Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

Den tredje form for resultat er en analyse af materiale fra casestudier af
samspilsprocesser på to skoler.
Den eksisterende viden har givet oplysninger om en række væsentlige
forhold at inddrage i denne undersøgelse, men den har ikke påvist
entydige sammenhænge i samspilsprocesser mellem skole og negativ social
arv. Eksisterende undersøgelser, der var gennemført med forskellige undersøgelsesmetoder,
har desuden fundet resultater, der peger i forskellige
og til tider modsatte retninger.
Nogle af disse forskelle og modsætninger er blevet mulige at forklare
ved hjælp af forskellige teorier. Det gælder som nævnt Antonovskys
teori om mestring gennem oplevelse af sammenhæng, Bourdieus teori om
habitus og sociale forskelle og Bernsteins teori om pædagogisk diskurs og
rekontekstualisering. Gennem inddragelse af disse teorier har undersøgelsen
udviklet et teoretisk perspektiv, der udpeger nogle generelle kategorier
af betydning for problemstillingen. Disse kategorier giver mulighed for at
analysere, definere og forklare væsentlige processer i samspillene mellem
skole og negativ social arv.
Det teoretiske perspektiv danner grundlag for analyser af materialet
fra casestudierne. Materiale fra spørgeskemaer, interview og observationer
er beskrevet og analyseret, og analyserne er foretaget med udgangspunkt
i det udviklede teoretiske perspektiv. Undersøgelsens resultater fra
casestudierne er præcise i den udstrækning, de fremanalyserede og definerede
processer er væsentlige i skolens praksis i forhold til børn med negativ
social arv.
De teorier, der danner grundlag for undersøgelsens teoretiske perspektiv,
er alle udviklet på grundlag af omfattende empiriske undersøgelser.
I den forstand må disse teorier vurderes som generaliserbare.
Eksempler fra casestudier, som i denne undersøgelse, er specifikke,
og det er derfor et spørgsmål, om de kan generaliseres. Men ved at benytte
et teoretisk perspektiv i analyserne, som har grundlag i definerede generaliserbare
forhold, kan de fremanalyserede samspilsprocesser, der er denne
undersøgelses resultater, med rimelighed antages at være generaliserbare. I
hvilken udstrækning de er det, må undersøges gennem kortlægning af
deres udbredelse. Det vil sige, at de samspilsprocesser mellem negativ
social arv og skolens undervisning og organisation, som i denne undersøgelse
er fundet i to casestudier, kan antages at gøre sig gældende også i
andre tilfælde, på andre skoler med andre lærere, ledere og elever, men
undersøgelsen kan ikke i sig selv vise dette.
Denne undersøgelses resultater omfatter således en påpegning af
SAMMENFATNING 133