Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

More documents

Recommendations

Info

står der der?” Per peger i opgavehæftet og hjælper Mark med at læse og dermed forstå opgaven. Efterfølgende traver Mark med tilfreds ansigtsudtryk tilbage til klasselokalet, hvor han sidder og arbejder. I dette eksempel anerkender læreren, at eleven har svært ved en form for faglighed, nemlig læsning, der er et redskabsfag i mange andre faglige aktiviteter, også her i matematik. Læreren hjælper derfor Mark med at læse opgaven og fortolke teksten, så Mark kan arbejde videre på egen hånd. Læreren vurderer, at Mark er dygtig til matematik, og han træder fagligt støttende til i denne situation, så Mark fortsat har mulighed for at deltage i det matematikfaglige arbejde på trods af sine læsevanskeligheder. Lærerne fortæller, at Mark er mellemste barn af tre, hans mor har meget tidligt arbejde og er “helt flad” om aftenen, det er en familie med meget lidt overskud. Marks stedfar er misbrugsramt og ikke til megen hjælp. Mark må klare mange ting selv. Hans mor tager ikke glad imod hans produkter. For eksempel vil han ikke have tegninger med hjem, men prøver at forære dem til de voksne i skolen. Ved en fremvisning ved musisk-kreativ uge, hvor alle børn skulle på scenen, kunne hans mor ikke finde en aften ud af tre mulige, hvor hun kunne komme. Tina ringede til hende, og efter en længere samtale lykkedes det at få Marks mor til at komme og overvære forestillingen til stor glæde for Mark. Analyse Mark lever i en familie med få ressourcer, og de aktiviteter og udtryk, der har værdi i skolen, er der ikke ressourcer til at prioritere synderligt i hjemmet. Marks hverdag er således en bestandig rekontekstualisering af skoleværdier i hjemmet og hjemmets værdier i skolen. I denne rekontekstualisering er der ringe grundlag for oplevelse af sammenhæng mellem hjem og skole. En del af den støtte, Mark ikke får hjemme i forhold til skoleværdier, ser han imidlertid ud til at få i skolen. Dette ses dels i form af lærernes opmærksomhed på, at Mark har behov for at blive anerkendt som dygtig, og dels i deres opmærksomhed på, at der er relationer, han savner. Den mandlige lærer, Per, fortæller, at Mark har knyttet sig til ham, og Per mener, at Mark søger en mandlig identifikationsfigur. Derfor hilser Per altid venligt på Mark og tilstræber at støtte ham i det faglige arbejde, så Mark kan opleve at være dygtig og at blive anerkendt for det. Den kvindelige lærer, Tina, har som klasselærer gjort meget ud af SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN 115
at få Marks mor til at komme til de arrangementer, hvor Mark optræder, og i det faglige tilbud af danskaktiviteter tilbyder hun at læse op for bl.a. Mark, der ikke er forvænt med højtlæsning. Mark har ikke glæden ved og færdigheder til at læse med som en ressource, der betyder noget i hans hjem, men han vil gerne høre historie, og han vil gerne læse, men synes, det er svært – og for svage læsere kan det være svært at se sammenhæng og mening i en tekst, som de kun langsomt får læst sig igennem. Ved at læreren læser højt som en blandt flere aktiviteter, hjælpes Mark og andre svage læsere til at få glæden ved den læste historie og mulighed for at opleve mening med læsning gennem vejledning i at læse mening i teksten. Tina gør også dette som en særlig hyggelig aktivitet specielt med Mark og Magnus, mens andre børn i klassen arbejder med danskaktiviteter på andre måder. At Per ligeledes er opmærksom på børnenes ressourcer og på at give dem forskellige faglige udfordringer, fremgår af eksemplet nedenfor. Meget af den observerede klasses arbejde er organiseret som individuelt eller gruppearbejde med forskellige former for opgaver. Nogle opgaver er blevet introduceret på klasseniveau, og i den samlede klasse har lærerne spurgt til forskellige børns forståelser af de principper, der skal arbejdes efter. I denne form for aktivitet er det relativt enkelt at følge, hvem der har forstået hvilke principper, når de forklarer sig. Dette er en noget større udfordring at have overblik over, når eleverne arbejder med forskellige aktiviteter individuelt eller i grupper. Samtidig er denne form for differentiering meget anvendt, også i den observerede klasse, når det faglige indhold omfatter øvelse og færdighedstræning med henblik på at lære en række arbejdsprocedurer, fx multiplikation. Observation og beskrivelse Eksempel 12: Lukas udfordres fagligt. I matematiktimerne i den observerede klasse arbejder børnene meget individuelt – og de kan placere sig i både klasselokalet og på gangen udenfor. Inde i klasselokalet sidder Lukas optaget af at arbejde. Læreren Per cirkulerer mellem børnene, han bøjer sig ind over Lukas og siger: “De stykker der er for lette, dem kan du arbejde med derhjemme.” Per udpeger derpå nogle andre opgaver, som Lukas skal arbejde med. På samme vis underviser andre lærere i andre lektioner. De vejleder, når 116 SOCIAL ARV, SAMSPIL OG LÆRING I SKOLEN
