Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

INDSKOLING AF UDSATTE BØRN – OG DERES FAMILIER En anden type undersøgelser med fokus på socialt udsatte børn er systematiske, forskningsmæssige evalueringer af tidlige indskolingsindsatser, der involverede socialt udsatte, fattige børn og deres familier. 5 Indsatserne omfatter mange forskellige elementer, herunder arbejde med og undervisning af forældre, med henblik på at de skal forstå betydningen af, at de sørger for, at barnet får søvn nok, sund kost og støtte i hjemmet til at engagere sig i skolearbejdet, samt arbejde med at styrke børnenes opmærksomhed og lære dem at deltage i en klasses aktiviteter inden for de rammer, der gælder i skolen. Head Start-projekter ser ud til at kunne øge socialt udsatte børns muligheder for at få både fagligt, socialt og personligt udbytte af deres skolegang (Ziegler & Styfco, 1993; McKey et al., 1985; Copple, Cline & Smith, 1987; Hebbeler, 1985; Barnett, 1985; Klewe, 1984). Når barnet er undervejs i sin “elevkarriere”, ser det ud til at være vanskeligere at ændre på mulighederne for det faglige udbytte. Ifølge Klewe ændrer den enkelte elevs faglige niveau sig tilsyneladende ikke væsentligt fra 5. til 9. klasse (Klewe, 1984). Det tyder på, at sådanne indskolingsindsatser kan have særlig betydning for socialt udsatte elevers samlede skolekarriere. EFFEKTIVE SKOLER En tredje type undersøgelser har sigtet mod at klarlægge, hvad der karakteriserer skoler, der er særligt gode eller effektive over for elever med forskellig social baggrund. Disse undersøgelser har resulteret i karakteristikker af væsentlige forhold ved effektive skoler. Sammenfattende for en række resultater af sådanne undersøgelser er Mortimore et al.’s undersøgelse (1988) af 50 skoler i London, hvor man på baggrund af oplysninger 5. Det drejer sig om “Head Start-projekter” og “The Perry Pre-school Programme”, begge fra USA og rettet mod børn født i stor fattigdom. Der findes mange andre forsøg med indsatser i forhold til specifikke vanskeligheder hos elever, fx socio-emotionelle vanskeligheder, koncentrationsproblemer etc., og der er ligeledes behandlere, lærere og pædagoger, der formidler erfaringer med forskellige typer af indsatser. Disse indsatser er imidlertid ikke entydigt rettet mod vanskeligheder, der skyldes negativ social arv, og er derfor ikke medtaget her. INDLEDNING 17
om elevernes baggrund, 6 deres indlæring og udvikling 7 samt særlige kendetegn ved skolerne 8 fandt, at der var slående forskelle mellem de mindst og de mest effektive skoler. Et hovedresultat af undersøgelsen er “generelt, at skoler, som er effektive til at forstærke én gruppes fremskridt, også er effektive for andre grupper, og de, der er mindre effektive for én gruppe, er også mindre effektive for andre. 9 En effektiv skole vil ofte ’løfte’ alle elevers præstation uanset køn, social klasse eller etnisk tilhørsforhold” (ibid., s. 514). Denne undersøgelse resulterede i formuleringen af “12 nøglefaktorer for effektivitet” (Mortimore et al., 1988), der omfatter organisatoriske forhold: 1. målrettet, dialogisk ledelse, 2. dialog med ansvarlig viceinspektør, 3. involvering af lærere, 4. fælles retningslinjer blandt lærere; undervisningsmæssige forhold: 5. struktur og frihed i lektionerne, 6. intellektuelle udfordringer og kreativ fantasi, 7. arbejdsaktivitet, engagerende indhold og feedback, 8. veldefineret fokus og individuelle hensyn, 9. megen kommunikation, 10. skriftlig planlægning og evaluering; skole-hjem-samarbejde: 11. forældre involveres; generelt: 12. positiv ethos. Som led i undersøgelserne af effektive skoler og socialt udsatte børn udviklede Maughan (1988) den teori, at skolen virker på den enkelte elev gennem en kumulativ effekt af forskellige kendetegn, der udgør skolens “ethos”. Disse kendetegn øger eller reducerer elevens engagement i skolegang og identifikation med skolen. Ethos betyder på engelsk “moralsk holdning”, “særpræg”, “sædvane” og “karakter” 10 . Dette vedrører både, at bestemte værdier (“moralske holdninger”) kommer klart til udtryk i den daglige praksis, og at disse værdier giver skolen et særligt præg 6. Social, etnisk, sprogmæssig og familiemæssig baggrund. Børnehaveerfaring og færdigheder ved optagelse i grundskolen. 7. Læsning, skriftlig matematik, praktiske matematiske færdigheder, skriftlig kreativitet, talefærdighed og evne til at kommunikere effektivt. 8. Skolernes karakteristika, deres organisation og indlæringsmiljøet. 9. De generelt effektive skoler var 14 ud af 50, hvor skolerne havde positiv indflydelse på elevernes udvikling på de fleste kognitive og ikke-kognitive områder. Fem skoler var ineffektive på de fleste områder. 10. I en del danske sammenhænge er “ethos” blevet oversat til “skoleklima”. Denne oversættelse fjerner desværre den grundlæggende pointe i begrebet “ethos”, at der er tale om værdier i skolen, som kommer til udtryk i den daglige praksis. Ved forklaringer af begrebet “ethos” på engelsk vil det være oplagt at anvende begrebet “climate”. På engelsk er det almindeligt at anvende dette begreb i overført betydning til at betegne “stemning” eller “moralsk vurdering”, hvorimod en overført betydning af begrebet “klima” på dansk ikke i nær samme grad er almindelig (“an intellectual climate”, “a climate for negotiation”). I stedet for det mere snævre begreb “klima” anvender vi derfor begrebet “ethos”. 18 INDLEDNING
