Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

over Maries episodiske hukommelse: “Det er nogle underlige og jævnligt usammenhængende ting, Marie husker, og hun har vanskeligt ved at deltage i lege og spil med kammeraterne,” fortæller Sanne. Eksempel 2: Mads vil spille på xylofon i musik. “Jeg skal have nogle op og spille xylofon nu!” siger Peter og går op og stiller sig ved to xylofoner og en lille metallofon. Mads er hurtigt oppe af stolen og henne ved en xylofon. I begyndelsen af timen, inden Peter kom, spillede Mads og Simon på xylofonerne med hårde slag, så det lød højt og larmende. Julie, Simon og Dan styrter også op og vil spille. Peter beder dem sætte sig – undtagen Mads. “Hvor mange vil gerne spille xylofoner – ud over Mads?” spørger han. De andre børn sætter sig, nogle højt råbende. Mads bliver stående ved siden af læreren og studerer interesseret xylofonen. Peter vælger Dan og Mette og siger: “Det kan godt være, der er nogle flere, der kommer op og spiller på den på et tidspunkt.” Simon er en dreng, som har let ved at lære. Han får stor opmærksomhed derhjemme, hvor han bliver betragtet som en unik begavelse. Han er hurtig, men også meget opmærksomhedskrævende i skolen. Det viser sig fx i en idrætstime, hvor han i “høvdingebold” gentagne gange holder så længe på bolden, at læreren og de andre børn flere gange må råbe, at han skal kaste. I skolen bruger Simon sin hurtige opfattelse dels konstruktivt, dels saboterende i forhold til undervisningen. Simons kropssprog er tydeligt. Han fægter noget med armen, mens han sidder og venter på at blive spurgt, og han taler med høj og klar stemme direkte henvendt til læreren eller den bestemte elev, han forholder sig til. Selv om han kender reglerne for opførsel, venter han ikke altid med at svare på lærerens spørgsmål, til de andre børn har fået en chance. Mads er et barn, der er socialt udsat. Lærerne kender til en dramatisk og voldsom familiehistorie tidligere i hans liv. Familiens situation er nu mere afbalanceret. Han kan være opmærksomhedskrævende på andre tidspunkter og på andre måder end Simon. Ofte er han meget optaget af, hvad Simon finder på. Han har svært ved at koncentrere sig i skolen og har selv bedt om at sidde foran i klassen. Lærerne beskriver ham som rastløs og SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN 85
må af og til bede ham om at gå udenfor. Mandagen før vi kom, løb han rundt i klassen og tog tøjet af. Mads kan godt være optaget af faglige ting. Fx er han god til matematik. Vi ser ofte, at han svarer umiddelbart, når læreren stiller et spørgsmål. Nogle gange er det, han siger, for sjov, andre gange er han saglig. Mads’ kropssprog skifter meget efter situationen. I idrætstimen bruger han kroppen meget og sikkert. Fx klatrer han hele tiden højt op i tovene og sætter sig og ser ud over de andre. I de timer, hvor han skal sidde på en stol, er han ofte meget urolig og forstyrrende. Han kører rundt på stolen, kontakter sidemanden eller vikler armene længere og længere ind i ærmerne på sin egen bluse. Analyse Mads og Marie har tydeligt nok et engagement i at spille, og på trods af, at andre også gerne vil, anerkender Peter særligt Maries og Mads’ engagement. Som vi ser i eksempel 1, deltager Mads ofte på en forstyrrende måde, fx sidder han og laver høje lyde, når klassen skal synge sammen. Når han er urolig, viser det sig kropsligt som rokken og køren rundt på stolen. I denne lektion sidder han ved siden af Simon. Simon er også engageret – han vil gerne spille, men får ikke lov, derefter bliver han forstyrrende, flytter sig rundt i lokalet, vipper på stolen, synger noget andet end de andre, etc. Mange af børnene i klassen er interesseret i at spille, men ikke alle kan komme til. Det bliver derfor afgørende for undervisningens forløb, at de børn, der ikke får deres ønske opfyldt, bliver engageret i en anden aktivitet eller accepterer, at læreren handler ud fra en forståelse af, at det er særligt vigtigt at tage hensyn til bestemte børn – at visse børn kan have særlige rettigheder. Eksempel 1 og 2 viste, at musiklæreren accepterede, at nogle børn har særlige rettigheder. Mads og Marie blev valgt til at spille frem for mange andre børn, som også var interesserede. Også i danskundervisningen hos Sanne ses eksempler på, at disse børn har særlige rettigheder. Observation og beskrivelse Danskfaget rummer mulighed for at anvende mange former for undervisning. Sanne inddrager således gruppearbejde, selvstændig opgaveløsning 86 SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN
Page 1 and 2:
05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6:
Begreber til karakterisering af udv
Page 7 and 8:
udpeger undersøgelsen forskellige
Page 9 and 10:
hjælpe dem med at begribe og hånd
Page 11 and 12:
eflekteres over lærernes oplevelse
Page 14 and 15:
INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersø
Page 16 and 17:
lokalområdet og institutionstilbud
Page 18 and 19:
INDSKOLING AF UDSATTE BØRN - OG DE
Page 20 and 21:
og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23:
måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25:
Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27:
cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29:
at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31:
måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33:
derfor afgørende, at skolens ethos
Page 34 and 35:
På individniveau omfatter habitus
Page 36 and 37: perspektiv på samspil i undervisni
Page 38: Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42: Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44: være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46: & Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48: RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50: Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52: til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54: Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56: anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58: trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59 and 60: Ved nyansættelser fortæller leder
Page 61 and 62: Læreres og lederes diskurs om for
Page 63 and 64: der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65 and 66: mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 67 and 68: Figur 5 Randskolen: økonomisk, udd
Page 69 and 70: ensstemmelse finder vi dog i 3.c. H
Page 71 and 72: Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74: mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75 and 76: forældrene ikke magter at håndter
Page 77 and 78: hænger nært sammen med lærernes
Page 79 and 80: personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82: i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84: - de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85: eren frem mod det faglige mål med
Page 89 and 90: Marie samler lapperne sammen til en
Page 91 and 92: Figur 11 Portræt af Nusch Eluard a
Page 93 and 94: Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96: Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98: sen - og i forlængelse heraf også
Page 99 and 100: deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 101 and 102: siden. Fællessang er imidlertid en
Page 103 and 104: forældregruppen også været invol
Page 105 and 106: Disse værdier udmøntes i samspil
Page 107 and 108: vejlede og udfordre børnene indivi
Page 109 and 110: nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112: med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114: ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115 and 116: som her oven i købet er den stærk
Page 117 and 118: at få Marks mor til at komme til d
Page 119 and 120: sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122: ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123 and 124: hvor Simon fik Dan med i en social
Page 125 and 126: somhed på forskellige fænomener i
Page 127 and 128: Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130: kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132: forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134: i meget forskellige miljøer med he
Page 135 and 136: en række samspilsprocesser og forh
Page 137 and 138:
På Centerskolen er der således et
Page 139 and 140:
I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142:
Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144:
derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146:
Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148:
skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?