Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

vedrørende, hvad der er gode, acceptable eller uacceptable måder at deltage
i skolens faglige og sociale rum på.
Når elever deltager i klassens faglige og sociale rum, så lærer de i
kraft af denne deltagelse. Noget af det, de lærer, kan være fagligt indhold,
som de selv har intentioner om at lære. Det kaldes “intenderet læring”.
Andet af det, de lærer i kraft af den samme deltagelse, er ikke noget, de
enkelte elever eller læreren har intentioner om, at eleverne skal lære, det
kan fx være at have svært ved bestemte faglige opgaver og dermed lære, at
man er dårlig til denne form for faglige opgaver. Dette kaldes “medlæring”,
da det er noget, der følger med som en sidevirkning af det intenderede
arbejde på at lære noget. Mange af de ritualer, der organiserer selve
skolens aktiviteter, er nogle, som elever i begyndelsen af deres skolekarriere
må være opmærksomme på at lære, fx at række hånden op, før man siger
noget i klassen. Her er tale om intenderet læring. Samtidig giver dette
ritual også en medlæring, der fx kan omfatte, at aktiviteter i skolen er
organiseret, så man ofte skiftes til at have andres opmærksomhed, skiftes til
at kunne udfolde sig og dermed også i mange perioder må vente med selv
at være aktiv deltager, samt at aktiviteterne er styret af nogle, der har
magten til at bestemme, nemlig lærere (Gebauer & Wulf, 2001). De, der
har magten til at bestemme, hvad der er acceptabelt, rosværdigt eller det
modsatte, udtrykker deres accept, ros eller misbilligelse i klassens faglige og
sociale samspil. Lærerens måde at udtrykke dette på sigter mod at stimulere
den intenderede læring, og samtidig giver lærerens udtryk anledning
til medlæring af forskellig art. Det faglige og sociale samspil i klassen, som
kan give elever gode eller mindre gode muligheder for at opleve sammenhæng,
lære og trives, er dermed både præget af processer, der kan indfanges
på et strukturelt/organisatorisk niveau, og af processer, der kan indfanges
på et relationelt/personligt niveau.
I en skoleklasse er der mange ting på spil i kraft af de mange
forskellige personer, der deltager i skolens liv. I hverdagens skolepraksis er
der således tale om, at lærerne hele tiden forholder sig til og vurderer, hvad
der er væsentligt og relevant at gøre. En vision og stræben er ikke det
samme som en handleanvisning, deres konkrete handlinger og forholdemåder
i undervisningen er resultat af både vision, intention med den enkelte
undervisningsaktivitet og situation, dvs. hvad der bliver muligt i den
enkelte undervisningssituation. Hvilke muligheder den enkelte undervisningssituation
rummer hænger bl.a. sammen med forholdet mellem lærerens
intention, den praksis eller aktivitet læreren lægger op til, og den
måde, børnene forholder sig og deltager på ud fra deres faglige, sociale og
SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN 77