Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN UNDERSØGELSESMATERIALET KAPITEL 4 I undersøgelsesmaterialet indgår observationer af aktiviteter og samspil i undervisning og frikvarter gennem to hele skoledage i hver 3.-klasse. Disse er blevet analyseret i forhold til lærernes udsagn om deres intentioner med undervisningen og andre former for intervention, som de er kommet sprogligt til udtryk i interview. Observationerne fandt sted i en udvalgt 3.-klasse på hver skole, fortrinsvis i undervisningen, men også i nogle frikvarterer samt i fritidsordningen, som en del af den enkelte klasses børn gik til efter skole. Observationerne blev undervejs suppleret med samtaler med klassens børn og lærere. Børnenes forældre havde forinden givet tilsagn om, at børnene måtte deltage i undersøgelsen. Efter observationsperioden udfyldte størstedelen af forældrene et spørgeskema med oplysninger om børnenes familiebaggrund, jf. kap. 3. Disse oplysninger var ikke kendt af observatørerne, mens observationerne fandt sted. I de lektioner, der observeres, er der flere børn, der deltager på måder, som observatørerne antog var karakteristiske for børn med negativ social arv. Disse børn har også vist sig at have negativ social arv ifølge forældrenes oplysninger om hjemmet. Det er situationer med disse børn, der beskrives og analyseres i det følgende. Konsekvenserne af børnenes måder at deltage i undervisningen på SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN 75
hænger nært sammen med lærernes måde at håndtere disse deltagelsesformer og kommunikationsstrategier på. Derfor er fokus i de følgende tematiserede beskrivelser på lærernes praktiske sans, som kommer til syne i deres samspil med børnene i klassen i forskellige undervisningssituationer. Lærernes praktiske sans viser sig som en symbolsk kapital i deres værdier, udtryksformer og dispositioner vedrørende at kunne forholde sig til børnenes faglige, sociale og personlige færdigheder og udvikling. I flere situationer er der tale om, at mere end én af disse færdigheder er i fokus. I de tematiserede beskrivelser fremhæves de færdigheder og værdier, som læreren i sin praktiske sans lægger særlig vægt på, og hvad denne praksis betyder for børnenes muligheder for oplevelse af sammenhæng og dermed læring og udvikling i henholdsvis det faglige, det sociale og det personlige perspektiv. Undervisningsaktiviteter kan strukturelt organiseres på mange måder, fx klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Ligeledes kan undervisningen differentieres på forskellige måder. Alle disse organisatoriske struktureringer fungerer som væsentlige rammer, der giver muligheder for visse aktiviteter og afgrænser muligheder for andre aktiviteter. Nogle organisatoriske rammer kan være særlig velegnede til bearbejdning af visse former for fagligt og dannelsesmæssigt indhold, mens andre rammer og aktiviteter kan være mere velegnede til at arbejde med andre former for fagligt og dannelsesmæssigt indhold. Når Randskolen karakteriseres ved, at den har en stabil lærergruppe med bestemte opfattelser og standpunkter, som til dels brydes mod en ny ledelse, mens Centerskolen er kendetegnet ved, at samspillet i ledelsen og mellem ledelse og medarbejdere er stabilt med en god dialog, giver det forskellige grundlag og muligheder for oplevelse af sammenhæng og for undervisningsaktiviteter, jf. kap. 2. Organisatoriske og strukturelle rammer er med til at etablere ritualer og forventninger til, hvad der skal foregå i skolen, og hvordan det skal foregå. Imidlertid er den enkelte lærers praktiske sans også overordentlig betydningsfuld, da det er lærerens forvaltning af faglige muligheder og udfordringer i forhold til både de enkelte elevers personlige kompetencer og den samlede elevgruppes sociale samspil, der åbner muligheder for, at børn kan lære og blive opmærksomme på bestemte ting (såvel fagligt som socialt og personligt). Læreren bringer fagligheden i spil i klassens sociale rum ud fra både sine egne faglige ressourcer og personlige måder at forholde sig til andre mennesker på, og sin oplevelse af sammenhæng i skolen såvel som sine værdier (symbolske kapital) vedrørende det faglige og 76 SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN
Page 1 and 2:
05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6:
Begreber til karakterisering af udv
Page 7 and 8:
udpeger undersøgelsen forskellige
Page 9 and 10:
hjælpe dem med at begribe og hånd
Page 11 and 12:
eflekteres over lærernes oplevelse
Page 14 and 15:
INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersø
Page 16 and 17:
lokalområdet og institutionstilbud
Page 18 and 19:
INDSKOLING AF UDSATTE BØRN - OG DE
Page 20 and 21:
og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23:
måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25:
Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27: cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29: at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31: måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33: derfor afgørende, at skolens ethos
Page 34 and 35: På individniveau omfatter habitus
Page 36 and 37: perspektiv på samspil i undervisni
Page 38: Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42: Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44: være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46: & Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48: RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50: Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52: til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54: Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56: anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58: trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59 and 60: Ved nyansættelser fortæller leder
Page 61 and 62: Læreres og lederes diskurs om for
Page 63 and 64: der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65 and 66: mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 67 and 68: Figur 5 Randskolen: økonomisk, udd
Page 69 and 70: ensstemmelse finder vi dog i 3.c. H
Page 71 and 72: Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74: mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75: forældrene ikke magter at håndter
Page 79 and 80: personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82: i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84: - de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85 and 86: eren frem mod det faglige mål med
Page 87 and 88: må af og til bede ham om at gå ud
Page 89 and 90: Marie samler lapperne sammen til en
Page 91 and 92: Figur 11 Portræt af Nusch Eluard a
Page 93 and 94: Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96: Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98: sen - og i forlængelse heraf også
Page 99 and 100: deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 101 and 102: siden. Fællessang er imidlertid en
Page 103 and 104: forældregruppen også været invol
Page 105 and 106: Disse værdier udmøntes i samspil
Page 107 and 108: vejlede og udfordre børnene indivi
Page 109 and 110: nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112: med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114: ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115 and 116: som her oven i købet er den stærk
Page 117 and 118: at få Marks mor til at komme til d
Page 119 and 120: sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122: ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123 and 124: hvor Simon fik Dan med i en social
Page 125 and 126: somhed på forskellige fænomener i
Page 127 and 128:
Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130:
kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132:
forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134:
i meget forskellige miljøer med he
Page 135 and 136:
en række samspilsprocesser og forh
Page 137 and 138:
På Centerskolen er der således et
Page 139 and 140:
I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142:
Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144:
derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146:
Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148:
skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?