Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
som her oven i købet er <strong>den</strong> stærkeste, får størst anerkendelse, mens Emil<br />
atter positionerer sig som en stille dreng.<br />
Efterfølgende sætter Emil sig alene med lerarbejdet, <strong>og</strong> ingen af de<br />
to lærere foreslår ham at sætte sig over til gruppen af børn, der er samlet<br />
om at arbejde med ler ved et bord. Ved dette bord er det ellers tydeligt, at<br />
børnene inspirerer hinan<strong>den</strong> til at lave forskellige figurer i leret. Sådan<br />
gensidig inspiration er en form for kommunikation børnene indbyrdes,<br />
som Emil bliver udelukket fra, fordi han med sin placering er isoleret fra<br />
de andre. Børnene ved lerbordet finder hver især på særlige ting at forme,<br />
<strong>og</strong> de ser hver især på, hvad de andre gør <strong>og</strong> efterligner bevægelser til<br />
bearbejdning af leret <strong>og</strong> former, der kan skabes i leret. Alt dette er Emil<br />
udelukket fra. Er lærerne opmærksomme på <strong>den</strong>ne form for kommunikation<br />
som led i deres didaktiske overvejelser, når der vælges materialer <strong>og</strong><br />
placeringer i klassen? Hvis ikke, er der her tale om et potentiale, der ikke<br />
udnyttes. Overvejelser af <strong>den</strong>ne art kunne have gjort det meningsfuldt at<br />
opfordre Emil til at sætte sig sammen med de andre ved lerbordet.<br />
Lærerne i 3.c bestræber sig på at anerkende børnenes ressourcer,<br />
men det omfatter <strong>og</strong>så at anerkende, hvad de ikke kan. “Ikke at kunne”<br />
kan i visse situationer opfattes som “ikke at ville”. Det så vi et eksempel på<br />
på Randskolen, hvor Søren ikke var opmærksom på, at Julie ikke kunne<br />
begribe <strong>og</strong> håndtere <strong>den</strong> opgave, hun skulle løse.<br />
Her følger et eksempel på, hvordan et barn tilsynela<strong>den</strong>de har<br />
vanskeligt ved at løse en matematikopgave.<br />
Observation <strong>og</strong> beskrivelse<br />
Eksempel 11: Mark læser i matematik.<br />
Mark er et af de børn, der har svært ved at læse. Han er dygtig til<br />
matematik, som klassen arbejder meget med i form af individuelt<br />
arbejde, hvor man både kan opholde sig i klasselokalet <strong>og</strong> på<br />
gangen u<strong>den</strong>for. En stor del af eleverne sidder i små grupper eller<br />
ligger på gulvet på gangen <strong>og</strong> arbejder med matematikopgaver,<br />
småsnakker <strong>og</strong> hjælper indimellem hinan<strong>den</strong> med visse faglige<br />
udfordringer. Per cirkulerer mellem børnene <strong>og</strong> bliver opsøgt af<br />
dem, der har brug for hjælp. Mark henvender sig <strong>og</strong> spørger<br />
interesseret <strong>og</strong> med rynket pande om, hvad en opgave går ud på:<br />
“Per, hvad er det, man skal?”<br />
Per ser i opgavehæftet <strong>og</strong> svarer: “Bare læs opgaven – hvad<br />
114 SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN