Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

“tysse-strategien” giver til gengæld mange, mange afbrydelser i det, der er klassens fælles aktivitet. Den sidste strategi ser ud til at være den bedste af de tre – nemlig at gøre børnene opmærksom på, hvordan de skal gøre bestemte ting. Imidlertid er billedkunstaktiviteten præget af stor lyst, engagement og hyggelig samtale blandt de børn, der sidder i nærheden af hinanden, alt sammen faktorer, der ikke med lige så stor mening kan gælde for alle andre faglige aktiviteter. Centerskolen har et relativt uhomogent elevgrundlag med hensyn til sociale og uddannelsesmæssige ressourcer, og i klassen er der en blanding af styrker og svagheder ressourcemæssigt. Det kan give mulighed for, at de stærke elever bidrager til at løfte de svagere, men på grund af mobning har det ikke altid været tilfældet. Som nævnt er der på skolen en samlet fælles strategi med fokus på at udvikle elevernes sociale kompetencer, og der er ligeledes en samlet strategi vedrørende forældresamarbejde, så den enkelte lærer kan regne med støtte fra ledelsen til at varetage dette, hvis der opstår problemer. I den praktiserede undervisning ses en høj grad af elevinvolvering og lav grad af rammesætning. Der er en vis grad af klassifikation, i og med at aktiviteterne følger skoleskemaet lektion for lektion, men i den samme lektion kan der indgå forskellige aktiviteter, der involverer forskellige børn. Børnene kan i en række tilfælde selv vælge, hvor de vil opholde sig, mens de arbejder – blot de faktisk arbejder med det faglige indhold, som det er meningen. I klasselokalet kan børnene placere sig i “den røde lænestol”, på gulvet eller ved et bord, blot de læser, når dette er den faglige opgave. Det er en ritualiseret praksis i klassen, at de kan vælge disse arbejdspladser i dansk, og det er lige så ritualiseret, at de kan vælge at opholde sig enten i klasselokalet eller på gangen i matematik. At denne praksis er ritualiseret, betyder, at børnene forventer bestemte muligheder og i vid udstrækning anvender disse muligheder, sådan som de tidligere har erfaret, at læreren finder det acceptabelt. På gangen kan man ligge, sidde eller stå op og arbejde med matematikopgaver – og man kan føre dæmpede samtaler om både matematik og andre emner. For to temmelig urolige drenge fra ressourcesvage familier med lav indtægt og ringe overskud giver disse valgmuligheder plads for motorisk bevægelse og afvekslende brug af kroppen. De arbejder koncentreret med de faglige opgaver – men har brug for jævnlig lærerstøtte og vejledning undervejs. Det er der imidlertid også en del af de andre elever, der har. Denne tilrettelæggelse af arbejdsmuligheder og lærernes muligheder for at SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN 105
vejlede og udfordre børnene individuelt udtrykker både lærernes praktiske sans og skolens syn på børn som væsner, der har brug for at bevæge kroppen afvekslende og for elevdifferentieret undervisning. Det ser ud til at give særlige muligheder for, at også forholdsvis ressourcesvage, urolige børn kan deltage i klassens aktiviteter og få mulighed for at arbejde med det faglige stof – i dette tilfælde et par urolige børn med negativ social arv. Klassens elever I 3.c er der 20 elever, 8 piger og 12 drenge. De sidder fordelt i fem grupper i lokalet. I hver gruppe er nogle rolige elever og en, der enten er meget urolig eller meget stille. De børn i klassen, vi især blev opmærksomme på, var Emil (stille), Mark (urolig) og Jesper (urolig) (jf. kap. 3). Ud over disse tre optræder andre af klassens elever i eksemplerne. Her er det fortrinsvis den stille Sandra og en række meget fagligt aktive, nemlig Melissa, Lukas, Frederik, Teis og Toke, som på forskellig måde markerer sig i situationerne. Observationer, beskrivelse og analyse I det følgende præsenteres undersøgelsesmateriale fra Centerskolen, dels i form af beskrivelser af observationer og udsagn og dels i form af analyser heraf. Oversigt Udvalgte eksempler på Centerskolen. Eks. 9: Emil fortæller om mobning Eks. 10: Jesper kæmper med Emil Eks. 11: Mark læser i matematik Eks. 12: Lukas udfordres fagligt Eks. 13: Melissa afvises Eks. 14: Emil laver en havmand af ler Observation og beskrivelse Eksempel 9: Emil fortæller om mobning. I en dobbeltlektion i dansk har 3.c drøftet emner til elevrådsmøde. Her har været en livlig debat om mobning, da elevrådet har udvalgt en bestemt dag til at være mobbedag. Dette læser læreren Tina op fra elevrådsreferatet. 106 SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN
Page 1 and 2:
05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6:
Begreber til karakterisering af udv
Page 7 and 8:
udpeger undersøgelsen forskellige
Page 9 and 10:
hjælpe dem med at begribe og hånd
Page 11 and 12:
eflekteres over lærernes oplevelse
Page 14 and 15:
INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersø
Page 16 and 17:
lokalområdet og institutionstilbud
Page 18 and 19:
INDSKOLING AF UDSATTE BØRN - OG DE
Page 20 and 21:
og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23:
måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25:
Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27:
cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29:
at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31:
måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33:
derfor afgørende, at skolens ethos
Page 34 and 35:
På individniveau omfatter habitus
Page 36 and 37:
perspektiv på samspil i undervisni
Page 38:
Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42:
Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44:
være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46:
& Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48:
RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50:
Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52:
til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54:
Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56: anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58: trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59 and 60: Ved nyansættelser fortæller leder
Page 61 and 62: Læreres og lederes diskurs om for
Page 63 and 64: der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65 and 66: mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 67 and 68: Figur 5 Randskolen: økonomisk, udd
Page 69 and 70: ensstemmelse finder vi dog i 3.c. H
Page 71 and 72: Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74: mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75 and 76: forældrene ikke magter at håndter
Page 77 and 78: hænger nært sammen med lærernes
Page 79 and 80: personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82: i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84: - de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85 and 86: eren frem mod det faglige mål med
Page 87 and 88: må af og til bede ham om at gå ud
Page 89 and 90: Marie samler lapperne sammen til en
Page 91 and 92: Figur 11 Portræt af Nusch Eluard a
Page 93 and 94: Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96: Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98: sen - og i forlængelse heraf også
Page 99 and 100: deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 101 and 102: siden. Fællessang er imidlertid en
Page 103 and 104: forældregruppen også været invol
Page 105: Disse værdier udmøntes i samspil
Page 109 and 110: nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112: med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114: ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115 and 116: som her oven i købet er den stærk
Page 117 and 118: at få Marks mor til at komme til d
Page 119 and 120: sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122: ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123 and 124: hvor Simon fik Dan med i en social
Page 125 and 126: somhed på forskellige fænomener i
Page 127 and 128: Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130: kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132: forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134: i meget forskellige miljøer med he
Page 135 and 136: en række samspilsprocesser og forh
Page 137 and 138: På Centerskolen er der således et
Page 139 and 140: I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142: Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144: derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146: Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148: skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149: SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?