Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

hvor Simon fik Dan med i en social faglig aktivitet, som læreren godkendte,
på trods af at hun havde andre intentioner med opgaven. Til
gengæld fik Marie (i eksempel 7) ikke mulighed for at opleve sit bidrag
som meningsfuldt i klassens sociale praksisfællesskab gennem et andet
barns oplæsning af hendes tekst, fordi læreren ikke så dette potentiale
i situationen og tillige ville beskytte Marie mod at lide nederlag i forhold
til andre børn. Lærerens forforståelse af barnet, den pædagogiske
diskurs om, at faglighed er ét, socialt samvær noget andet, samt diskursen
om bedømmelse gav alt sammen begrænsninger i denne situation.
På Centerskolen blev muligheden for, at Emil kunne blive en del
af et socialt fællesskab gennem en faglig aktivitet, ligeledes forpasset
(eksempel 14).
5. at få anerkendt de faglige, personlige og sociale ressourcer, de har, ved at de
anvendes i klassen/skolen, at det anerkendes som en kvalitet at arbejde på
at lære noget, man har svært ved, og at kunne bede om og modtage
hjælp til det. Dette så vi i eksempel 8, hvor Dans beherskelse af sit
modersmål, grønlandsk, blev en ressource, som blev synlig i undervisningen,
da Simon ville lære det og integrerede det i en faglig aktivitet,
som læreren anerkendte. I eksempel 9 på Centerskolen havde børnene
mange personlige erfaringer fra deres hverdagsliv, som kunne være ressourcer
i en samtale om mobning.
På alle disse punkter har det både betydning, at den enkelte lærer har en
stærk oplevelse af sammenhæng og en velkvalificeret praktisk sans, og at
den samlede skoles habitus yder opbakning til og kvalificering af læreres
oplevelse af sammenhæng og deres praktiske sans.
I kapitel 5 samles undersøgelsens materialer og resultater.
122 SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN