Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

underviser den observerede 3.-klasse, er som nævnt, at det så vidt muligt
skal tilstræbes at inkludere børn med forskellige vanskeligheder i den almindelige
undervisning på måder, så de lærer og udvikler sig både fagligt,
socialt og personligt. Denne vision rummer værdier vedrørende både det
faglige, det sociale og det personlige. Disse udmøntes konkret i de praktiske
samhandlinger i undervisningen, og disse samhandlinger viser lærernes
praktiske sans.
Analyse og karakteristik af undervisningen
I den praktiserede undervisning ses en høj grad af lærerstyring og gennemgående
fælles aktiviteter for alle børn i den enkelte klasse. Det betyder,
at børn med svage ressourcer bliver meget synlige i klassen, og det er ikke
enkelt at give disse børn særlige tilbud, da dette vil involvere hele klassen.
Aktiviteterne handler fortrinsvis om det faglige og er dermed højt klassificeret,
og de fleste børn er i en eller anden udstrækning med heri. Når én
keder sig eller forstyrrer, forstyrres hele den fælles aktivitet. Undervisningsaktiviteterne
finder sted i et klasselokale eller faglokale og er således højt
rammesat. Det er inden for disse rammer en udfordring for de enkelte
lærere at differentiere aktiviteter og undervisning og at differentiere mellem
enkelte elever for at give dem med få ressourcer mulighed for at
deltage i klassens aktiviteter.
Inden for Randskolens rammer benytter de observerede lærere
kropslig nærhed mellem lærer og elev og en konkret “hjælpende hånd” til
opgaver og beroligelse, fx blikkontakt og en hånd på et barns skulder til at
berolige og rette kontakten mod det faglige indhold. Lærerne bruger også
stemmen tværs gennem lokalet i lektioner, hvor børnene arbejder med
individuelle opgaver.
Alle lærere fastholder en relativt høj rammesætning, fx at lektionen
først slutter, når klokken ringer, og indtil da bliver alle i klassen. De
fastholder også en høj grad af klassifikation: Der skal arbejdes med det
faglige, ikke tales om andre emner. I observationerne er det synligt, at
lærerne fastholder det faglige perspektiv, som dog også i visse situationer
hindrer fleksibilitet i forhold til social udveksling via faglig aktivitet. En
udpræget venlig humoristisk kommunikation anvendes gennemgående til
at fastholde rammer og klassifikation og udtrykker en anerkendende og
positiv ethos i klassen.
De tre observerede lærere anvender (i forskellig udstrækning) en
form for positiv særbehandling af børn med svage sociale forudsætninger
SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN 81