Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

NEGATIV SOCIAL ARV –
SOCIALT UDSATTE BØRN
Undersøgelser viser, at børns sociale opvækstvilkår har betydning for,
hvilke chancer og muligheder de får i livet (Elsborg, Hansen & Hansen,
1999; Hansen, 1982; Rasmussen, 1999; Rutter, 1989; Schultz Jørgensen,
Ertman, Egelund & Hermann, 1993; Werner & Smith, 1992; Ekspertgruppen
om social arv, 1999). 1 Der er stor sandsynlighed for, at børns
muligheder i tilværelsen ligner deres forældres. Der behøver imidlertid
ikke være direkte sammenhæng mellem de former for vanskeligheder, den
ældre generation har, og de former for vanskeligheder, deres børn får.
Børns sociale muligheder er ikke determineret af deres forældres sociale
situation. I den forstand er begrebet “social arv” uklart, for hvad er det
præcis, der arves, og hvordan overdrages denne arv?
Når der er tale om genetiske ligheder mellem forældre og børn, er
det tydeligt, at børnene har arvet nogle dispositioner fra deres forældre. Fra
forældrene er der videregivet genetisk materiale til børnene. Arven er så at
sige overdraget ved undfangelsen. Social arv er derimod ikke endeligt
overdraget på et bestemt tidspunkt. “Den sociale arv” i bred betydning
betegner en lang række kvaliteter, der udvikles, formes og læres af børn
gennem deres opvækst i både familie og opvækstmiljø. 2
Eftersom skolen er del af børns opvækstmiljø, er skolen også del af
det, der indgår i den sociale arv i bred forstand. Vi skelner altså mellem et
“snævert” begreb om negativ social arv, der betegner en tendens til, at
sociale problemer videreføres i familier fra generation til generation af
socialt udsatte mennesker, og et “bredt” begreb om negativ social arv, der
betegner, at “arven” gives videre igennem mange år i et opvækstmiljø, som
både omfatter den enkelte familie, dens netværk, aktivitetsmuligheder i
1. Se i øvrigt under social arv på www.sfi.dk.
2. Jævnfør forskningsprogrammets definition af social arv: “I forskningen i den sociale arv må man
(derfor) anvende begrebet bredt som de påvirkninger på adfærd, viden, holdninger, livsværdier og
handlekompetencer, der kan føres tilbage til opvækstfamilien og socialt og subkulturelt opvækstmiljø
i bredere forstand.” (Ploug, 2003). Denne definition udfoldes i forskningsprogrammets
begrebsdefinition således: “Denne forståelse af social arv betyder, at man både interesserer sig for
viden om den nævnte påvirkning i snæver forstand forstået som påvirkningen fra forældre til børn
og i bredere forstand som den påvirkning, der opstår ved opvækst i et givet opvækstmiljø og
påvirkningen fra velfærdsstatens institutioner. Det betyder også, at man ikke kun bør se på snævre
og problemorienterede sammenhænge som fx sammenhængen mellem misbrugsproblemer hos
forældre og børn – men at der også ses på bredere mere generelle sammenhænge – som fx
sammenhængen mellem forældres og børns uddannelsesniveau” (ibid.).
14 INDLEDNING