Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
pensere for negativ social <strong>arv</strong> hos elever, <strong>og</strong> hvordan det kan gøres i <strong>den</strong><br />
daglige undervisning i forhold til faglige <strong>og</strong> <strong>sociale</strong> udfordringer. På Centerskolen,<br />
hvor der har været problemer med mobning blandt eleverne,<br />
arbejdes der ud fra lærerstabens drøftelser af, at indsatser vedrørende <strong>sociale</strong><br />
samspil <strong>og</strong> udvikling af elevernes <strong>sociale</strong> kompetencer er en væsentlig<br />
udfordring. Hvor det på Centerskolen er fælles prioriterede områder, der<br />
støttes af ledelse <strong>og</strong> kolleger, er det på Randskolen afgørende, hvordan <strong>den</strong><br />
enkelte lærers relation til ledelsen <strong>og</strong> mulighed for opbakning fra ledelsen<br />
er.<br />
Lærernes praktiske sans viser deres “lærerhabitus”, der udfoldes<br />
som led i skolens habitus. Den enkelte lærers praktiske sans er forankret i<br />
skolens habitus. <strong>Skolen</strong>s habitus kan karakteriseres med begreberne om<br />
forskellige skolekoder i form af rammesætning <strong>og</strong> klassifikation. Disse<br />
begreber kan være en hjælp til at undersøge, om bestemte former for<br />
skolehabitus er særlig gode til at kompensere for børns negative <strong>sociale</strong> <strong>arv</strong>.<br />
Dvs.: Er skoler med bestemte grader af rammesætning <strong>og</strong> klassifikation<br />
særlig gode til at åbne muligheder for, at børn med negativ social <strong>arv</strong> får<br />
mulighed for at deltage <strong>og</strong> lære? Eller er det træk ved lærerens praktiske<br />
sans, der er det afgørende, uanset skolekode? Eller er der tale om særlige<br />
forhold mellem skolekode <strong>og</strong> læreres praktiske sans, som er mulighedsbefordrende<br />
for elever med negativ social <strong>arv</strong>?<br />
I store træk kan Randskolen karakteriseres ved høj grad af rammesætning<br />
<strong>og</strong> klassifikation, <strong>og</strong> Centerskolen kan karakteriseres ved lav<br />
grad af rammesætning <strong>og</strong> klassifikation. På Centerskolen er indsatser over<br />
for socialt udsatte børn en prioriteret målsætning, mens det på Randskolen<br />
i højere grad er op til de enkelte lærere. Dertil kommer, at der ikke kun er<br />
forskel skolerne imellem, men <strong>og</strong>så lærerne imellem på de enkelte skoler.<br />
Det er både lærerens praktiske sans <strong>og</strong> faglighed <strong>og</strong> skolens opbakning<br />
<strong>og</strong> prioritering af indsatser, der har betydning for skolens muligheder<br />
for at kompensere for negativ social <strong>arv</strong>. Der ses ikke entydige sammenhænge<br />
mellem bestemte organisatoriske forhold <strong>og</strong> samspil <strong>og</strong> læringsmuligheder<br />
i klasserummet.<br />
Familieressourcer <strong>og</strong> social <strong>arv</strong> hos børnene i<br />
<strong>undersøgelse</strong>n<br />
I <strong>undersøgelse</strong>n kortlægges ressourcer i børnenes familier, dvs. de to 3.klassers<br />
forældres økonomiske, <strong>sociale</strong> <strong>og</strong> kulturelle kapital. Centerskolen<br />
ligger gennemsnitligt højere end Randskolen med hensyn til såvel økonomisk<br />
som b<strong>og</strong>lig <strong>og</strong> uddannelsesmæssig kapital. De to skoler er beliggende<br />
SAMMENFATNING 131