Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

RESUMEu Denne rapport har fokus på skolen og den sociale arv. Danmarks Pædagogiske Universitet har stået for undersøgelsen, der indgår i forskningsprogrammet om social arv. Programmet består i et samarbejde mellem Socialforskningsinstituttet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Danmarks Pædagogiske Universitet og Statens Institut for Folkesundhed. Rapportens hovedvægt er på, hvordan negativ social arv hos elever får betydning for deres mulighed for at deltage, udvikle sig og lære i skolen, og hvordan skolen kan være med til at øge eller begrænse mulighederne. Undersøgelsen er baseret på teoretiske overvejelser og observationer på to skoler og i to 3.-klasser. Negativ social arv i form af forældres sociale, økonomiske og/eller familiemæssige problemer kan gøre det vanskeligt for børnene at deltage i skolens aktiviteter og dermed lære det faglige indhold. Børnene har ofte svært ved at opleve det som meningsfuldt og værdifuldt at anstrenge sig for at forstå og klare skolens udfordringer. Det betyder, at børnene kan blive urolige eller passive, have svært ved at koncentrere sig og få faglige vanskeligheder. Skolen skal derfor styrke børnenes “oplevelse af sammenhæng”. Det vil sige, at vanskeligheder og udfordringer kan forstås og giver mening. Oplevelse af sammenhæng er afgørende for den enkeltes motivation, glæde eller afmagt. Skolen kan kompensere for børns negative sociale arv ved at RESUMEu 7
hjælpe dem med at begribe og håndtere de faglige og personlige udfordringer. Det er sjældent de samme krav og udfordringer, udsatte børn møder i hjemmet og i skolen. Disse børn har derfor en særlig opgave i at oversætte “hjemme-kompetencer” til “skolekompetencer” og omvendt – det, vi kalder at rekontekstualisere. Ressourcestærke forældre har mulighed for at støtte deres børn i at oversætte. En del ressourcesvage forældre må overlade det til børnene alene at klare opgaven med at begribe og oversætte mellem forskellige måder at tænke på og forvalte følelser og viden på. I det omfang dette skyldes negativ social arv, er det noget, skolen kan bidrage til at kompensere for ved at have fokus på, hvordan der arbejdes med det faglige stof, hvordan det kan blive meningsfuldt og værdifuldt for eleverne at deltage i skolens aktiviteter, og hvordan deres familier kan involveres i skole-hjem-samarbejdet. FEM KVALITETER I UNDERVISNINGEN HJÆLPER BØRN MED NEGATIV SOCIAL ARV Undersøgelsen viser nogle kvaliteter i selve undervisningen, der kan gøre det lettere for børnene at rekontekstualisere. I undervisningen kan der også kompenseres for hjemmets manglende anerkendelse af og støtte til skolens udfordringer. De udsatte børn skal vejledes til at engagere sig i skolearbejde, anstrenge sig for at lære og få lyst til fortsat uddannelse. Vi har ikke målt præstationer i form af karakterer, da en sådan bedømmelse ikke indgår på det undersøgte klassetrin (3. klasse), men vi har vurderet ud fra børnenes deltagelsesformer og faglige engagement. Undersøgelsen har fundet fem væsentlige kvaliteter, der har betydning i undervisningen. Skolens mulighed for at kompensere for negativ social arv øges, når de udsatte børn i undervisning og samspil i skolen har mulighed for: 1. at erfare værdien af skoleaktiviteter og engagement, både sanseligt, følelsesmæssigt, socialt og kognitivt, inden for skolens aktiviteter og område, såde ikke er afhængige af hjemmets aktive opbakning for at opleve meningsfuldhed, værdi og glæde ved at deltage og lære i skolen. Det forudsætter, at skolen som organisation og den enkelte lærer skaber mulighed for forskellige former for anerkendelse af skolearbejdets værdi og af betydningen af den enkelte elevs anstrengelser. Det kan være ved forskellige 8 RESUMEu
Page 1 and 2: 05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4: SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6: Begreber til karakterisering af udv
Page 7: udpeger undersøgelsen forskellige
Page 11 and 12: eflekteres over lærernes oplevelse
Page 14 and 15: INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersø
Page 16 and 17: lokalområdet og institutionstilbud
Page 18 and 19: INDSKOLING AF UDSATTE BØRN - OG DE
Page 20 and 21: og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23: måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25: Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27: cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29: at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31: måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33: derfor afgørende, at skolens ethos
Page 34 and 35: På individniveau omfatter habitus
Page 36 and 37: perspektiv på samspil i undervisni
Page 38: Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42: Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44: være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46: & Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48: RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50: Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52: til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54: Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56: anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58: trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59 and 60:
Ved nyansættelser fortæller leder
Page 61 and 62:
Læreres og lederes diskurs om for
Page 63 and 64:
der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65 and 66:
mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 67 and 68:
Figur 5 Randskolen: økonomisk, udd
Page 69 and 70:
ensstemmelse finder vi dog i 3.c. H
Page 71 and 72:
Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74:
mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75 and 76:
forældrene ikke magter at håndter
Page 77 and 78:
hænger nært sammen med lærernes
Page 79 and 80:
personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82:
i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84:
- de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85 and 86:
eren frem mod det faglige mål med
Page 87 and 88:
må af og til bede ham om at gå ud
Page 89 and 90:
Marie samler lapperne sammen til en
Page 91 and 92:
Figur 11 Portræt af Nusch Eluard a
Page 93 and 94:
Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96:
Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98:
sen - og i forlængelse heraf også
Page 99 and 100:
deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 101 and 102:
siden. Fællessang er imidlertid en
Page 103 and 104:
forældregruppen også været invol
Page 105 and 106:
Disse værdier udmøntes i samspil
Page 107 and 108:
vejlede og udfordre børnene indivi
Page 109 and 110:
nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112:
med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114:
ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115 and 116:
som her oven i købet er den stærk
Page 117 and 118:
at få Marks mor til at komme til d
Page 119 and 120:
sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122:
ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123 and 124:
hvor Simon fik Dan med i en social
Page 125 and 126:
somhed på forskellige fænomener i
Page 127 and 128:
Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130:
kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132:
forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134:
i meget forskellige miljøer med he
Page 135 and 136:
en række samspilsprocesser og forh
Page 137 and 138:
På Centerskolen er der således et
Page 139 and 140:
I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142:
Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144:
derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146:
Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148:
skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?