Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

I alle besvarelserne giver lærerne udtryk for, at det er væsentligt at
have en positiv tilgang og rose og belønne eleverne, og de oplever, at det
i nogen grad er muligt at gennemføre den planlagte undervisning, selv om
arbejdsindsatsen i klasserne ikke udpræget er karakteriseret ved flid og
koncentration. Lærerne giver udtryk for, at lysten til og meningen med at
gå i skole prioriteres højt på Randskolen, og der ser ud til at være et godt
grundlag for at arbejde med at stimulere et arbejdscentreret miljø.
Børnene undervises i nogen grad af linjefagsuddannede lærere, og
i de fleste besvarelser finder lærerne dette væsentligt. Lærerne differentierer
i nogen grad deres undervisning.
De fleste lærere oplever at have et godt samarbejde med forældrene
til børnene i deres klasser. Det er ikke et formuleret satsningsområde
for skolen ifølge lærernes vurdering. Der er dog en udpræget holdning i
personalet til, at det er væsentligt, at forældrene og lærerne samarbejder om
at få klassen til at fungere. Ledelsen giver især udtryk for, at der lægges vægt
på at få en god dialog med socialt belastede forældre.
Opsamling
På Randskolen er der både noget, man er enige om, og noget, man opfatter
forskelligt. Som helhed synes der at være tale om en relativt høj grad af
klassifikation. Klassifikationen viser sig bl.a. i fastlæggelsen af en klar struktur
for hverdagen i skolen, som fx faste skemaer med afgrænsede fag og
undervisning, der foregår i bestemte lokaler. En meget høj klassifikation
ville give indtryk af en skole, der var bygget hierarkisk op med en dominerende
ledelse og en spredning af denne dominans nedad i hierarkiet og
bestemmende for praksisformer, som ville være mulige i klasseværelset. Et
sådant hierarkisk system kan man ikke tale om på Randskolen. Den
stramme styring, skolelederen lægger vægt på, gælder formelle ting, som fx
henvendelse til forældre, og ikke det, der sker i klasseværelset. Her har
lærerne en vis pædagogisk frihed.
Det er ledelsens ønske, at der skal være fælles kvaliteter, som
skolen er udtryk for. Men den måde, hvorpå man skal nå til enighed om
disse fælles kvaliteter, er fra lederens side tænkt som en åben dialog. En
åben dialog betyder, at såvel ledelse som lærere har indflydelse. Der er
således ikke tale om, at ledelsen har til hensigt at kontrollere de diskussioner,
der skal til. Dette tyder på en lav grad af rammesætning. At dette er
hensigten fra lederens side, synes imidlertid ikke at være slået igennem i
lærergruppen. Der er usikkerhed om ledelsens mål og forventninger.
Denne usikkerhed kan skyldes, at det er en ny ledelse, som præsenterer en
DE UNDERSØGTE SKOLER: RANDSKOLEN OG CENTERSKOLEN 53