Page 1 and 2: 05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4: SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6: Begreber til karakterisering af udv
Page 7 and 8: udpeger undersøgelsen forskellige
Page 9 and 10: hjælpe dem med at begribe og hånd
Page 11 and 12: eflekteres over lærernes oplevelse
Page 14 and 15: INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersø
Page 16 and 17: lokalområdet og institutionstilbud
Page 20 and 21: og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23: måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25: Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27: cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29: at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31: måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33: derfor afgørende, at skolens ethos
Page 34 and 35: På individniveau omfatter habitus
Page 36 and 37: perspektiv på samspil i undervisni
Page 38: Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42: Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44: være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46: & Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48: RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50: Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52: til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54: Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56: anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58: trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59 and 60: Ved nyansættelser fortæller leder
Page 61 and 62: Læreres og lederes diskurs om for
Page 63 and 64: der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65 and 66: mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 67 and 68: Figur 5 Randskolen: økonomisk, udd
Page 69 and 70:
ensstemmelse finder vi dog i 3.c. H
Page 71 and 72:
Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74:
mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75 and 76:
forældrene ikke magter at håndter
Page 77 and 78:
hænger nært sammen med lærernes
Page 79 and 80:
personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82:
i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84:
- de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85 and 86:
eren frem mod det faglige mål med
Page 87 and 88:
må af og til bede ham om at gå ud
Page 89 and 90:
Marie samler lapperne sammen til en
Page 91 and 92:
Figur 11 Portræt af Nusch Eluard a
Page 93 and 94:
Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96:
Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98:
sen - og i forlængelse heraf også
Page 99 and 100:
deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 101 and 102:
siden. Fællessang er imidlertid en
Page 103 and 104:
forældregruppen også været invol
Page 105 and 106:
Disse værdier udmøntes i samspil
Page 107 and 108:
vejlede og udfordre børnene indivi
Page 109 and 110:
nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112:
med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114:
ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115 and 116:
som her oven i købet er den stærk
Page 117 and 118:
at få Marks mor til at komme til d
Page 119 and 120:
sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122:
ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123 and 124:
hvor Simon fik Dan med i en social
Page 125 and 126:
somhed på forskellige fænomener i
Page 127 and 128:
Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130:
kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132:
forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134:
i meget forskellige miljøer med he
Page 135 and 136:
en række samspilsprocesser og forh
Page 137 and 138:
På Centerskolen er der således et
Page 139 and 140:
I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142:
Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144:
derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146:
Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148:
skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?