Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

at ikke alting her i verden er tilladt. Er brugen af disse to responstyper
relativ beskeden, og mødes barnet hovedsagelig med kanalisering
(på den måde ja; på den måde nej; nu nej, men senere ja)
eller opmuntring (der er en dobbelt belønning gennem glæden
ved handlingen og de betydningsfulde andres positive reaktion),
kan man undgå under- og overbelastning ({).
Forældre, der har ’en indstilling, der kendetegnes af kompleksitet
og fleksibilitet, alternativer og selvstyring, mening, indre
sammenhæng, valgfrihed, og en indstilling, der siger at problemerne
kan håndteres og løses’, reagerer med stor sandsynlighed på
barnets handlinger på den ovenfor anførte måde” (Antonovsky,
2000).
Forældre med personlige, familiemæssige og/eller sociale problemer kan
have særlig vanskeligt ved det ovenfor beskrevne “afbalancerede responsmønster”,
og dertil kommer, at disse forældre ofte vil leve i situationer og
sammenhænge, der svækker deres egen oplevelse af sammenhæng. Negativ
social arv i snæver forstand kan således bidrage til at svække grundlaget for
oplevelse af sammenhæng hos både børn og deres forældre i socialt udsatte
familier. Dermed kan negativ social arv svække både forældres oplevelse af
meningsfuldhed med egen tilværelse og oplevelse af ressourcer til at håndtere
tilværelsen, og børns grundlag for at opleve væsentlige krav i deres
tilværelse som begribelige, meningsfulde og håndterlige, fx krav og udfordringer
fra skolen. Når sådanne krav ikke opleves som meningsfulde, når
stræben efter at klare sig godt i skolen ikke er del af hjemmets habitus 18 og
en værdsat symbolsk kapital i både praktikker og holdninger, kan det blive
andre værdier, der træder i stedet som symbolsk kapital. Det kan blive
værdier, der er udtryk for kvaliteter, som i højere grad er begribelige og
håndterlige for forældre og børn, der bliver det særligt meningsfulde at
18. Pierre Bourdieu har undersøgt, hvordan den samfundsmæssige (ulige) fordeling af goder, muligheder,
status, magt og indflydelse opretholdes og ændres på bestemte måder af samfundets medlemmer.
På grundlag af sine undersøgelser har han udviklet teorien om samfundet som et socialt
rum, hvori der kæmpes om positioner og goder i form af symbolsk kapital (det kan være økonomisk,
kulturel eller social kapital) (Bourdieu, 1997). De, der kæmper, er “agenter”, dvs. mennesker,
der handler ud fra deres dispositioner, dvs. deres præferencer, ønsker, ressourcer m.m. Agenter har
altid en bestemt position i det sociale rum, og i denne position handler de gennem aktualisering
af deres dispositioner; de handler ud fra deres “habitus”. Disse og flere andre væsentlige begreber
i Bourdieus teori giver mulighed for at analysere interaktion, samspilsprocesser og muligheder for
læring og udvikling i skolen i relation til de ressourcer og dispositioner, børn har i kraft af deres
sociale arv (i snæver forstand).
INDLEDNING 27