Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

Figur 6 Centerskolen: økonomisk, udddannelses- og bogkapital. U: ufaglært; F: faglært; MV: mellemlang videregående uddannelse; LV: lang videregående uddannelse. Årlig indtægt er familiens samlede indtægt. Navnene i parentes er de socialt udsatte børn. indtægt. Det betyder, at i de tilfælde, hvor der er to forældre, vil beløbet typisk være højere, end hvor der kun er en enlig forsørger. Uddannelsesgraden i skemaerne er anført i følgende kategorier: U står for ufaglært, F for faglært, MV for mellemlang videregående uddannelse og LV for lang videregående uddannelse. I de familier, hvor der er to forældre, er det den person med den længste formelle uddannelse, der er registreret. Tilsvarende er valgt den af forældrene, som tilhører den højst placerede erhvervsgruppe. Ifølge denne inddeling figurerer en lærer fx højere end en buschauffør i erhvervsmæssig placering. Uddannelsens længde er angivet som en sum af skolegang og antal år i uddannelse. En gymnasial uddannelse efterfulgt af en mellemlang videregående uddannelse kan fx vises i en søjle, der aflæses med tallet 150, hvilket svarer til 15 års uddannelse (12 års skolegang og 3 (evt. 4) års videreuddannelse). 6 Ser vi på de erhverv, som er repræsenteret i henholdsvis 3.r og 3.c, svarer erhvervene hos forældrene i begge klasser for de flestes vedkommende nøje til uddannelsesgrad. Et eksempel på manglende over- 6. Det er nødvendigt at gange uddannelseslængden med 10, for at værdien kan blive synlig i diagrammet. FAMILIEBAGGRUND OG SOCIAL ARV HOS BØRNENE I UNDERSØGELSEN 67
ensstemmelse finder vi dog i 3.c. Her er begge forældre til ét af børnene flygtninge. Begge har gennemgået en lang videregående uddannelse i deres hjemland, men arbejder langt under dette uddannelsesniveau. Spørgsmålet om bogkapital vedrører kun bøger og ikke ugeblade og magasiner. Der er stillet spørgsmål om, hvor mange bøger der findes i hjemmet, og svarene afkrydses inden for følgende grupperinger: Ingen, 1-10, 11-50, 51-100, 101-250, 251-500, mere end 500. I diagrammet vises det højeste antal, der er angivet, således at et kryds i gruppen 101-250 anføres med værdien 250. De gennemsnitlige værdier for hver af de tre kapitalformer i besvarelserne fra de to klasser ser således ud: Figur 7 Gennemsnitlig kapitalværdi Økonomisk Bogmæssig Uddannelses mæssig 3.r på Randskolen 308.000 kr. p.a. 217 stk. 11,7 år 3.c på Centerskolen 392.000 kr. p.a. 300 stk. 15,2 år En stor del af børnene i begge klasser må siges at have succes i skolen i den forstand, at de deltager i de faglige aktiviteter, engagerer sig i fagenes udfordringer og langt hen ad vejen lærer med disse udfordringer. Børnenes præstationer vurderes af lærerne. I 3.r er der en del børn, som ifølge lærerens vurdering har brug for særlig opmærksomhed og støtte i undervisningen. Der er ikke lige så mange børn med vanskeligheder i forhold til skolens udfordringer i 3.c ifølge lærernes vurderinger. Ud fra lærernes vurderinger af børnenes faglige niveau ser der således ud til at være forskel på børnene i 3.r og i 3.c, hvor børnene i 3.c har flere ressourcer eller skolerelevante kompetencer end børnene i 3.r. Dette understøttes af observationerne, der imidlertid ikke ser specifikt på det enkelte barns faglige præstationer, men ser samlet på børnenes deltagelsesformer og kommunikationsstrategier og sammenholder det observerede med lærernes vurderinger. Lærernes vurderinger omfatter både specifikt faglige kompetencer, og hvorvidt børnene deltager i undervisningen på relevante måder, dvs. “skolekompetencer” i form af deltagelsesformer og kommunikationsstrategier. I observationerne i de to klasser er det især seks børn, nemlig tre børn i hver klasse, der er blevet synlige som socialt udsatte gennem deres 68 FAMILIEBAGGRUND OG SOCIAL ARV HOS BØRNENE I UNDERSØGELSEN
Page 1 and 2:
05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6:
Begreber til karakterisering af udv
Page 7 and 8:
udpeger undersøgelsen forskellige
Page 9 and 10:
hjælpe dem med at begribe og hånd
Page 11 and 12:
eflekteres over lærernes oplevelse
Page 14 and 15:
INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersø
Page 16 and 17:
lokalområdet og institutionstilbud
Page 18 and 19: INDSKOLING AF UDSATTE BØRN - OG DE
Page 20 and 21: og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23: måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25: Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27: cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29: at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31: måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33: derfor afgørende, at skolens ethos
Page 34 and 35: På individniveau omfatter habitus
Page 36 and 37: perspektiv på samspil i undervisni
Page 38: Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42: Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44: være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46: & Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48: RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50: Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52: til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54: Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56: anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58: trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59 and 60: Ved nyansættelser fortæller leder
Page 61 and 62: Læreres og lederes diskurs om for
Page 63 and 64: der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65 and 66: mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 67: Figur 5 Randskolen: økonomisk, udd
Page 71 and 72: Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74: mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75 and 76: forældrene ikke magter at håndter
Page 77 and 78: hænger nært sammen med lærernes
Page 79 and 80: personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82: i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84: - de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85 and 86: eren frem mod det faglige mål med
Page 87 and 88: må af og til bede ham om at gå ud
Page 89 and 90: Marie samler lapperne sammen til en
Page 91 and 92: Figur 11 Portræt af Nusch Eluard a
Page 93 and 94: Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96: Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98: sen - og i forlængelse heraf også
Page 99 and 100: deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 101 and 102: siden. Fællessang er imidlertid en
Page 103 and 104: forældregruppen også været invol
Page 105 and 106: Disse værdier udmøntes i samspil
Page 107 and 108: vejlede og udfordre børnene indivi
Page 109 and 110: nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112: med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114: ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115 and 116: som her oven i købet er den stærk
Page 117 and 118: at få Marks mor til at komme til d
Page 119 and 120:
sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122:
ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123 and 124:
hvor Simon fik Dan med i en social
Page 125 and 126:
somhed på forskellige fænomener i
Page 127 and 128:
Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130:
kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132:
forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134:
i meget forskellige miljøer med he
Page 135 and 136:
en række samspilsprocesser og forh
Page 137 and 138:
På Centerskolen er der således et
Page 139 and 140:
I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142:
Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144:
derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146:
Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148:
skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?