod det faglige mål med
Page 87 and 88: må af og til bede ham om at gå ud
Page 89 and 90: Marie samler lapperne sammen til en
Page 91 and 92: Figur 11 Portræt af Nusch Eluard a
Page 93 and 94: Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96: Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98: sen - og i forlængelse heraf også
Page 99 and 100: deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 101 and 102: siden. Fællessang er imidlertid en
Page 103 and 104: forældregruppen også været invol
Page 105 and 106: Disse værdier udmøntes i samspil
Page 107 and 108: vejlede og udfordre børnene indivi
Page 109 and 110: nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112: med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114: ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115 and 116: som her oven i købet er den stærk
Page 117 and 118: at få Marks mor til at komme til d
Page 119 and 120: sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122: ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123: hvor Simon fik Dan med i en social
Page 127 and 128: Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130: kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132: forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134: i meget forskellige miljøer med he
Page 135 and 136: en række samspilsprocesser og forh
Page 137 and 138: På Centerskolen er der således et
Page 139 and 140: I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142: Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144: derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146: Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148: skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149: SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?