Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

stræbe efter. I hjemmets og det sociale netværks praktikker 19 og holdninger
kan der således etableres og udtrykkes forskellige former for alternativer til
og/eller modstand mod de krav og udfordringer, institutioner som skolen
stiller.
En svag oplevelse af sammenhæng i forhold til skolens udfordringer
kan også komme til udtryk i en følelse af afmagt hos forældrene. Det
kan være, fordi de ikke er i stand til at hjælpe deres børn med lektier, som
de ikke selv forstår. Det kan være, fordi de ikke er i stand til at hjælpe deres
børn, når de bliver drillet eller føler sig ensomme blandt kammerater, og
forældrene ikke føler sig sikre nok til at kontakte klasselærer eller skoleleder.
Det kan være, fordi forældrene selv har så omfattende problemer, at de
ikke er i stand til at forholde sig til deres børns vanskeligheder.
Forældre med sådanne problemer har ringe muligheder for at
bidrage til “den gode spiral”, som Hagström et al. (1998) fandt i de
tidligere omtalte udviklingsarbejder. Dermed forsvinder et væsentligt led i
det samspil, der i denne undersøgelse karakteriserer skolens bidrag til at
kompensere for negativ social arv: De tilfredse forældres påskønnelse af
skolens bidrag og værdi kommer til at mangle. “Den gode spiral” udpeger
en række væsentlige kvaliteter ved lærere og undervisning og disses samspil
med børnenes deltagelse og engagement og forældrenes påskønnelse.
Uden forældrenes påskønnelse mangler der i denne model det
væsentlige led, som for det enkelte barn er forbindelsen mellem skolens
kontekst og hjemmets kontekst. Denne forbindelse er overordentlig væsentlig
for børns muligheder for en stærk oplevelse af sammenhæng og
mestring af skolens udfordringer.
Rekontekstualisering
Skolens undervisning og aktiviteter er en særlig form for samfundsmæssig
virksomhed. Skolen skal videregive viden om fænomener i verden, og i
skolen skal elever lære en række færdigheder. I skolens målformuleringer
inddrages også, at skolen har almendannende og udviklende opgaver. I
bestræbelsen på at varetage disse opgaver etableres en række kundskabsdomæner
i uddannelsessystemet. Basil Bernstein har undersøgt, hvordan
samfundsmæssige virksomheder og kundskabsformer konstrueres på en ny
19. Med “praktikker” tænkes på de grundlæggende sociale handlinger i hverdagen, som er tilbagevendende,
og som skabes og udvikles i bestemte sociale sammenhænge. Praktikker bliver “kropsliggjorte”
som de måder, man plejer at gøre bestemte ting på.
28 INDLEDNING