26.07.2013 Views

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

som her oven i købet er <strong>den</strong> stærkeste, får størst anerkendelse, mens Emil<br />

atter positionerer sig som en stille dreng.<br />

Efterfølgende sætter Emil sig alene med lerarbejdet, <strong>og</strong> ingen af de<br />

to lærere foreslår ham at sætte sig over til gruppen af børn, der er samlet<br />

om at arbejde med ler ved et bord. Ved dette bord er det ellers tydeligt, at<br />

børnene inspirerer hinan<strong>den</strong> til at lave forskellige figurer i leret. Sådan<br />

gensidig inspiration er en form for kommunikation børnene indbyrdes,<br />

som Emil bliver udelukket fra, fordi han med sin placering er isoleret fra<br />

de andre. Børnene ved lerbordet finder hver især på særlige ting at forme,<br />

<strong>og</strong> de ser hver især på, hvad de andre gør <strong>og</strong> efterligner bevægelser til<br />

bearbejdning af leret <strong>og</strong> former, der kan skabes i leret. Alt dette er Emil<br />

udelukket fra. Er lærerne opmærksomme på <strong>den</strong>ne form for kommunikation<br />

som led i deres didaktiske overvejelser, når der vælges materialer <strong>og</strong><br />

placeringer i klassen? Hvis ikke, er der her tale om et potentiale, der ikke<br />

udnyttes. Overvejelser af <strong>den</strong>ne art kunne have gjort det meningsfuldt at<br />

opfordre Emil til at sætte sig sammen med de andre ved lerbordet.<br />

Lærerne i 3.c bestræber sig på at anerkende børnenes ressourcer,<br />

men det omfatter <strong>og</strong>så at anerkende, hvad de ikke kan. “Ikke at kunne”<br />

kan i visse situationer opfattes som “ikke at ville”. Det så vi et eksempel på<br />

på Randskolen, hvor Søren ikke var opmærksom på, at Julie ikke kunne<br />

begribe <strong>og</strong> håndtere <strong>den</strong> opgave, hun skulle løse.<br />

Her følger et eksempel på, hvordan et barn tilsynela<strong>den</strong>de har<br />

vanskeligt ved at løse en matematikopgave.<br />

Observation <strong>og</strong> beskrivelse<br />

Eksempel 11: Mark læser i matematik.<br />

Mark er et af de børn, der har svært ved at læse. Han er dygtig til<br />

matematik, som klassen arbejder meget med i form af individuelt<br />

arbejde, hvor man både kan opholde sig i klasselokalet <strong>og</strong> på<br />

gangen u<strong>den</strong>for. En stor del af eleverne sidder i små grupper eller<br />

ligger på gulvet på gangen <strong>og</strong> arbejder med matematikopgaver,<br />

småsnakker <strong>og</strong> hjælper indimellem hinan<strong>den</strong> med visse faglige<br />

udfordringer. Per cirkulerer mellem børnene <strong>og</strong> bliver opsøgt af<br />

dem, der har brug for hjælp. Mark henvender sig <strong>og</strong> spørger<br />

interesseret <strong>og</strong> med rynket pande om, hvad en opgave går ud på:<br />

“Per, hvad er det, man skal?”<br />

Per ser i opgavehæftet <strong>og</strong> svarer: “Bare læs opgaven – hvad<br />

114 SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!