Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

På individniveau omfatter habitus som nævnt dispositioner, der er kropsligt indlejrede i kraft af det sociale miljø og de sociale netværk, den enkelte deltager i. På et andet niveau kan skolen betegnes som et socialt og kulturelt felt, som eleverne indgår i sammen med skolens lærere. I et sådant socialt og kulturelt felt findes ligesom i det familiære netværk normer for adfærd og metoder, vaner i form af ritualer, udviklede mål med institutionen etc., som præger den struktur, eleverne indgår i i det daglige liv. I den forstand kan man tale om, at skolen som socialt felt har en habitus. Når eleven kommer i skole, mødes elevens habitus med skolens habitus. På elevniveau kan habitusbegrebet synliggøre, at elever altid både har noget med i kraft af deres sociale oprindelse og samtidig aktivt søger og skaber mening i de forskellige situationer, de befinder sig i. Den enkeltes habitus kan udvikles og forandres i sammenhænge, som udfordrer den enkeltes dispositioner. Skolens ethos og dens udfordringer til børn kan således få betydning for, hvilke værdier barnet orienterer sig efter, og hvad barnet dermed får mulighed for at lære og udvikle. Uddannelsessystemets organisering af “faglighed” på bestemte måder i form af pædagogisk diskurs 25 har selekterende funktioner. I den pædagogiske diskurs er “fag” konstrueret på måder, hvor noget i virkeligheden rekontekstualiseres til “faglighed” i skolens kontekst. Det gør det nødvendigt at mestre sprog på særlige måder for at kunne få udbytte af uddannelsessystemet. Basil Bernstein har som uddannelsessociolog udviklet begreber om komplekse relationer mellem pædagogisk praksis og det sociale (Bernstein, 2001a, 2001b). Det er hans antagelse, at enhver kommunikationshandling skaber forbindelse mellem talende subjekter, altså en social relation, og at den form, denne relation antager, virker selektivt med hensyn til, hvem der siger hvad, hvornår og hvordan. Bernstein bruger “grænse” som metafor, idet de grænser, der sættes – fx i et klasserum – for, hvad der må tales om, og hvordan der må kommunikeres, skaber betydning ved at afskære betydningspotentialer. Samtidig forstår han baggrunden for, at bestemte deltagere er orienteret mod bestemte betydninger, som klassespecifik. Bernsteins undersøgelser af forskellige sociale klassers sprogbrug i skolen har ført til en forståelse af, at 25. Pædagogisk diskurs er ifølge Bernstein karakteriseret ved at rekontekstualisere samfundsmæssige virksomheder og kundskabsformer til “skolefag” og dermed konstruere “faglighed” som særlige former for kundskab udtrykt i særlige sprogformer. INDLEDNING 33
“det er skolen og dens betydningsorienteringer, der virker selektivt med hensyn til, hvem der kan tilegne sig skolens privilegerede pædagogiske kode.” 26 Bernsteins arbejder viser, at den sproglige kommunikation i en pædagogisk kontekst har betydning for, hvordan, hvornår, hvor og hvorfor der er forskelle med hensyn til udvikling af elevers kompetencer. Opsamling Både skolens habitus og ethos, lærerens habitus, den pædagogiske diskurs og spændingsforholdet mellem skolens kvalificerende og selekterende funktioner er således med til at etablere skolen som muligt læringsrum. Dette kan give særlige vanskeligheder for børn med negativ social arv, der ikke har en habitus og en daglig rekontekstualisering mellem hjem og skole, som styrker muligheden for genkendelse og oplevelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed i skolen. Samtidig kan disse børns egne udtryk give grundlag for, at de af lærerne og af “kompetente elever” i skolen opleves som inkompetente i forhold til at indgå i den pædagogiske diskurs, dvs. de faglige aktiviteter og skolens praktikker. Metode Undersøgelsen fokuserer på samspilsprocesser i skolen og klasseværelset med henblik på at belyse deres betydning for skolens muligheder for at kompensere for elevers negative sociale arv. Til belysning af sådanne samspilsprocesser benyttes som nævnt tre gennemgående analytiske begreber: ethos, oplevelse af sammenhæng og rekontekstualisering. For at få materiale til undersøgelse og analyse af disse processer kræves en kombination af forskellige forskningsmetoder. Tidligere – fortrinsvis udenlandske – undersøgelser af skolers forskellige indsatser med henblik på at kompensere for social ulighed har anvendt surveys og forskellige målemetoder i deres udvikling af resultater. Spørgsmålet om, hvordan skolen som institution kan kompensere for social ulighed og være med til at styrke bestemte børns muligheder, belyses i denne undersøgelse ved dels at måle prioriteringer, vurderinger og grader af samspilsformer i to skolers organisatoriske strukturer og arbejdsprocesser, og dels at anlægge et kvalitativt, ideografisk 26. Bernsteins teori er sociolingvistisk. “Kode” står derfor for forskellige variationer af sprogbrug, som peger på forskellige orienteringer mod betydninger (Bernstein, 2001a, 2001b; Chouliaraki & Bayer, 2001). 34 INDLEDNING
Page 1 and 2: 05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4: SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6: Begreber til karakterisering af udv
Page 7 and 8: udpeger undersøgelsen forskellige
Page 9 and 10: hjælpe dem med at begribe og hånd
Page 11 and 12: eflekteres over lærernes oplevelse
Page 14 and 15: INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersø
Page 16 and 17: lokalområdet og institutionstilbud
Page 18 and 19: INDSKOLING AF UDSATTE BØRN - OG DE
Page 20 and 21: og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23: måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25: Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27: cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29: at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31: måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33: derfor afgørende, at skolens ethos
Page 36 and 37: perspektiv på samspil i undervisni
Page 38: Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42: Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44: være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46: & Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48: RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50: Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52: til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54: Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56: anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58: trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59 and 60: Ved nyansættelser fortæller leder
Page 61 and 62: Læreres og lederes diskurs om for
Page 63 and 64: der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65 and 66: mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 67 and 68: Figur 5 Randskolen: økonomisk, udd
Page 69 and 70: ensstemmelse finder vi dog i 3.c. H
Page 71 and 72: Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74: mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75 and 76: forældrene ikke magter at håndter
Page 77 and 78: hænger nært sammen med lærernes
Page 79 and 80: personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82: i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84: - de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85 and 86:
eren frem mod det faglige mål med
Page 87 and 88:
må af og til bede ham om at gå ud
Page 89 and 90:
Marie samler lapperne sammen til en
Page 91 and 92:
Figur 11 Portræt af Nusch Eluard a
Page 93 and 94:
Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96:
Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98:
sen - og i forlængelse heraf også
Page 99 and 100:
deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 101 and 102:
siden. Fællessang er imidlertid en
Page 103 and 104:
forældregruppen også været invol
Page 105 and 106:
Disse værdier udmøntes i samspil
Page 107 and 108:
vejlede og udfordre børnene indivi
Page 109 and 110:
nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112:
med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114:
ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115 and 116:
som her oven i købet er den stærk
Page 117 and 118:
at få Marks mor til at komme til d
Page 119 and 120:
sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122:
ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123 and 124:
hvor Simon fik Dan med i en social
Page 125 and 126:
somhed på forskellige fænomener i
Page 127 and 128:
Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130:
kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132:
forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134:
i meget forskellige miljøer med he
Page 135 and 136:
en række samspilsprocesser og forh
Page 137 and 138:
På Centerskolen er der således et
Page 139 and 140:
I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142:
Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144:
derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146:
Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148:
skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?