Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

& Bayer, 2001). Begreberne vedrører det, der siges, men vedrører især
nogle særtræk ved sprogbrugen knyttet til sociale relationer.
Den pædagogiske kode viser sig i nedskrevne bestemmelser for
skolen, i de rådende diskurser knyttet til udarbejdede rutiner samt måder
at kommunikere og opføre sig på, der er blevet gældende på skolen. Skolens
skrevne bestemmelser findes i læreplaner, skemaer, arbejdsplaner for
lærerne, lærebøger og lignende. Også de uskrevne regler spiller en rolle for
den pædagogiske kode, her fx uskrevne regler om, hvordan man opfører
sig på lærerværelset, hvad der giver status i lærergruppen, børnesynet på
skolen samt syn på skolen som institution, på hvad undervisning er og skal
være, på samfundet mv.
På en skole er der mange mennesker, som kan have forskellige syn
på det, der foregår. Der vil ikke mindst af denne grund være udviklet et
system af regler og rutiner for, hvordan man færdes sammen. Mønstret af
disse uskrevne og skrevne, bevidste og ubevidste regler – den pædagogiske
kode – vil spille en stor rolle for skolens “ethos”, som er den atmosfære, der
præger skolen. Den pædagogiske kode udvikles og forandres løbende, ligesom
den er bestemt af forhold på forskellige niveauer: det samfundsmæssige,
det lokale og det institutionelle niveau. Samfundsmæssige og
lokale strukturer slår således igennem på det institutionelle niveau (Bourdieu,
1997) i praksisformer og i kommunikation (Bernstein, 2001). Såvel
praksisformer som kommunikationsformer er gennemsyret af magtstrukturer
og kontrolformer til opretholdelse af magten. Bernstein har udviklet
begreberne “klassifikation” og “rammesætning” til at karakterisere den
pædagogiske kode. Inspireret heraf fremhæver Arfwedson (1983) følgende
forhold som betydende for den enkelte skole:
v Systemkonteksten, som henviser til, at alle skoler er en del af det danske
skolesystem. For skoler generelt kan man således forvente at finde en
række fælles genkendelige træk, som fx centrale læseplaner, undervisningslokaler,
fælles mål for de enkelte klassetrin, bestemte bøger, bestemte
fag, timeopdeling mv.
v Den ydre kontekst, som henviser til, at hver skole befinder sig i et
lokalområde med sine særlige kendetegn og karakteristika, som ændrer
sig i takt med nybyggeri, sanering, udvidelse mv. Det betyder, at det, der
kendetegner den danske folkeskole generelt, på hver skole vil få sit særlige
præg i forhold til det omgivende miljø, som skolen er en del af.
v Den indre kontekst, som handler om, at hver enkelt skole har sin helt
egen historie, tradition, personalesammensætning, bygninger mv.
44 DE UNDERSØGTE SKOLER: RANDSKOLEN OG CENTERSKOLEN