Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Samspil mellem skole <strong>og</strong> negativ social <strong>arv</strong> i hjemmet<br />
An<strong>den</strong> del af formålet med <strong>undersøgelse</strong>n er at skitsere en sammenhængende<br />
forklaring på, hvordan samspil mellem skole <strong>og</strong> negativ social <strong>arv</strong><br />
fungerer.<br />
Til udvikling af en sådan forklaring har vi inddraget tre teorier.<br />
Ved at anvende Antonovskys teori om mestring baseret på “oplevelse af<br />
sammenhæng” til at analysere de fundne <strong>undersøgelse</strong>sresultater er vi kommet<br />
frem til, at teorien om oplevelse af sammenhæng hos henholdsvis<br />
elever med negativ social <strong>arv</strong>, deres forældre <strong>og</strong> deres lærere kan give en<br />
gennemgående forklaring på resultaterne. Der er imidlertid særlige udfordringer<br />
forbundet med at styrke mestringsmuligheder gennem oplevelse af<br />
sammenhæng hos elever med negativ social <strong>arv</strong>. Til at undersøge forhold<br />
knyttet til <strong>den</strong>ne særlige udfordring benyttes i <strong>undersøgelse</strong>n Bourdieus<br />
teori om “habitus”, “praktisk sans”, forskellige kapitalformer samt skolens<br />
kvalificerende <strong>og</strong> selekterende funktion sammen med Bernsteins teori om<br />
pædag<strong>og</strong>isk diskurs, rekontekstualisering <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>iske koder i skolen.<br />
Den teoretiske forklaring, vi har udviklet ud fra ovenstående teorier,<br />
kan karakteriseres som følger:<br />
Når der er sammenhæng mellem de værdier <strong>og</strong> kompetencer, der<br />
er relevante i børns hjem <strong>og</strong> i deres skole, så øges børnenes muligheder for<br />
at mestre skolens udfordringer. 1 Dette kan forklares med, at der er muligheder<br />
for en stærk oplevelse af sammenhæng mellem de krav <strong>og</strong> udfordringer,<br />
børnene møder i disse to kontekster. Det vil sige, at det i både<br />
hjem <strong>og</strong> skole opleves som meningsfuldt <strong>og</strong> værdifuldt at forsøge at klare<br />
skolens udfordringer, <strong>og</strong> at der ligeledes begge steder er ressourcer til at<br />
håndtere disse udfordringer <strong>og</strong> gøre dem forståelige <strong>og</strong> begribelige. I <strong>den</strong><br />
form for relation mellem skole <strong>og</strong> hjem er der et godt grundlag for det, vi<br />
kalder “<strong>den</strong> gode spiral”.<br />
Den gode spiral betegner, hvordan skolens faglige udfordringer <strong>og</strong><br />
personlige samspil kan stimulere børns oplevelse af, at det er meningsfuldt<br />
at deltage, <strong>og</strong> at de kan håndtere skolens udfordringer, hvilket giver glade<br />
<strong>og</strong> flittige børn, der påskønnes af tilfredse <strong>og</strong> støttende forældre, som igen<br />
anerkender <strong>og</strong> støtter skolens arbejde. I <strong>den</strong>ne form for relation er der<br />
imidlertid tale om forældre, der magter at påskønne skolens værdi.<br />
Børn med negativ social <strong>arv</strong> er særligt udsatte for, at deres forældre<br />
1. Dette resultat er baseret på <strong>den</strong> teoretiske analyse af eksisterende <strong>undersøgelse</strong>r <strong>og</strong> på eksempler fra<br />
<strong>den</strong>ne <strong>undersøgelse</strong>s empiriske materiale.<br />
126 SAMMENFATNING