Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

være afgørende for, hvilke andre fagfolk og aktiviteter skolen kan trække
på, på det område og tidspunkt hvor der er behov for at gøre noget særligt,
for at enkelte børn skal få en stærkere oplevelse af sammenhæng.
Endelig skal nævnes eksterne aktører, som fx forældre, lokalpolitikere
mv., som har særlige interesser i skolens virke.
Viden om, hvilken rolle disse forskellige forhold spiller, kan udvikles
dels ved at iagttage praksis på skolerne, dels ved at samtale med de
involverede lærere, ledere og andre, som har en funktion på skolen. Da
målet med undersøgelsen er at få indblik i de praksisformer, der udfoldes
i skolen, og hvilke muligheder disse praksisformer rummer for at kompensere
for negativ social arv hos børn, er samtaler og observationer fokuseret
på praksis. Samtalerne giver oplysninger om læreres og ledelses
oplevelse af og intentioner med den praksis, der udfoldes på skolen. Således
kan – som det fremgår af modellen (fig. 3 i kapitel 1) – praksisformer
optræde som intenderede, oplevede, observerede og mulige i et pædagogisk
genstandsfelt.
Dette giver anledning til følgende metodiske overvejelser:
v Intenderet praksis viser sig fx i lovbestemmelser, i lokale planer, i læreres
og lederes udtalte visioner med og konkrete planer for skolens virke og
for den konkrete undervisning. Disse intentioner kan komme til udtryk
i forbindelse med interview af de involverede parter, som evt. er optaget
på bånd.
v Oplevet praksis kommer til udtryk i interview med deltagende elever og
lærere i tilknytning til den undervisning, der observeres. De interviewede
giver her udtryk for deres oplevelser af praksis.
v Observeret praksis er den praksis, forskeren direkte iagttager og indsamler
materiale om i form af dagbøger, noter og videooptagelser. Forskeren
iagttager og registrerer den synlige praksis.
v Mulig praksis kan vise sig i interview og i en samlende analyse af materialet.
Forskellige forudsætninger og potentialer kan pege på forskellige
former for mulig praksis.
For at karakterisere den enkelte skole som institution beskrives betingelser
som: fysiske forhold, den måde skolen er organiseret på, ledelsesforhold,
kommunikation og samspil mellem ledelse og lærere og mellem lærerne
indbyrdes samt disses holdninger og forventninger til det at “holde skole”.
Materiale om disse forhold er indsamlet:
42 DE UNDERSØGTE SKOLER: RANDSKOLEN OG CENTERSKOLEN