Page 1 and 2:
05:07 Anne Maj Nielsen Kirsten Fink
Page 3 and 4:
SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Forskning
Page 5 and 6:
Begreber til karakterisering af udv
Page 7 and 8:
udpeger undersøgelsen forskellige
Page 9 and 10:
hjælpe dem med at begribe og hånd
Page 11 and 12:
eflekteres over lærernes oplevelse
Page 14 and 15:
INDLEDNING KAPITEL 1 Denne undersø
Page 16 and 17:
lokalområdet og institutionstilbud
Page 18 and 19:
INDSKOLING AF UDSATTE BØRN - OG DE
Page 20 and 21:
og en særlig karakter. Værdierne
Page 22 and 23:
måder at forstå faglige præstati
Page 24 and 25:
Figur 1 “Den gode spiral.” mang
Page 26 and 27:
cope 15 med meget svære betingelse
Page 28 and 29:
at ikke alting her i verden er till
Page 30 and 31:
måde i uddannelsessystemerne, alts
Page 32 and 33:
derfor afgørende, at skolens ethos
Page 34 and 35:
På individniveau omfatter habitus
Page 36 and 37:
perspektiv på samspil i undervisni
Page 38:
Figur 3. Undersøgelsen har særlig
Page 41 and 42:
Fra 2006 vil skolen være tosporet.
Page 43 and 44:
være afgørende for, hvilke andre
Page 45 and 46:
& Bayer, 2001). Begreberne vedrøre
Page 47 and 48:
RANDSKOLEN Fysiske rammer og lokale
Page 49 and 50:
Det betyder, at børn, forældre og
Page 51 and 52:
til at yde en god indsats. Kun i no
Page 53 and 54:
Samspil mellem elever og lærere -
Page 55 and 56:
anden pædagogisk diskurs end den,
Page 57 and 58:
trivselsplanen hører en beredskabs
Page 59 and 60:
Ved nyansættelser fortæller leder
Page 61 and 62:
Læreres og lederes diskurs om for
Page 63 and 64:
der ligeledes engagerede ledelser o
Page 65 and 66: mellem økonomisk og kulturel kapit
Page 67 and 68: Figur 5 Randskolen: økonomisk, udd
Page 69 and 70: ensstemmelse finder vi dog i 3.c. H
Page 71 and 72: Figur 9 3.r Randskolen Økonomisk B
Page 73 and 74: mor, at han kan tage uddannelse and
Page 75 and 76: forældrene ikke magter at håndter
Page 77 and 78: hænger nært sammen med lærernes
Page 79 and 80: personlige kompetencer. Lærerens a
Page 81 and 82: i matematik, dansk, idræt og geogr
Page 83 and 84: - de dispenserer fra de sædvanlige
Page 85 and 86: eren frem mod det faglige mål med
Page 87 and 88: må af og til bede ham om at gå ud
Page 89 and 90: Marie samler lapperne sammen til en
Page 91 and 92: Figur 11 Portræt af Nusch Eluard a
Page 93 and 94: Julie ser på Carina og spørger:
Page 95 and 96: Observation og beskrivelse Eksempel
Page 97 and 98: sen - og i forlængelse heraf også
Page 99 and 100: deligt. Simon giver ham et knus, me
Page 101 and 102: siden. Fællessang er imidlertid en
Page 103 and 104: forældregruppen også været invol
Page 105 and 106: Disse værdier udmøntes i samspil
Page 107 and 108: vejlede og udfordre børnene indivi
Page 109 and 110: nogen, der er ved at blive overfald
Page 111 and 112: med kammeraterne i klassen, selvom
Page 113 and 114: ev med i tasken ligesom de andre b
Page 115: som her oven i købet er den stærk
Page 119 and 120: sen sat til at skrive fem to-ords-s
Page 121 and 122: ord, hvor de færdige ting skal lig
Page 123 and 124: hvor Simon fik Dan med i en social
Page 125 and 126: somhed på forskellige fænomener i
Page 127 and 128: Samspil mellem skole og negativ soc
Page 129 and 130: kendelse og mulighed for faglig del
Page 131 and 132: forholdsvis uproblematisk, når pra
Page 133 and 134: i meget forskellige miljøer med he
Page 135 and 136: en række samspilsprocesser og forh
Page 137 and 138: På Centerskolen er der således et
Page 139 and 140: I udtryksfag arbejdes der ofte med
Page 141 and 142: Det er nærliggende at antage, at b
Page 143 and 144: derfor let respons, der lærer dem,
Page 145 and 146: Bernstein, B. (2001b). Pædagogiske
Page 147 and 148: skolingen (No. 1. Årsrapport). Kø
Page 149: SKOLEN OG DEN SOCIALE ARV Dette er
show all

Skolen og den sociale arv - PISA-undersøgelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?