Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersøgelse af skolen og den sociale arv fokuserer særligt på, hvordan negativ social arv hos elever får betydning for deres deltagelse og læringsmuligheder i skolen, og hvordan forskellige strukturer og procesformer i skolen kan øge eller begrænse disse elevers muligheder for at deltage, lære og udvikle sig. FORMÅL v Første del af formålet med undersøgelsen er at gøre rede for viden om organisatoriske forhold i skolen, som har betydning for samspillet mellem skole og negativ social arv. Flere undersøgelser viser, at skolen som organisation kan bidrage til at gøre en forskel for socialt udsatte børns muligheder for uddannelse og mestring af skolens krav og udfordringer. v Anden del af formålet med undersøgelsen er at skitsere en sammenhængende forklaring på, hvordan samspil mellem skole og negativ social arv fungerer. v Tredje del af formålet med undersøgelsen er at beskrive væsentlige samspilsprocesser i skolens organisation og undervisning og disse samspils betydning i forhold til elever med negativ social arv og deres muligheder for at mestre skolens krav og udfordringer. Materialet hertil er skaffet gennem en kvalitativ undersøgelse foretaget på to danske skoler. INDLEDNING 13
NEGATIV SOCIAL ARV – SOCIALT UDSATTE BØRN Undersøgelser viser, at børns sociale opvækstvilkår har betydning for, hvilke chancer og muligheder de får i livet (Elsborg, Hansen & Hansen, 1999; Hansen, 1982; Rasmussen, 1999; Rutter, 1989; Schultz Jørgensen, Ertman, Egelund & Hermann, 1993; Werner & Smith, 1992; Ekspertgruppen om social arv, 1999). 1 Der er stor sandsynlighed for, at børns muligheder i tilværelsen ligner deres forældres. Der behøver imidlertid ikke være direkte sammenhæng mellem de former for vanskeligheder, den ældre generation har, og de former for vanskeligheder, deres børn får. Børns sociale muligheder er ikke determineret af deres forældres sociale situation. I den forstand er begrebet “social arv” uklart, for hvad er det præcis, der arves, og hvordan overdrages denne arv? Når der er tale om genetiske ligheder mellem forældre og børn, er det tydeligt, at børnene har arvet nogle dispositioner fra deres forældre. Fra forældrene er der videregivet genetisk materiale til børnene. Arven er så at sige overdraget ved undfangelsen. Social arv er derimod ikke endeligt overdraget på et bestemt tidspunkt. “Den sociale arv” i bred betydning betegner en lang række kvaliteter, der udvikles, formes og læres af børn gennem deres opvækst i både familie og opvækstmiljø. 2 Eftersom skolen er del af børns opvækstmiljø, er skolen også del af det, der indgår i den sociale arv i bred forstand. Vi skelner altså mellem et “snævert” begreb om negativ social arv, der betegner en tendens til, at sociale problemer videreføres i familier fra generation til generation af socialt udsatte mennesker, og et “bredt” begreb om negativ social arv, der betegner, at “arven” gives videre igennem mange år i et opvækstmiljø, som både omfatter den enkelte familie, dens netværk, aktivitetsmuligheder i 1. Se i øvrigt under social arv på www.sfi.dk. 2. Jævnfør forskningsprogrammets definition af social arv: “I forskningen i den sociale arv må man (derfor) anvende begrebet bredt som de påvirkninger på adfærd, viden, holdninger, livsværdier og handlekompetencer, der kan føres tilbage til opvækstfamilien og socialt og subkulturelt opvækstmiljø i bredere forstand.” (Ploug, 2003). Denne definition udfoldes i forskningsprogrammets begrebsdefinition således: “Denne forståelse af social arv betyder, at man både interesserer sig for viden om den nævnte påvirkning i snæver forstand forstået som påvirkningen fra forældre til børn og i bredere forstand som den påvirkning, der opstår ved opvækst i et givet opvækstmiljø og påvirkningen fra velfærdsstatens institutioner. Det betyder også, at man ikke kun bør se på snævre og problemorienterede sammenhænge som fx sammenhængen mellem misbrugsproblemer hos forældre og børn – men at der også ses på bredere mere generelle sammenhænge – som fx sammenhængen mellem forældres og børns uddannelsesniveau” (ibid.). 14 INDLEDNING
Page 1 and 2: 05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4: SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6: Begreber til karakterisering af udv
Page 7 and 8: udpeger undersøgelsen forskellige
Page 9 and 10: hjælpe dem med at begribe og hånd
Page 11 and 12: eflekteres over lærernes oplevelse
Page 16 and 17: lokalområdet og institutionstilbud
Page 18 and 19: INDSKOLING AF UDSATTE BØRN - OG DE
Page 20 and 21: og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23: måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25: Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27: cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29: at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31: måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33: derfor afgørende, at skolens ethos
Page 34 and 35: På individniveau omfatter habitus
Page 36 and 37: perspektiv på samspil i undervisni
Page 38: Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42: Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44: være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46: & Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48: RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50: Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52: til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54: Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56: anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58: trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59 and 60: Ved nyansættelser fortæller leder
Page 61 and 62: Læreres og lederes diskurs om for
Page 63 and 64:
der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65 and 66:
mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 67 and 68:
Figur 5 Randskolen: økonomisk, udd
Page 69 and 70:
ensstemmelse finder vi dog i 3.c. H
Page 71 and 72:
Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74:
mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75 and 76:
forældrene ikke magter at håndter
Page 77 and 78:
hænger nært sammen med lærernes
Page 79 and 80:
personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82:
i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84:
- de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85 and 86:
eren frem mod det faglige mål med
Page 87 and 88:
må af og til bede ham om at gå ud
Page 89 and 90:
Marie samler lapperne sammen til en
Page 91 and 92:
Figur 11 Portræt af Nusch Eluard a
Page 93 and 94:
Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96:
Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98:
sen - og i forlængelse heraf også
Page 99 and 100:
deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 101 and 102:
siden. Fællessang er imidlertid en
Page 103 and 104:
forældregruppen også været invol
Page 105 and 106:
Disse værdier udmøntes i samspil
Page 107 and 108:
vejlede og udfordre børnene indivi
Page 109 and 110:
nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112:
med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114:
ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115 and 116:
som her oven i købet er den stærk
Page 117 and 118:
at få Marks mor til at komme til d
Page 119 and 120:
sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122:
ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123 and 124:
hvor Simon fik Dan med i en social
Page 125 and 126:
somhed på forskellige fænomener i
Page 127 and 128:
Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130:
kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132:
forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134:
i meget forskellige miljøer med he
Page 135 and 136:
en række samspilsprocesser og forh
Page 137 and 138:
På Centerskolen er der således et
Page 139 and 140:
I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142:
Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144:
derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146:
Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148:
skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?