Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

forskellige etniske grupper, for elever med forskelligt præstationsniveau og
for elever med forskellig socio-økonomisk baggrund (Aitken & Longford,
1986; Nuttall, 1989). Hvor man tidligere betragtede effektivitet uafhængigt
af kontekst, har det vist sig, at hvad der vurderes som effektivt, kan
variere med det sociale miljø, en skole ligger i (Hallinger & Murphy,
1986), med skolens udviklingsniveau (Stringfield & Teddlie, 1991) og
med det præstationsmål, der anvendes (Mortimore et al., 1988). Og
selvom man finder de samme effektivitetsfaktorer i flere skoler, kan udviklingen
af disse faktorer have haft forskellige forløb (Brookover & Lezotte,
1979). Desuden varierer det på tværs af kulturer, hvad der gør skoler
effektive. I Nordamerika viser flere forskningsprojekter, at høj frekvens af
kontrol og vurdering øger effektiviteten (Levine & Lezotte, 1982), mens
man indtil videre ikke har fundet det samme i England. Tværtimod viser
høj frekvens af kontrol og vurdering sig her at være karakteristisk for
ineffektive skoler (Mortimore et al., 1988).
En nylig gennemført undersøgelse af god skolepraksis i Danmark
bekræfter dette komplekse billede (Fink-Jensen et al., 2004; Mehlbye &
Ringsmose, 2004). 13 Denne undersøgelse karakteriserer ikke én række
kvaliteter ved “gode skoler”, men forskellige typer af skoleorganisering og
skolepraksis. Nogle af disse typer ser ud til at fremme elevers muligheder
for læring, udvikling og høje præstationer, mens andre ser ud til at begrænse
dem, men der er ikke fundet entydige sammenhænge mellem skolens
organisation og praksis i klasserummet.
I arbejdet med ISERP-projektet finder Grøterud og Nilsen (1998)
i deres delundersøgelse netop overraskende variationer på den samme skole.
To klasser, der har samme karakteristika i ISERP-kategorier og får fælles
planlagt undervisning på den samme skole, udvikler sig vidt forskelligt fra
at have samme præstationsniveau i 1. klasse til efter to års undervisning at
præstere henholdsvis bedre end forventet (blå klasse) og dårligere end
forventet (rød klasse). “Blåklassen viser størst framgang av alle klassene i
materialet, mens rødklassen er blant de svakeste” (Grøterud & Nilsen,
1998).
I undersøgelsen af denne forskellige udvikling i de to klasser på
den samme skole fandt forskerne, at de to klassers lærere havde forskellige
13. Undersøgelsen sigter mod at vise, hvad der kendetegner skoler, som kan karakteriseres som “højt
præsterende” i kraft af, at eleverne på skolen dels opnår karakterer, der ligger over det forventede
niveau korrigeret for deres sociale baggrund, dels i større omfang end forventet, deres sociale
baggrund taget i betragtning, går videre i uddannelsessystemet efter grundskolen.
20 INDLEDNING