Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

måde i uddannelsessystemerne, altså rekonstrueres til “skolefag”. I uddannnelseskonteksten
rekontekstualiseres fx “tømrervirksomhed” til
“sløjd” (Bernstein, 1996). Bernstein finder, at pædagogisk diskurs kan
karakteriseres som et rekontekstualiseringsprincip. Dette princip skaber
rekontekstualiserende agenter, nemlig lærere, der bliver bærere af den pædagogiske
diskurs, når de praktiserer faglighed i uddannelsessystemet. I
den pædagogiske diskurs skal lærerne videreformidle til eleverne, hvad der
er konstrueret som faglig kundskab, og det skal lærerne gøre ved at anvende
de pædagogiske redskaber (undervisningsformer, fagdidaktik, metoder).
Bernsteins teori om skolen/uddannelsessystemet som karakteriseret
ved et rekontekstualiseringsprincip giver redskaber til at analysere samspil
mellem kundskaber og færdigheder hos børn i deres vandring mellem
skolekontekst og kontekster i det øvrige opvækstmiljø. For børn med
negativ social arv, der kan være særligt udsat for, at “den gode spiral”
knækker, kan rekontekstualisering i skolen af de ressourcer og værdier, der
er relevante i familiens kontekst, være en særlig stor udfordring og vanskeliggøre
en stærk oplevelse af sammenhæng, ligesom det kan være en
særlig stor udfordring for disse børn at rekontekstualisere ressourcer og
værdier, der er væsentlige i skolen, i deres hjem. I undersøgelsens empiriske
materiale søges derfor efter, om og i givet fald hvordan en sådan rekontekstualisering
er særlig vanskelig for børn med negativ social arv, og hvordan
skolen i givet fald kan bidrage til at støtte denne rekontekstualisering.
Ud over begrebet rekontekstualisering har Bernsteins teori ført til
udvikling af begreber om forskellige skolekoder og pædagogiske koder, der
er karakteriseret ved forskellige grader af rammesætning og klassifikation i
undervisningen. 20 Disse begreber er anvendelige til at analysere forskellige
undervisningsformers struktur i relation til spørgsmål om, hvorvidt bestemte
strukturer giver særlig gode muligheder for deltagelse, læring og
udvikling for børn med negativ social arv.
Oplevelse af sammenhæng og skolehabitus
Hvad enten forældres praktikker, goder og holdninger udtrykker anerkendelse
af skolen som værdifuld eller det modsatte, så bidrager disse prak-
20. Disse begreber anvendes i en analyse af praktikker i de to undersøgte klasser på to skoler i kapitel
4.
INDLEDNING 29