Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

involveret i skolens udvikling. Hvorvidt det gælder den øvrige del af lærerstaben, vides som nævnt ikke. Ifølge ledelsen har nogle af lærerne været ansat på skolen i mange år, mens 60-70 pct. af lærerstaben er udskiftet. Den del af lærergruppen, der har svaret, fremstår som en homogen gruppe, der er enige om, hvilke kompetencer og kvalifikationer man ønsker ved nye ansættelser. De lærere, der har besvaret spørgeskemaet, giver udtryk for, at samspillet mellem lærerne indbyrdes ligeledes er præget af tillid, og at de i høj grad oplever, at der er et godt kollegialt fællesskab og samarbejde generelt og i de teams, der står for undervisning. Kollegernes forskellige faglige og pædagogiske kvalifikationer respekteres. Selv om man på skolen lægger vægt på teamsamarbejde, foregår der også andre former for tilrettelæggelse af undervisningen. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at der kun i nogen grad lægges vægt på, at lærerne underviser i deres linjefag, og på, at der arbejdes efter princippet om undervisningsdifferentiering. Lærernes diskurs om samspil mellem lærere og elever Trivselsplanerne på skolen viser, at der er et generelt ønske om, at der skal være en positiv “ethos” på skolen. Af spørgeskemaerne fremgår det, at mange lærere finder det væsentligt at rose eleverne og at tilstræbe en god kommunikation i klasseværelset, og besvarelserne viser, at disse lærere oplever, at det ofte lykkes, både når det drejer sig om samspil mellem lærere og elever og eleverne indbyrdes. Der er fokus både på fagligheden og på det sociale. Lærernes holdning er, at man ikke blot kan ignorere sociale problemer i klassen og forvente, at eleverne lærer noget fagligt. De lægger vægt på, at eleverne får en god arbejdsdisciplin, og oplever, at den planlagte undervisning i høj grad gennemføres. Der lægges ligeledes i høj grad vægt på at sikre den faglige progression i undervisningen, og det opleves, at det i nogen grad lykkes. De lærere, der har medvirket i undersøgelsen, giver udtryk for, at der gives konstruktiv feedback på elevernes præstationer, og at der ikke opleves generelle disciplinproblemer på skolen. Disse vurderinger må alle tages med det forbehold, at under halvdelen af lærerne har bidraget til undersøgelsen. DE UNDERSØGTE SKOLER: RANDSKOLEN OG CENTERSKOLEN 59
Læreres og lederes diskurs om forældresamarbejde Lederen prioriterer forældresamarbejdet højt og er – ifølge såvel eget som lærernes udsagn – aktiv og engageret i dette arbejde. Lærere og ledere er enige om at gøre forældremøderne spændende og inspirerende, således at forældrene synes, de går glip af noget, hvis de ikke møder op. På møderne udarbejder forældrene i dialog med lærerne nogle fælles spilleregler for samarbejdet. Ligeledes udarbejder lærerne og eleverne et sæt fælles spilleregler. Disse bliver revideret hvert år. I de små klasser kan lærere, børn og forældre fx lægge vægt på en regel om, at børnene skal møde til tiden. Når året er gået, foretages en evaluering af, hvorvidt alle har levet op til denne regel. De problemer, der måtte være, tages så op i en samtale med forældrene. Forældrene i området støtter ifølge lederen hinanden ved fx at hente hinandens børn. Desuden er der udarbejdet en “forældrebank”. I forældrebanken findes oplysninger om, hvilke forældre der kan bidrage med særlig viden eller særlige tilbud, som kan indgå i skolens undervisning. Fx kan én forælder have et særligt kendskab til Grønland, som læreren kan trække på. Dette medvirker til at give forældrene et tilhørsforhold til skolen, så de ikke bare er voksne, der afleverer børnene og henter dem igen. Samarbejdet med forældre betragtes således som gensidigt forpligtende. Opsamling Der er en tydelig overensstemmelse i opfattelser af samspillet ledelsen imellem. Ligeledes mellem ledelse og lærere og mellem lærerne indbyrdes ud fra de indkomne besvarelser. Ud fra disse er der således en høj grad af konsensus mellem den enkeltes opfattelse af de andre og de andres opfattelse af sig selv, pædagogikken, holdningerne og børnene. På dette grundlag ser der ud til at være en god kontakt mellem ledelse og medarbejdere, hvor ledelsen har en klar fornemmelse af, hvad der rører sig i medarbejdergruppen. Man får således indtryk af en høj grad af dialog og gensidig lydhørhed på forskellige niveauer i denne skolekontekst. Udviklingsplanerne er udarbejdet efter demokratiske retningslinjer og er tilsyneladende et godt styringsredskab, der medvirker til at fastholde fokus for både ledelse, lærere og elever. Den pædagogiske kode fremstår således klart. Klassifikationen kan ikke karakteriseres ved et hierarkisk system, men snarere ved en mere flad struktur. Selv om skoleskemaet er inddelt i fag, og eleverne befinder sig samlet i klasser, er det almindeligt med åbne døre og mulighed for at gå ud 60 DE UNDERSØGTE SKOLER: RANDSKOLEN OG CENTERSKOLEN
Page 1 and 2:
05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6:
Begreber til karakterisering af udv
Page 7 and 8:
udpeger undersøgelsen forskellige
Page 9 and 10: hjælpe dem med at begribe og hånd
Page 11 and 12: eflekteres over lærernes oplevelse
Page 14 and 15: INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersø
Page 16 and 17: lokalområdet og institutionstilbud
Page 18 and 19: INDSKOLING AF UDSATTE BØRN - OG DE
Page 20 and 21: og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23: måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25: Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27: cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29: at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31: måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33: derfor afgørende, at skolens ethos
Page 34 and 35: På individniveau omfatter habitus
Page 36 and 37: perspektiv på samspil i undervisni
Page 38: Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42: Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44: være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46: & Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48: RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50: Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52: til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54: Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56: anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58: trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59: Ved nyansættelser fortæller leder
Page 63 and 64: der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65 and 66: mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 67 and 68: Figur 5 Randskolen: økonomisk, udd
Page 69 and 70: ensstemmelse finder vi dog i 3.c. H
Page 71 and 72: Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74: mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75 and 76: forældrene ikke magter at håndter
Page 77 and 78: hænger nært sammen med lærernes
Page 79 and 80: personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82: i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84: - de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85 and 86: eren frem mod det faglige mål med
Page 87 and 88: må af og til bede ham om at gå ud
Page 89 and 90: Marie samler lapperne sammen til en
Page 91 and 92: Figur 11 Portræt af Nusch Eluard a
Page 93 and 94: Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96: Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98: sen - og i forlængelse heraf også
Page 99 and 100: deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 101 and 102: siden. Fællessang er imidlertid en
Page 103 and 104: forældregruppen også været invol
Page 105 and 106: Disse værdier udmøntes i samspil
Page 107 and 108: vejlede og udfordre børnene indivi
Page 109 and 110: nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112:
med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114:
ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115 and 116:
som her oven i købet er den stærk
Page 117 and 118:
at få Marks mor til at komme til d
Page 119 and 120:
sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122:
ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123 and 124:
hvor Simon fik Dan med i en social
Page 125 and 126:
somhed på forskellige fænomener i
Page 127 and 128:
Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130:
kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132:
forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134:
i meget forskellige miljøer med he
Page 135 and 136:
en række samspilsprocesser og forh
Page 137 and 138:
På Centerskolen er der således et
Page 139 and 140:
I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142:
Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144:
derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146:
Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148:
skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?