Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

lifikationer gennem uddannelse (jf. Hansen, 1982; Rutter, 1987, 1989;
Birch Andreasen, 1998). Ud fra dette kriterium er der gennem de sidste 25
år gennemført forskellige undersøgelser af, hvad der karakteriserer skoler
og indsatser, der ser ud til at være særligt gode til at kompensere for negativ
social arv. 3 Her opridses kort de væsentligste undersøgelsesresultater på
dette område.
Brud med generationsmønstre
To danske undersøgelser har fokuseret på mennesker og deres uddannelses-/karriereveje
i forhold til opvækstfamilier, og her ses skolen at have
betydning som det sted, der giver grundlaget for videre faglige kvalifikationer
og karrieremuligheder. Fagligt gode præstationer er af betydning,
men motivationen til at yde sådanne præstationer er ifølge undersøgelserne
knyttet sammen med holdninger, værdier og relationer til lærere og kammerater.
v Mennesker, der bryder det uddannelsesmønster, som karakteriserer deres
ikke uddannede forældre, præsterer fagligt godt i skolen, og de finder det
meningsfuldt, værdifuldt og tiltrækkende at kvalificere sig uddannelsesmæssigt,
ligesom de lægger vægt på, at fremtidigt arbejde skal være
engagerende. 4
v Mennesker, der bryder med forældregenerationens livsmønster, blandt
andet gennem uddannelse, har oplevet, at skoleaktiviteter og læreres
påskønnelse af deres færdigheder og talenter har åbnet andre muligheder
for sammenhæng og mening, end deres familieliv bød på. Det har haft
betydning at blive fagligt udfordret og støttet og at kunne leve op til
læreres forventninger ved at kunne præstere, at opleve sig selv som værdifuld
deltager i skolen gennem læreres og kammeraters anerkendelse og
at få relationer til kammerater, der gav adgang til erfaringer med andre
familiemønstre og samværsformer, end “mønsterbryderne” mødte i deres
egne hjem (Elsborg et al., 1999).
3. På dette område har undersøgelser af Rutter (1987), Maughan (1988) og Mortimore (1988) været
banebrydende og lagt grunden for tilgange, der benyttes i senere internationalt sammenlignende
undersøgelser af skoler: ISERP (Grøterud & Nilsen, 1998) og PISA (Andersen et al., 2001).
4. Det er en væsentlig forudsætning i denne undersøgelse, at det generelle uddannelsesniveau er
steget, men at dette ikke ændrer på den relative fordeling i samfundet af, hvem der får de lange
uddannelser og de indbringende karrieremuligheder (Hansen, 1982, 1997).
16 INDLEDNING